Uran-slagsmål bliver genåbnet i Grønland

Grønlands store oppositionsparti IA vil have en folkeafstemning om ophævelsen af nultolerancen over for uran, som blev besluttet med spinkelt flertal sidste år. Det kan give ny usikkerhed blandt udenlandske investorer, lyder kritikken.

Det er i Kvanefjeld yderst til venstre, at der i givet fald skal udvindes uran. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN RASMUSSEN

Det var et stridspunkt ved det seneste valg i Grønland, det har siden da skabt splid mellem Danmark og Grønland, og det højspændte spørgsmål om brydning af uran tegner nu igen til at blive et hedt emne ved landstingsvalget om en måned.

Det store oppositionsparti Inuit Ataqatigiit (IA), der bliver spået gode chancer for at blive det største parti ved det kommende landstingsvalg, vil nemlig genåbne debatten om, hvorvidt nultolerancen over for udvinding af uran skal ophæves. Beslutningen om at opgive 25 års forbud mod at grave uran og andre radioaktive mineraler op sammen med sjældne jordarters metaller blev truffet efter en voldsom debat sidste efterår i Landstinget. Det skete med det spinklest mulige flertal, 15 for og 14 imod. Situationen op til afstemningen var så højspændt, at der var store demonstrationer mod uran i flere byer. IA stemte dengang nej til ophævelse af nultolerancen, og den kurs er ikke ændret, fastslår IA-leder Sara Olsvig.

»I IA er vi helt enige om, at vi er et parti, der er imod uran. Vi ønsker, at der bliver afholdt en landsdækkende, vejledende folkeafstemning omkring spørgsmålet,« siger hun.

Siumut sætter hælene i

Over for IA står landets i øjeblikket største parti, Siumut, hvis nyvalgte leder Kim Kielsen mener, at Grønland må holde fast i afgørelsen fra sidste år.

»Ophævelse af nultolerancen blev vedtaget af et demokratisk flertal. Og hvor er vi henne, hvis vi bestemmer det ene den ene dag og det andet den anden dag. Men hvis vi overhovedet skal acceptere udvinding af uran, skal alle de miljø-, sundheds- og samfundsmæssige aspekter opfyldes. Vi skal være kritiske over for det hele,« fastslår Kim Kielsen.

Det australske mineselskab Greenland Minerals & Energy har foreløbig brugt op mod en halv milliard kr. på efterforskning i Kvanefjeld i Sydgrønland, hvor selskabet i løbet af få år håber at åbne en mine med produktion af sjældne jordarter og uran.

At der på ny lægges op til en diskussion af nultolerance og uran skaber imidlertid usikkerhed om vilkårene for minedrift i Grønland blandt de potentielle udenlandske investorer, vurderer den grønlandske politiske kommentator Sten Lund, der er cand.scient.adm. og forskningskoordinator i Selvstyret:

»Hvorfor tage sådan noget op igen, når man alligevel skal så meget igennem for overhovedet at få tilladelse til at eksportere uranholdige mineraler? Der er internationale konventioner og regulativer, der skal opfyldes, før mineselskaber overhovedet kan eksportere uranholdige mineraler,« siger han.

En anden politisk kommentator med kendskab til grønlandske forhold, samfundsforskeren Klaus Georg Hansen frygter ikke, at en ny grønlandsk beslutning om uranudvinding vil få de store konsekvenser for potentielle investorer i Grønland.

»Det er jo ikke, fordi vi lige nu og her har set en kæmpe kø af investorer. Det vigtigste er, at der bliver truffet beslutninger i bred enighed, så der er noget politisk holdbarhed i det,« siger Klaus Georg Hansen.

Usikkerhed skal afløses af stabilitet

IAs Sara Olsvig mener, at netop en folkeafstemning kan sikre den stabilitet, der er nødvendig for ikke at skræmme investorerne.

»Lige nu har Grønland en ustabil politik. Vi er interesseret i at få skabt stabilitet og få at vide, hvad det folkelige mandat er. Nultolerancen blev afskaffet hen over hovedet på folk med en enkelt stemmes flertal i parlamentet. Det må være i investorernes og erhvervslivets interesse at få sikret en folkelig beslutningsproces, så man har en stabil politik,« siger hun.

At urandebatten ikke kun har raset i Grønland, men også i Danmark, skyldes blandt andet, at udvinding og eksport af uran har en udenrigs- og sikkerhedspolitisk dimension. Så selv om Grønland har overtaget råstofområdet, er det et anliggende for Rigsfællesskabet. Sådan har argumentet i hvert fald lydt fra dansk side.

Den tidligere grønlandske regering har dog klart meldt ud, at Danmark ikke kunne blande sig i Grønlands skridt på råstofområdet. Og konklusionen er blevet, at parterne er enige om at være uenige om at samarbejde fremadrettet på at sikre, at alle internationale regler og konventioner overholdes, hvis Grønland skal til at bryde uran.

Det er grønlændernes helt eget valg

I Folketinget er meldingen da også, at grønlænderne selv må afgøre spørgsmålet om nultolerance eller ej. Men opfordringen lyder, at de må nå frem til en beslutning – og holde fast i den.

»Mit håb for Grønland er, at de finder ud af, hvad de vil, og at de når beslutninger med brede flertal, for det giver den langsigtethed og den tillid, der er helt afgørende for udefrakommende investeringer. Alle de her diskussioner frem og tilbage skaber kun usikkerhed,« siger grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Dansk Folkepartis Søren Espersen har lignende betragtninger.

»Hvis en ny ledelse i Grønland ikke ønsker at udvinde uran, er det deres beslutning. Men det nye landsstyre skal være bevidst om følgerne. For i eksempelvis Kvanefjeld ligger de mange sjældne jordarter sammen med uran, så det projekt må man i så fald glemme. Og kommer der en ny lang diskussion om det her, så risikerer man, at mulige investorer forsvinder,« siger Søren Espersen.