Unge har udsigt til færre uddannelser

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ønsker et mindre udbud af uddannelser og et stærkere fokus på kvalitet som led i forårets reform af de videregående uddannelser.

Der er for mange smalle universitetsfag med for få studerende. Og der er alt for mange fag, der gavner universiteternes økonomi i stedet for at gavne samfundet, mener uddannelsesminister Morten Løkkegaard (R), der ønsker radikale ændringer på de videregående uddannelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Der skal være færre uddannelser at vælge imellem for unge, der har erhvervet sig en studenterhue.

Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab nu fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R), før han tager hul på forårets reform af de videregående uddannelser.

Og når der skal være færre specialiserede indgange til systemet, skal de unge i stedet begynde på bredere uddannelser af en højere kvalitet, bebuder ministeren.

»Når der er næsten 1.500 uddannelsesretninger inklusive kandidatuddannelser, stiller vi de unge over for et urimeligt valg, og vi stiller arbejdsgiverne, som skal ansætte dem bagefter, over for en urimelig opgave med at vurdere nuancerne og forskellene i uddannelsesretningerne. Det fører til en konklusion om, at vi har for mange uddannelser, og der er behov for, at vi rydder op og øger fokus på uddannelser af høj kaliber,« siger Morten Østergaard.

Han vil ikke udpege de uddannelser, der skal lukkes eller samles til bredere enheder, men afventer et arbejde fra det såkaldte kvalitetsudvalg, som lige nu gennemgår uddannelsessystemet.

Morten Østergaard henviser samtidig til regeringens egen Produktivitetskommission, som kort før jul lancerede en hård kritik af det danske uddannelsessystem:

For at klare sig i konkurrencen om de mange studerende og dermed taxameter- tilskud fra staten, opretter universiteterne for mange nye uddannelser, der ser spændende ud for de unge, frem for uddannelser der har et erhvervssigte, lyder kritikken fra kommissionen.

»Jeg er enig i, at det nuværende taxametersystem har været med til at skab denne trend, fordi universiteternes eneste måde at skabe mere omsætning på har været at lokke flere studerende til. Derfor kommer vi til at kigge på taxametersystemet. Det er helt åbenlyst, at man i årevis har forsømt at fokusere på, om vi uddanner godt nok, og om de uddannelser, vi udbyder, er relevante for arbejdsgiverne,« siger Morten Østergaard og henviser til tal fra Produktivitetskommissionen.

De viser, at der siden 1990 er sket en firedobling i antallet af bacheloruddannelser på universiteterne.

Der er for mange danske universiteter

Udmeldingen fra ministeren møder opbakning hos Flemming Besenbacher, der er en af de højst placerede danske forskere. Han er professor i fysik og nanoscience ved Aarhus Universitet og formand for Carlsbergfondet, der hvert år bevilliger et trecifret millionbeløb til forskning.

Flemming Besenbacher mener, at vi måske kun skulle have tre universiteter i stedet for otte:

»Det er måske sat lidt på spidsen, men der er altså alt for mange uddannelser, og der findes ikke et organ, som er villig til at stoppe for den fortsatte udbydelse af nye uddannelser. Jeg har for eksempel aldrig forstået, at man i et land med 5,7 millioner indbyggere skal udbyde lægeuddannelsen på fire universiteter. Det giver ingen faglig mening, for man har simpelthen ikke den nødvendige faglige kompetence på alle universiteter,« siger Besenbacher.

Professoren roser ministeren for, at han i stedet vil skabe bredere indgange til de videregående uddannelser.

»Verden ændrer sig med meget stor hastighed, og det er vigtigt i den internationale konkurrence i langt højere grad at fokusere på basale kernefagligheder ikke mindst på bacheloruddannelserne, i stedet for i projektforløb at lære unge mennesker noget om for eksempel vandrensning eller solceller fra dag ét,« siger han.

Venstre er parat til at gå i samme retning

Morten Østergaards udmelding får en blandet modtagelse på Christiansborg.

Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, mener, at de mange nye uddannelser har inspireret flere til at tage en uddannelse, og hun advarer regeringen imod at fokusere for meget på erhvervslivets behov.

»Jeg synes, det er fornuftigt, hvis de studerende får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, men vi uddanner os ikke bare for erhvervslivets skyld, men også for at klare os godt i livet. Desuden får vi ikke flere og bedre ingeniører ved at lukke for litteraturvidenskab,« siger hun.

Venstre ønsker at gå i samme retning som regeringen.

Partiets ordfører for videregående uddannelser, Esben Lunde Larsen, tror ikke, at færre unge vil tage en uddannelse, hvis man eksempelvis lukker nogle af de kommunikationsuddannelser, der er i kraftig vækst, og som kritiseres for deres ringe beskæftigelsesgrad:

»Jeg tror bare, de unge vil flytte sig til andre sektorer såsom de mellemlange videregående uddannelser og erhvervsakademiuddannelserne, hvor der også er brug for dem. Vi er meget enige i, at vi må overveje, om vi har det faglige niveau til at kunne udbyde så mange typer uddannelser på alle danske universiteter,« siger han.

DEBAT | Hvad mener du om tonerne fra ministeren? Giv dit besyv med her på vores Facebook-side.