USA overvejer investeringer i omstridte grønlandske lufthavne

Spørgsmålet om lufthavne sprængte den grønlandske regering. Danmark og Grønland byder ny interesse velkommen.

Foto: Christian Klindt Sølbeck. D. 10. september besøgte Lars Løkke Rasmussen Grønland for at diskutere planerne for større investeringer i grønlandske lufthavne.
Læs mere
Fold sammen

USA vil undersøge muligheden for at investere i grønlandske lufthavne, som i den seneste tid har fyldt en del på Christiansborg.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium i en hensigtserklæring.

»Vi sætter stor pris på forsvarssamarbejdet med USA i Grønland, der bidrager til vores fælles sikkerhed samtidig med, at regionen bibeholdes som et lavspændingsområde,« siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke hvilke lufthavne, der skal investeres i eller hvor stort et beløb, amerikanerne vil bidrage med.

Den danske regering har allerede meldt ud, at Danmark er klar med 700 millioner kroner til finansieringen af to lufthavne i Grønland.

Udvidelsen af lufthavnene i byerne Nuuk og Ilulissat og anlæggelsen af en ny lufthavn i Qaqortoq er et af de største infrastrukturprojekter i Grønland i nyere tid.

Emnet er i den grad noget, der deler vandene i Grønland, men den grønlandske udenrigsminister er tilfreds.

»Vi byder den amerikanske hensigtserklæring velkommen og ser frem til at drøfte detaljerne om mulige amerikanske lufthavnsrelaterede investeringer,« siger Vivian Motzfeldt, der er naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender.

I september trak det grønlandske Partii Naleraq sig fra regeringskoalitionen med henvisning til uenighed om den danske indblanding i lufthavnspakken.

Partiet dannede et snævert flertal med tre andre partier - Siumut, Atassut og Nunatta Qitornai. De fire partier har tilsammen 16 mandater ud af 31 mulige.

Lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat indebærer 2200 meter lange landingsbaner. Qaqortoq i Sydgrønland skal have en 1500 meter lang bane.

Den danske regering har fokus på sagen, fordi den kinesiske entreprenørgigant China Communications Construction Company er udvalgt som prækvalificeret til at byde på byggeriet blandt seks store entreprenører.

Regeringen har ifølge selvstyreloven indflydelse på spørgsmål i Grønland om udenrigs- og sikkerhedspolitik.

/ritzau/