UNHCR: Ingen grund til frygt for pres på grænserne

Det er ingen grund til at frygte en øget flygtningestrøm, hvis en evt. SR-regering lader asylansøgere arbejde og bo privat, mener internationale flygtningeorganisationer.

Flere andre lande lader asylansøgere bo og arbejde uden for asylcentrene, og det har ikke haft betydning for flygtningestrømmene.

Det fastslår både FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og det Europæiske Flygtningeråd (ECRE), der overvåger og sammenligner behandlingen af flygtninge i de europæiske lande.

Regeringen har advaret imod, at Socialdemokraternes og de Radikales fælles udspil til en ny asylpolitik vil gøre Danmark til en flygtningemagnet.

S og R vil gøre det valgfrit for asylansøgere, om de vil bosætte sig i asylcentre, mens de venter på svar, og i modsætning til mange andre lande gælder tilbuddet også afviste asylansøgere. Men der er intet, der indikerer, at det vil føre til et større pres på grænserne, lyder det fra UNHCRs nordiske talskvinde i Stockholm, Hanne Mathisen.

»I Finland har man nogenlunde samme regler, og de har jo ikke oplevet en stor tilstrømning. Det, der påvirker asylstrømmene, er hvor mange, der rent faktisk får flygtningebeskyttelse, og hvilke rettigheder man har i forhold til f.eks. familiesammenføring,« siger hun.

SR slog i går fast, at man fortsat vil sende afviste asylansøgere hjem, så snart der kan indgås hjemsendelsesaftaler, og at de fortsat vil håndhæve reglen, der gør, at de fleste asylansøgere sendes retur med det samme med vurderingen »åbenlyst grundløs«.

Og det gør, at man formentlig ikke vil opleve en stor tilstrømning, som man har set det i Sverige, mener Hanne Mathisen.

»Når der er kommet mange til Sverige, så har det mere at gøre med, at Sverige som et af de eneste lande rent faktisk giver asyl til mange irakere, ligesom det er lettere at få sin familie dertil.«

Og den vurdering deler generalsekretær Bjarte Vandvik i det Europæiske Flygtningeråd, der er paraplyorganisation for de nationale flygtningeorganisationer som Dansk Flygtningehjælp.

»Når en person beslutter sig for at flygte fra eksempelvis Irak, så sætter han sig ikke ned og kigger på et kort for at se, hvor han kan få lov til at arbejde, mens han venter på en beslutning eller på at blive tilbagesendt. Han rejser til et land, hvor han kender nogen i forvejen, eller hvor der er størst sandsynlighed for, at han får lov til at blive,« siger Bjarte Vandvik.

Dansk uenighed
Herhjemme er professor ved Aarhus Universitet og ekspert i immigration, Peter Nannestad, dog ikke helt enig i den vurdering. Han mener, at asylstrømmene er ekstremt følsomme over for ændringer i lovgivningen.

»Det har blandt andet vist sig, at stramninger i politikken i Danmark har haft omgående effekter, og et andet eksempel er Tyskland, der længe var en flygtningemagnet, selvom Tyskland faktisk ikke anerkendte ret mange asylansøgninger. Grunden var, at det tyske retssystem gjorde, at det kunne tage op til ti år, før der faldt en endelig afgørelse, så folk kunne blive der relativt længe,« siger Peter Nannestad, der vurderer, at SR-forslaget vil betyde øget tilstrømning, hvis det gennemføres.

»Det er klart, at hvis man kan trække sagen i langdrag, samtidig med at børnene kan gå i skole, og man måske endda kan få arbejde, så ved de, at det i praksis vil være sværere at sende dem ud.«

De hjemlige flygtningeorganisationer er langt fra enige om, hvorvidt S og R har ramt plet med deres udspil. Det mener Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

»Ser man det fra asylansøgernes synsvinkel er det en god ting, at de har tilbuddet om at bo på et center, men at man samtidig åbner en mulighed for dem, der ønsker at bo ude, og det, at de vil få mulighed for at arbejde, vil holde deres kompetencer ved lige,« siger han, mens Jørgen Chemnitz, der er chef for Dansk Røde Kors asylafdeling – der driver asylcentrene – ikke er helt så begejstret.

»Nyankomne er usikre på en lang række ting, og de har behov for tryghed, og i en periode er det hensigtsmæssigt at bo på et center. De kan ikke sproget. Hvem skal støtte dem? Set med faglige øjne, er det ikke forsvarligt at sende dem ud på egen hånd fra dag et. Det er at gå for vidt efter min opfattelse. Men det er fornuftigt nok, at der efter en periode er en valgmulighed at flytte ud,« siger Jørgen Chemnitz.