Unge konservative ønsker nyt blod i folketingsgruppen

Selv om Det Konservative Folkeparti har fået Søren Pape Poulsen som ny formand, kræver flere konservative en langt mere gennemgribende udskiftning af de politikere, som tegner partiets profil.

Flere unge konservative ser gerne nye ansigter i de Konservatives folketingsgruppe.  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ansigterne i den konservative folketingsgruppe er velkendte: Brian Mikkelsen har eksempelvis været med til at tegne partiets politik og profil i 20 år. Det samme har Lene Espersen. Per Stig Møller har gjort det i 30 år.

Sammenlagt har de otte mænd og kvinder i den konservative folketingsgruppe siddet dér i omtrent 120 år. Og det er baggrunden for en kritik, der primært kommer fra flere yngre fremadstormende konservative, der selv vil i Folketinget.

De kickstarter weekendens konservative landsråd med en debat om, at nye kræfter bør få mere plads til at tage over for de Konservative på Christiansborg.

Tidligere landsformand for Konservativ Ungdom og folketingskandidat Rune Kristensen siger ligeud, at folketingsgruppen ikke har forvaltet mandatet godt nok, og at »man forspildte en gylden mulighed for at sætte en borgerlig dagsorden, da Det Konservative Folkeparti sad i regering i 00erne«.

Der har været for mange »personsager« omkring folketingsgruppen, og deres tid har været præget af »slingrekurs«, mener han.

»Der er behov for friske folk i folketingsgruppen. Søren Pape er en mand af folket, og det er rigtig sundt. Vi har behov for, at der kommer folk med erfaring ind fra den anden side af Christiansborgs mure – fra eksempelvis erhvervslivet. Der trænger i hvert fald til at blive luftet ud,« siger Rune Kristensen.

Behov for friskt blod

På weekendens landsråd skal partiet formelt vælge den tidligere Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen (K) som ny konservativ formand­.

Berlingske har op til landsrådet været i kontakt med en række konservative kilder uden for folketingsgruppen, hvoraf en del ikke ønsker at tale åbent om deres syn på partiets fremtidige persongalleri.

Flere påpeger dog, at der er en stor overvægt af tidligere ministre og væltede formænd i folketingsgruppen, og at Søren Pape repræsenterer en tiltrængt fornyelse, som nu bør fuldføres ved at den unge generation træder med frem i partiets forreste geledder.

Køges borgmester Flemming Christensen (K) mener, at problemerne de senere år skyldes­, at den nuværende folketingsgruppe ikke slår igennem.

»Da Lars Barfoed tog over som formand, var vi allerede på vej ned i menings­målingerne. Det lykkedes ikke med ham ved roret at få løftet partiet, og det skyldes nok, at han satte sig i spidsen for det samme hold,« siger han.

Flemming Christensen tror på, at der kommer et generationsskifte med det næste folketingsvalg, og det er vigtigt for ham, at disse unge kræfter kommer til at indtage de ledende roller på Christiansborg sammen med Søren Pape Poulsen.

»Den trup, som vi får ind efter valget, skal afspejle, at generationsskiftet slår helt igennem, og så bliver det op til dette unge hold at sætte sig forrest i toget og komme derudaf. Den nuværende folketingsgruppe har generelt gjort det godt, men man kan lige så godt sige det, som det er: Der skal fornyelse til,« siger Flemming Christensen.

Midt i en konservativ tid

Mange af de konservative kilder, som Berlingske har talt med, hæfter sig ved paradokset i, at partiet aldrig har stået svagere, selv om tidens ånd på mange måder synes konservativ: Kongehuset hyldes, Forsvaret støttes, den økonomiske politik og rets­politikken er stram, og stort set alle kræver mere disciplin og øget faglighed i skolerne.

»Det er for mig at se åbenlyst, at der er direkte sammenhæng mellem menings­målingerne og det forhold, at folketings­gruppen kun har kunnet sige: »Væk med topskatten.« Ja, topskatten skal væk, men det er fattigt, hvis det er det eneste, man har kunnet sige,« siger Mads Holger, som blandt andet er folketingskandidat, vært på Radio24syv og blogger på Berlingske.

Han fortsætter:

»Hvis man vil sælge billetter til det konservative Danmark, skal partiets fremtrædende personer tale om andet og mere end skat og økonomi. Folketingsgruppen kan sagtens blive meget bedre til at øge fokus på bløde værdier som kultur, dannelse, sammenhold og integration,« siger han.

Kigger man ud over Europa, er mange regeringer domineret af kristen-konservative partier, mens borgerligt liberale grupper som danske Venstre generelt spiller en mere ydmyg rolle.

Sådan var det også i Danmark for tre årtier siden. Under tidligere statsminister Poul Schlüters (K) formandskab nåede de Konservatives gennemslagskraft op på historisk høje 42 mandater ved folketingsvalget i 1984.

Siden fulgte Tamil-sagen, tidligere K-formand Hans Engells møde med en betonklods på Helsingør-motorvejen, udmattende fløjkrige op gennem 1990erne og ikke mindst konkurrencen fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på den stramme ­økonomiske politik og værdipolitikken.

Dele af den nuværende folketingsgruppe som tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) og tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har været med en stor del af vejen. De genopstiller begge ligesom partiets­ afgående formand, Lars Barfoed, og Tom Behnke.

Sidstnævnte kom i Folketinget for de Konservative for 13 år siden og har i mange år spillet en fremtrædende rolle i partiet på det retspolitiske område.

Den konservative veteran og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller genopstiller ikke, ligesom Charlotte Dyremose også dropper at tage en tørn mere i Folketinget.

De færreste Konservative kilder har lyst til at sætte navn på, hvem de ønsker ud af gruppen, hvis der skal være mere plads til en ny konservativ generation.

Men Pernille Vermund, der er folketingskandidat i Helsingør og arkitekt med eget firma, efterspørger også »friskt blod« i folketingsgruppen og sammenligner situationen med forholdene i det private erhvervsliv.

»To af de siddende medlemmer i folketingsgruppen har meddelt, at de ikke genopstiller. Det var aldrig gået i en virksomhed. Dér havde man bedt vedkommende om at pakke sit skrivebord og komme videre, for det har selvfølgelig en betydning for, hvor hårdt man kæmper,« siger Pernille Vermund.

Flere Konservative peger på den konservative leder i København, Rasmus Jarlov, og Mette Abildgaard, gruppeformand for den konservative femmandsgruppe i Region Hovedstaden, som nogle af fremtidens personer i partiet. De stiller begge op til næste folketingsvalg.

Mette Abildgaard betoner selv behovet for »nyt blod«.

»Jeg skal ikke blande mig i, hvordan folketing­gruppen sættes sammen, men for eksempel Mai Mercado er kommet derind med en total uspoleret energi. Og det kan man jo bidrage med som nyt medlem af folketings­gruppen,« siger hun.

Udbrændt bål

Ifølge ekstern lektor ved Aarhus Universitet Christian Egander Skov, som er redaktør på Årsskriftet Critique, der sætter fokus på borgerlig idédebat, så er utilfredsheden med folketingsgruppen udbredt i konservative kredse.

»Ét af de Konservatives helt store problemer er generationsproblemet. I og med der har været en krise, som i den grad har barberet antallet af folketingsmedlemmer ned, står man nu i en situation, hvor stort set kun de gamle sikre kort er tilbage. Der er en imponerende samling af tidligere formænd og ministre i de Konservatives folketingsgruppe,« siger han og tilføjer:

»Det er et bål, der for manges vedkommende er brændt ud.«De Konservatives nye formand, Søren Pape Poulsen, tilslutter sig, at der er behov for nyt blod i gruppen.

»Men jeg vil på ingen måde tage afstand fra de folk, som vi har i gruppen. Nu har jeg i syv uger haft lejlighed til at være tæt på, og jeg har set, hvor værdifuldt det er at have folk med erfaring, og hvor meget de knokler. Men at det er hårdt kun at være otte i en gruppe, og vi trænger til flere,« siger Søren Pape.

Har du, inden du blev formand, haft den holdning, at folketingsgruppen ikke gjorde det godt nok?

»Nej, jeg har bare været frustreret over vores situation. Det har alle jo været. Det er der ingen grund til at skjule. Jeg har været ærgerlig og frustreret over, at vi ikke har været et større parti og ikke har kunnet gå mere frem.«

Brian Mikkelsen medgiver som erfarent medlem af folketingsgruppen, at der er et paradoks mellem vælgernes opbakning til partiet og det, som han kalder »den konservative tidsånd.«

»Det skyldes et stærkt Venstre, vores egne interne problemer tidligere og mange andre ting. Men der er ingen tvivl om, at vi har den stærkeste folketingsgruppe af alle i forhold til erfaring og evne til at trænge igennem i pressen. Problemet er, at vi ikke er flere end otte i gruppen,« siger han.