Uvist hvor mange job Koch-anbefalinger kan give

Carsten Koch-udvalget er kommet med en række anbefalinger til, hvordan udsatte ledige kan hjælpes i arbejde. Men udvalget tør ikke gætte på, hvor mange af de arbejdsløse der faktisk vil komme i job, hvis anbefalinger bliver gennemført.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ville være »talmagi«, hvis man forsøgte at beregne, hvor mange job der vil komme ud af de nye anbefalinger fra det såkaldte Carsten Koch-udvalget, som skal bringe de svageste ledigere nærmere arbejdsmarkedet.

Sådan lyder beskeden fra udvalget selv, der tirsdag har fremlagt 28 konkrete anbefalinger til, hvordan ikke-arbejdsparate borgere som kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og personer på sygedagpenge kan hjælpes tættere på et job.

Ifølge økonom og tidligere S-minister Carsten Koch, der står i spidsen for ekspertudvalget, er evidensen »stærkt beskeden«, og udvalgets arbejde har derfor måttet »hvile på kloge folks betragtninger«.

Det er således et åbent spørgsmål, hvor mange borgere på kanten af arbejdsmarkedet som rent faktisk vil få et job, hvis udvalgets anbefalinger bliver en realitet, erkender Carsten Koch.

»Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at de har en effekt, men vi er ikke i stand til at sige, hvor stor den vil være,« siger han.

I den knap 300 sider lange rapport understreger eksperterne, at anbefalingerne »markant« vil øge »chancen for, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kommer i job«. Men udvalget kan altså ikke beregne den strukturelle virkning af sine egne forslag.

Anderledes klar lød konklusionen ellers, da Carsten Koch-udvalget for godt et år siden fremlagde sin første delrapport med 39 anbefalinger til en ny indsats for dagpengemodtagere. Her forventede eksperterne, at forslagene ville kunne få 3.500 flere i arbejde og skabe samfundsbesparelser for 950 millioner kroner. Men når det gælder tiltagene for personer på kontanthjælp og sygedagpenge kan virkningerne ikke vurderes, fordi der mangler viden om, hvad der har en effekt. Desuden har mange svage ledige en række andre problemer, der gør det vanskeligt at komme direkte i job.

Alligevel er der dog store gevinster at hente, hvis det lykkes at få flere af de svageste ledige i job, viser ekspertudvalgets beregninger. Hvis bare én procent af de ikke-arbejdsmarkedsparate - eksklusiv førtidspensionister - flyttes over i fuld beskæftigelse, vil det betyde, at 2.400 personer får et arbejde, mens samfundet sparer 600 millioner kroner.

Og det er noget, som beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) tager til efterretning. Ministeren fremhæver dog, at regeringen i løbet af de seneste år har gennemført en række reformer, og udvalgets anbefalinger skal derfor ses i lyset af det implementeringsarbejde, som allerede pågår, mener ministeren.

Henrik Dam Kristensen, der ved fremlæggelsen ikke havde haft lejlighed til at læse rapporten, vil endnu ikke gå i detaljer med, hvorvidt regeringen har i sinde at følge anbefalingerne.

»Jeg synes ikke, det ville være seriøst, at jeg nu efter at have modtaget en meget stor og omfattende rapport, som eksperter har brugt meget tid og energi på, efter ganske få minutter skulle stå og pille elementer ud, som jeg enten vil sige ja eller nej til,« siger han og henviser til, at der nu skal en politisk drøftelse i gang.

Hvorvidt der kommer et politisk udspil inden valget, er uvist.

Generelt bygger udvalgets anbefalinger på, at man vil spare på opkvalificering af ledige og i stedet bruge pengene på en mere virksomhedsrettet indsats. Blandt andet foreslår udvalget at sætte kontanthjælpen ned med 110 kroner om måneden og i stedet øremærke pengene til ledige, der kommer i virksomhedspraktik eller får et nyttejob.