Universiteter frygter tilbageslag for det internationale studiemiljø

Regeringen ønsker at fremme uddannelsessteders incitament til at sende danske studerende på udlandsophold ved at ændre tilskudsmodellen. Men kritikere frygter, at effekten vil være færre udenlandske gæstestuderende.

Flere uddannelsessteder mener, at regeringens forslag vil resultere i færre internationale studerende. Billedet her er fra første skoledag på Aalborg Universitet. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kritikken hagler ned over et lovforslag fra regeringen, der sigter mod at få uddannelsesinstitutioner til at sende flere danske studerende på udlandsophold.

Men konsekvensen risikerer at blive, at Danmark fremover vil tiltrække færre internationale studerende her til landet, og at internationaliseringen på uddannelsesstederne lider tilbageslag, lyder advarslen fra flere sider.

»Vi har fuldstændig de samme interesser som ministeren: Vi vil også gerne have mange studerende ud, men vi vil også gerne have mange udenlandske studerende ind, for det er en væsentlig del af et universitetsmiljø,« siger Svend Hylleberg, dekan for Erhvervs- og Samfundsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Lovforslaget går på at ændre modellen for, hvordan uddannelsesinstitutioner modtager økonomisk tilskud til international mobilitet. I dag bruges et såkaldt balanceprincip, indført af VKO, der betyder, at uddannelser sanktioneres, hvis de tager flere udlændinge ind, end de sender danske studerende ud. Det ønsker regeringen at sløjfe for i stedet at indføre en model, hvor der gives tilskud efter danske studerendes optjening af merit under studier i udlandet. Til gengæld vil udenlandske gæstestuderende ikke udløse tilskud.

Flere uddannelsessteder beskriver i deres høringssvar en række problemer og bekymringer ved den foreslåede model. Ifølge Aarhus Universitet vil den bl.a. »underminere årtiers satsning på at opbygge det internationale område«, og dekan Svend Hylleberg uddyber, at den skaber en helt forkert incitamentsstruktur.

»Med den ene hånd skaber man incitament for mindre udveksling, mens man med den anden tilskynder mere udveksling. Det vil automatisk få den konsekvens, at der i alt bliver færre udvekslingsstuderende, for vi kan formentlig ikke sende folk ud uden at have aftaler om, at nogen kommer ind,« siger han.

Minister: Nuværende ordning fungerer ikke

Formand for Professionshøjskolerne, Erik Knudsen, påpeger, at skolerne vil få svært ved at opbygge et samarbejde med uddannelsesinstitutioner uden for Danmarks grænser.

»Når der ikke længere gives penge til, at studerende kommer her, så hænger udvekslingen ikke sammen. Vi er bange for, at vi ikke vil kunne få opbygget samarbejdsaftaler, som er helt afgørende for, at udveksling overhovedet kan finde sted,« siger han.

På Københavns Universitet mener direktør Jørgen Honoré, at »lovforslaget helt mangler at se fremad« – og ti jyske borgmestre fra Business Region Aarhus advarer i et fælles åbent brev til uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mod at vedtage lovforslaget, der »vil virke direkte modsat på internationaliseringsbestræbelserne«.

Morten Østergaard fastslår, at den nuværende tilskudsordning ikke synes at fungere i forhold til at fremme danske studerendes udlandsophold:

»Den nuværende økonomiske model fører tilsyneladende til, at der hentes flere studerende ind, end der sendes ud. Måske nogle institutioner ville synes, det var rarest med en situation, hvor de kunne se stort på, om danske studerende rejste ud, invitere flest mulige gæster og på den måde øge deres egen omsætning, men det, mener jeg ikke, er i Danmarks interesse,« siger ministeren.Han har nu bedt institutionerne tilkendegive, om de foretrækker den nye model eller det eksisterende balanceprincip. Og i hans optik forholder kritikerne sig ikke til, at de i den nuværende situation, hvor en ubalance medfører tilbagebetalingskrav, er meget fastlåste, mens lovændringen vil give dem større frihed.

»Vi vil gøre det til institutionernes eget ansvar – både uddannelsesmæssigt og økonomisk – hvordan de indretter deres internationale mobilitet. Vil man virkelig vælge den rigide model frem for en frihedsmodel, hvor man kan investere i internationalisering og finansiere det med udgående mobilitet?« spørger Morten Østergaard, der afviser, at alternativet kan være at bevilge flere penge.

DTU: Ny model giver frihed

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) – der er blandt de universiteter, der sender flest studerende på ophold i udlandet – ser med langt mindre bekymring på den nye tilskudsmodel, men øjner netop mulighed for at få større råderum og fleksibilitet, forklarer dekan Martin Bendsøe, ansvarlig for DTUs internationaliseringsstrategi.

»Det giver os en frihed til selv at beslutte, hvordan vi håndterer en balance eller ubalance mellem studerende, der rejser ud, og studerende, vi får ind,« siger han.

For at gennemføre lovændringer skal regeringen imidlertid have en aftale i forligskredsen – og Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen afviser, at partiet kan stemme for regeringens forslag.

»Det fjerner alle incitamenter til at tiltrække studerende. Men vi stiller os positivt for at ophæve balanceprincippet, hvis vi kan finde en fornuftig alternativ model, hvor vi har rektorerne med på råd,« siger han.