Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
USA fik selv lov til at formulere kravene til US Air Force, da servicekontrakten for Thulebasen i Grønland skulle sendes i udbud. Det skriver Information.
Det tyder dermed på, at Udenrigsministeriet selv har hjulpet til med, at milliardkontrakten for driften af militærbasen gik til et amerikansk selskabs datterselskab i Danmark i stedet for til et grønlandsk selskab. En kontrakt, som flere eksperter har rettet skarp kritik af.
Lektor i selskabsret Troels Michael Lilja fra Copenhagen Business School vurderer, at Udenrigsministeriet lavede en fejl, da man fastsatte kravene for, hvilke selskaber der kan drive basen.
Det danske udenrigsministerium har selv haft ansvaret for at udvælge firmaer, der kan byde ind på driften af basen, men det blev overdraget til USA sidste år. Angiveligt fordi man frygtede, at man ellers kunne være i strid med EU-retten.
I forsvarsaftalen mellem Danmark, Grønland og USA står nemlig, at det skal være et dansk eller grønlandsk selskab, der udfører service på Thulebasen. Men på grund af konkurrencereglerne blev driften af basen sendt i udbud, og den blev så vundet af et amerikansk selskab, der har et datterselskab i Danmark.
I en skriftlig udtalelse oplyser udenrigsminister Martin Lidegaard (R), at kravene blev til »baseret på et amerikansk udkast«. Han afviser dog, at der var tale om en fejl, selv om kravene ikke giver mening i dansk selskabsret:
»Vi taler ikke om dansk selskabsret, vi taler om et aftalevilkår mellem Danmark og USA,« skriver han til Information.
Sidste år mistede det dansk-grønlandske selskab Greenland Contractors servicekontrakten, som firmaet har haft i 40 år. I stedet gik den omkring 2,5 milliarder kroner store kontrakt til det amerikanskejede selskab Exelis Services.
Lige nu er en amerikansk domstol ved at behandle en klagesag om spørgsmålet.
Både Dansk Folkeparti og SF siger onsdag til Berlingske Nyhedsbureau, at de er utilfredse med kontrakten.