USA's ambassadør: Danmark er nødt til at bruge flere penge på forsvaret

Danmark er nødt til at bruge flere penge på forsvaret, hvis USA skal kunne regne med det i årene, der kommer. Det fastslår den amerikanske ambassadør i interview med Berlingske.

»Mit budskab til Danmark er, at det, I gør, er ufatteligt vigtigt og ufatteligt værdifuldt, og i en tid, hvor vi efter min mening oplever rigtig mange kriser rundt omkring i verden,« siger den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Danmark er en vigtig allieret i USA's og NATOs militære interventioner rundt omkring i verden. Men skal det fortsætte, skal det danske forsvarsbudget cirka være dobbelt så stort.

Det er budskabet fra den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, forud for NATO-landenes topmøde, der indledes i dag i Polen.

»Hele alliancen er nødt til at fordoble deres investeringer i NATO. Det kan det koges ned til. Og tager vi Danmark, så er vi bekymrede for, om I kan blive ved med at præstere, som i nu har gjort i mange år,« siger ambassadøren.

»Sidste gang I forhandlede et forsvarsforlig her i Danmark – 2011/2012 – så verden ikke ud, som den gør i dag. Det var før ISIL og det var før Ruslands invasion på Krim-halvøen, og som ethvert andet land er I nødt til at forholde jer til virkeligheden, som den er og handle derefter. Det er rigtigt, at man ikke kan komme uden om det danske militærs engagement og dets output. Det er ikke her, at USA – og NATO for den sags skyld – er bekymret. Det er mere, om Danmark vil være i stand at opretholde jeres nuværende niveau, når det handler om at engagere jer, om fem år, om ti år? Vi mener ikke, at det nuværende input gør det muligt at blive ved med at udføre det fantastiske arbejde, som I har gjort historisk. Det er vores bekymring og det er NATOs bekymring,« siger Rufus Gifford.

Så du er faktisk enig med den danske regering og flere af Folketingets partier, der argumenterer for, at det ikke er størrelsen, men gørelsen – eller med andre ord, at det ikke er størrelsen af forsvarsbudgettet, der er afgørende, men forsvarets faktiske aktivitetsniveau på slagmarken?

»Ja, helt sikkert. De to procent er blot en del af det overordnede engagement til alliancen. Du kan ikke tale med en amerikansk general, admiral eller andre i militæret, uden at de roser Danmark til skyerne. Men derfor også den aktuelle bekymring. De amerikanske generaler og admiraler har over årene set, hvor vigtige de danske styrker er i snart sagt alle de internationale kriser siden de tidligere 1990erne – hvis ikke end før– og det er vigtigt, at I kan opretholde dette niveau.«

»Mit budskab til Danmark er, at det, I gør, er ufatteligt vigtigt og ufatteligt værdifuldt, og i en tid, hvor vi efter min mening oplever rigtig mange kriser rundt omkring i verden. Og derfor er det afgørende at reinvestere eller investere yderligere i de internationale institutioner, der har været fuldstændig vitale for fred og velfærd i verden i de seneste syv år. Og det tror jeg, at danskerne vil være enige i,« siger Rufus Gifford, der understreger, at det ikke kun er Danmark, der hænger i bremsen, når det handler om at leve op til aftalen i NATO om at bruge mindst to procent af BNP på forsvaret.

»Af de 28 NATO-lande, er det i øjeblikket kun fem lande, der leverer som lovet. Det er USA, Storbritannien, Estland, Polen og Grækenland. Så vores appel om at skrue op for forsvarsbudgettet er ikke kun rettet mod Danmark. Vi er nødt til at sikre os, at NATO-alliancen er dynamisk og levende i de næste syv år, og det er det amerikanske perspektiv her. Ingen ønsker, at NATO fragmenterer – ikke hvert fald ikke i USA og jeg tror heller ikke her i Danmark – så vi er nødt til at se en reinvestering i alliancen,« siger den amerikanske ambassadør, der er helt med på, at Danmark ikke kan øge forsvarsbudgettet til to procent af BNP »over en nat.«

»Men mellem 1,1 og 1,2 procent er ikke bæredygtigt, hvis I vil opretholde jeres kapaciteter – sådan som vi gerne ser, at I gør,« siger ambassadøren.

Ikke bæredygtigt uden yderligere investeringer i forsvaret, siger du. Mange danskere vil formentlig være skeptiske over for opfordringen, fordi Danmark lige har besluttet at investere omkring 30 milliarder kroner i nye kampfly?

»Ja, og når du ser det kommende forsvarsforlig i Danmark, så vil de penge formentlig være en del af et forhøjet forsvarsbudget. Men det kan altså ikke være det eneste. Danmarks forsvarsudgifter er beskåret med 15 procent år efter år, og overordnet vil NATOs budget blive 1,5 procent mindre bare i år, som jeg forstår det, så selv om indkøbet af nye kampfly er en vigtig beslutning, så er det overordnede billede bekymrende.«

Der er kræfter her i Danmark, der argumenterer for, at Danmark skal satse på at være en humanitær og konfliktforebyggende stormagt i stedet for at være en krigernation?

»Ja, og jeg vil aldrig sige til dine læsere, at Danmark skal nedprioritere den store indsats, I i dag gør, når det handler om humanitært arbejde og stabilisering af konfliktramte lande. Men når vi taler om NATO – denne helt særlige transatlantiske alliance – så sættes der altså rundt omkring i medlemslandene spørgsmålstegn ved samarbejdets relevans. Og det mener jeg, at vi skal stå op imod. For NATO er lige så vital i dag, som det har været i årtier. Hvis vi ikke reinvesterer i dette koncept, begår vi en stor fejl. NATO er mere vigtig i dag end nogensinde,« fastslår Rufus Gifford.

Nogle vil mene, at NATO i sidste ende ikke er i stand til at bekæmpe en ideologi som Islamisk Stat eller bekæmpe Ruslands præsident Putin, som aldrig ville turde kaste sig ud i en direkte konfrontation med NATO, men som benytter sig af andre militære og politiske kneb, som en stor militærmaskine som NATO ikke kan nedkæmpe?

»Hvad er alternativet?,« lyder det prompte fra den amerikanske ambassadør.

»Siger du, at Putin ikke ville udnytte et svagere NATO? Det kan være rigtigt, at Putin ikke vil invadere et af vore lande, men det er først og fremmest på grund af NATOs afskrækkelse. Altså vil et splittet og svagere NATO netop være Putins kop te, og netop derfor skal NATO holdes stærk,« siger Rufus Gifford, der dog understreger, at NATO også bør forholde sig til andre udfordringer end blot Putin og Islamisk Stat - eksempelvis strømmen af flygtninge og migranter.

Og er der en mere aktiv rolle for NATO, når det gælder flygtningene/migranterne?

»Ja, det er der formentlig. I USA er vi meget opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe Europa her. Men det er ikke nemt, for du vil formentlig ikke have NATO til at sikre grænserne. Det er en opgave for ordensmagten, for Europa, for Schengen og alle de andre europæiske ordninger. Men måske kan NATO spille en anden rolle,« siger den amerikanske ambassadør.