På Fyn bliver Socialdemokratiets blot 30-årige retsordfører, Bjørn Brandenborg, den største stemmesluger for partiet med 11.167 personlige stemmer.

Han slår dermed partiprofiler som fungerende transportminister Trine Bramsen og fungerende klimaminister Dan Jørgensen.

Det viser optællingen fra KMD onsdag eftermiddag, hvor Fyns Storkreds er blevet talt op.

De to ministre beholder deres pladser i Folketinget, da Socialdemokratiet sikrer sig seks mandater i kredsen. Men deres personlige opbakning fra vælgerne er gået markant tilbage.

Transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen har været i vælten i forbindelse med sit forrige hverv som forsvarsminister.

Hun spillede en central rolle i den såkaldte FE-sag, hvor den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen siden er blevet tiltalt for at lække statshemmeligheder.

Trine Bramsen har ved tirsdagens valg fået 6456 personlige stemmer, mens Dan Jørgensen har skrabet opbakning sammen fra 8256 vælgere. De fik henholdsvis 10.594 og 15.443 stemmer i 2019.

Bjørn Brandenborg gjorde sig formentlig særlig populær blandt de sydfynske vælgere, da han i maj sidste år gik imod partiets linje i planerne om et udrejsecenter på Langeland for kriminelle afviste asylansøgere.

Her nægtede han at klappe hælene i og støtte regeringsforslag om at placere centret på den ø, hvor han selv bor.

Regeringen droppede senere planerne om Udrejsecenter Holmegaard på den sydlige del af Langeland.

Bjørn Brandenborg er født i Svendborg på Fyn.

I 2019 blev han valgt ind i Folketinget i Fyns Storkreds med 6837 personlige stemmer. Den opbakning er altså steget markant siden.

/ritzau/

Få det politiske overblik – hver dag

Nyhedsbrevet »Politisk morgenpost« er dit daglige skud af politiske opdateringer, analyser fra de fremmeste profiler og spændstige #dkpol-debatter.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. I periode med folketingsvalg, kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.