Uromagere skal ud af ghettoer

Når regeringens længe ventede ghettoudspil bliver præsenteret i dag vil det være med forslag, der har til formål at rydde op blandt problemfamilierne i de udsatte boligområder.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: ERNST VAN NORDE

Det bliver nu langt nemmere for boligforeninger i ghettoer som Vollsmose og Gjellerupparken at smide ballademagere ud af deres lejlighed. Mens der i dag kan gå flere år med at sætte ghettobeboere, der begår hærværk eller vold, ud af deres lejlighed, lægger regeringen med sit nye ghettoudspil op til en anderledes lynjustits, erfarer Berlingske Tidende.

Det medfører, at familier, der bliver udsat af deres lejlighed skal flytte fra boligområdet straks, og dermed ikke må blive boende, selv om de anker afgørelsen.

Regeringens stor anlagte - og forsinkede - ghettoudspil vil på et pressemøde i dag blive præsenteret af ikke mindre end fem ministre: Socialminister Benedikte Kiær (K), justitsminister Lars Barfoed (K), integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

Interview: Løkke vil gøre værdikamp jordnær

Regeringen vil desuden give boligforeninger i landets ghettoer mulighed for at sælge hele boligblokke og tomme byggegrunde til enten andelsboliger eller private udlejere.

En fornyelse af salsreglerne er ét af de cirka 30 punkter i ghettoplanen, erfarer Berlingske Tidende. Socialministeren har tidligere talt varmt for at give grønt lys for boligsalg i de udsatte områder for at få en mere blandet ejerform, hvor almennyttige boliger ligger side om side med andelslejligheder, ejerlejligheder og private lejeboliger og dermed skaber en bredere beboersammensætning. Pengene for salget får boligforeningerne selv til at give ghettoerne er kvarterløft. I Gellerupparken har man længe ønsket at sætte boliger til salg.

Konservativt forslag

Et konservativt forslag fra i sommer har også fundet vej til regeringens ghetto-udspil: Unge under 18 år kan undgå en plet på straffeattesten, når de begår kriminalitet som hærværk eller tyveri og får en betinget dom.

GOOGLE MAP: Her er Danmarks 29 ghettoer

»Jeg er utrolig glad for at min idé bliver realiseret allerede nu i ghettoudspillet. Det handler jo om, at give de unge, som er havnet i kriminalitet, en ekstra chance. Med udsigten til en ren straffeattest vil det have en præventiv effekt i forhold til at få dem til at stoppe med kriminalitet,« siger retsordfører Tom Behnke (K).

Med dagens udspil vil regeringen også sikre, at børn af indvandrere taler godt dansk. Klarer de sig ikke godt ved en sprogtest i treårsalderen, kan forældrene blive tvunget til at sætte barnet i børnehave for på den måde at øge den sproglige stimulering. Tvangselementet kommer ind ved, at regeringen lægger op til at skære i indvandrernes sociale ydelser, hvis de modsætter sig kravet om daginstitution.

Formanden for regeringens nu nedlagte integrationstænketank, Erik Bonnerup er enig i, at børn i ghettoerne skal i børnehave.

»Det eneste, man kan diskutere i forbindelse med det forslag, er efter min mening, om det skal være decideret tvang. Skal ungerne bare slæbes grædende derhen? Men man skal gøre alt, hvad man kan for at få børnene i børnehave og så bruge penge på en blanding af leg og sproglig træning,« siger han.

Jørgen Nue Møller, formand for regeringens ghettoudvalg, råder politikerne til at udvikle en tredelt ghettoindsats:

»Vi skal have fokus på tryghed nu og her i form af mere politi i boligområderne. Dernæst handler det om integration, hvor sprog er det helt fundamentale. På lang sigt skal kvartererne omdannes, så man gør dem til hele bydele med erhverv, uddannelse, kultur og forskellige boligformer.«

Derimod bliver der ikke tale om at sætte et bestemt antal politibetjente ind i ghettoerne. Da S-SF fornylig præsenterede deres ghettopolitik, var det store slagnummer et særligt ghettopoliti med 200 betjente.

Følg fremlæggelsen af ghettoudspillet på berlingske.dk kl. 12.30