V-forslag vil ændre brændeafgift

Genåbn energiforliget, drop eventuelt en havvindmøllepark og fjern den omvendte bevisbyrde for brændeafgiften. Det foreslår V som led i de langstrakte forhandlinger om en ny brændeafgift.

Brændeafgiften, som en bred kreds i Folketinget har vedtaget, er blevet kritiseret for at fordyre varmeregningen for tusindvis af borgere særligt på landet, hvor man ikke har adgang til fjernvarme, og for at være svær at administrerer for især folk med brændeovn. Regeringen er indstillet på at bløde op på det oprindelige forslag og Venstre kommer nu med sit eget udspil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Venstre lufter nu to forslag, der kan gøre en af de senere års mest udskældte afgifter mindre bureaukratisk og billigere for danskerne.

Den såkaldte brændeafgift er blevet kritiseret for at fordyre varmeregningen for tusindvis af borgere særligt i udkantsområderne og for at være et administrativt mareridt for folk med brændeovn. Ifølge det oprindelige forslag, som regeringen har meldt ud, at den vil bløde op på, skal danskerne selv bevise, at de ikke har brændt deres nyindkøbte raftehegn eller halm til ponyer af i en brændeovnen, hvis de vil undgå den forhadte afgift.

Venstre vil erstatte denne omvendte bevisbyrde med en simpel underskift hos forhandleren, hvor man erklærer, at man ikke har tænkt sig at brænde træflis eller andet billigt træmateriale af.

Herefter må det være op til skattemyndighederne at bevise, om man har overholdt erklæringen, foreslår partiet.

»Det her handler om tillid. Hvis staten har en mistanke om, at man brænder noget af, der er afgiftsbelagt, så er det også staten, der må løfte bevisbyrden. Man skal ikke indsende billeder af, at man har pløjet halm ned i marken. Det er fuldstændig vanvittigt,« siger Venstres ordfører på brændeafgiften, Thomas Danielsen, der mener, at det vil være relativt nemt for Skat at løfte denne bevisbyrde.

»Hvis man har købt et ton haveflis om måneden, så er det ikke svært for Skat at køre ud at se, om der ligger så meget flis i haven. Og hvis man så har et flisfyr, så kan det ikke være så svært at regne ud, hvad der er sket, hvis det ikke ligger dér,« siger han.

Et andet stridsspørgsmål er varmeregningen.

Forsyningssikkerhedsafgiften, som brændeafgiften retligt hedder, bliver pålagt al rumvarme, og ventes ifølge regeringen at øge varmeregningen med 1.300 kr. årligt for alle husstande.

»Det her rammer typisk folk med lidt større stuehuse på landet af lidt ældre årgang. Så hjælper det ikke meget, at man tager en gennemsnitsberegning med alt fra en lille studielejlighed i København til en nedlagt landejendom på Lolland. Det vil ramme vidt forskelligt, og vi kan se på tal fra Dansk Fjernvarme, at regningen er mange gange højere nogle steder, end det regeringen er nået frem til,« siger Thomas Danielsen.

Venstre har længe talt om at dæmpe de grønne ambitioner i det milliardstore energiforlig fra 2012, som bl.a. er finansieret af den udskældte afgift.

Thomas Danielsen så gerne, at man bruger en del af pengene på at sænke forsyningssikkerhedsafgiften, der årligt ventes at indbringe staten 2,8 mia. kr. i år 2020.

»Hvis man ikke laver den grønne omstilling i det høje tempo, som man oprindeligt havde planlagt, så mindsker man udgifterne til forsyningssikkerhedsafgiften, og derfor vil vi gerne åbne energiforliget. Vi så gerne, at man eksempelvis udskyder eller helt dropper en havvindmøllepark. På den måde vil vi kunne spare helt enorme summer på varmeregningen for den enkelte dansker,« siger Thomas Danielsen.

Han understreger, at regeringen ikke har en aftale med Venstre alene på disse to punkter. Partiet har dog på lukkede møder fremlagt ideerne for forhenværende skatteminister Holger K. Nielsen, men har ifølge Thomas Danielsen intet hørt, efter at Morten Østergaard (R) satte sig i ministerbilen for halvanden måned siden.

Oprindeligt skulle lovforslaget ellers være vedtaget i allerede i oktober 2013, så regeringen som budgetteret kunne begynde at kræve de 2,8 mia. kr. ind fra danskerne allerede fra 1. januar 2014.

»Vi er uforstående overfor, at man holder virksomheder og private hen i uvished. Vi er klar til at forhandle om alt, og vi vil opfordre regeringen til, at gøre brændeafgiften til en del af vækstforhandlingerne, men regeringen må tage initiativet først,« siger Thomas Danielsen.

Forligskreds skal se på afgiften igen

Både skatteminister Morten Østergaard og klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har afvist at kommentere Venstres ønsker. Skatteministeren har dog henvist til tidligere udtalelser, hvor han har meldt ud, at forsyningssikkerhedsafgiften ikke skal gennemføres i sin nuværende form.

Men Venstres tanker om at udskyde en havvindmøllepark falder ikke i god jord hos de Radikale:

»Det er et meget stort løftebrud overfor den grønne industri, når Venstre ikke står ved det, de har aftalt. Vi har 28.000 arbejdspladser i vindmølleindustrien, og de havvindmølleparker er sindssygt vigtige for dem. Vi vil ikke sænke de grønne ambitioner for at finansiere ændringer i forsyningssikkerhedsafgiften,« siger klima - og energiordfører Andreas Steenberg (R).

Da det milliardstore energiforlig blev indgået for snart to år siden, var det en stjernestund for regeringen, som fik samlet alle partier i Folketinget på nær Liberal Alliance om en mangeårig plan for den grønne omstilling.

Derfor er det en bred forligskreds, som i den kommende tid skal samles på ny for at finde en ny udformning af brændeafgiften – eller måske helt droppe den.

Ifølge Enhedslistens energiordfører, Per Clausen, kan det være en god idé at vende bevisbyrden, som Venstre foreslår, men de borgerlige skal ikke forvente, at Enhedslisten går med til at sænke ambitionsniveauet for den grønne omstilling:

»Det kan de glemme alt om. Så kan vi lige så godt droppe lettelserne i selskabsskatten,« siger Per Clausen, som også foreslår, at man erstatter brændeafgiften med en generel afgift på brændeovne.

»Den afgift kan man lægge i de områder, hvor man har mulighed for også at bruge den kollektive varmeforsyning, og så kan man overveje, om ikke afgiften skulle være lavere i områder, hvor man har mulighed for at bruge fjernvarme,« siger han.