Undslupne IS-fanger vækker frygt i Europa: Nu vil Venstre indlede stor operation

Flere hundrede IS-fanger er angiveligt undsluppet en lejr i det område af Syrien, hvor Tyrkiet for nylig indledte en militær operation. Venstres udenrigsordfører foreslår derfor, at man flytter fangelejrene til andre steder i området. Men han afviser fortsat, at Danmark skal hente danske IS-støtter hjem til retsforfølgelse.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen (i midten), ønsker, at man etablerer en international domstol i Mellemøsten, der kan retsforfølge IS-krigere fra blandt andet. Danmark. Og et svar fra FNs generalsekretær giver ham håb om, at det kan lykkes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Frygten er blevet til virkelighed.

Det mener Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, efter at det er kommet frem, at flere hundrede IS-fanger og -sympatisører angiveligt er undsluppet en lejr i det kurdiskkontrollerede område af Syrien. Det er sket i ly af den operation, som det tyrkiske militær har indledt i området.

Mange af de potentielt farlige IS-støtter i de kurdisk kontrollerede lejre har europæisk statsborgerskab og har derfor længe udgjort en massiv hovedpine i de europæiske lande. Og nu ønsker Venstre, at man flytter flere af lejrene ud af det uroplagede nordlige Syrien, fortæller Michael Aastrup Jensen.

»Jeg forventer selvfølgelig, at regeringen tager fat i vores med-europæiske allierede og sørger for at sikre, at man – hvis det er nødvendigt – flytter disse lejre længere sydpå eller alternativt flytter dem østpå til de irakisk-kurdiske områder. Simpelthen væk fra kamphandlingerne, sådan at de ikke er i nærheden af den tyrkiske fremmarch,« siger udenrigsordføreren, der vil have udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til at tage spørgsmålet op til dagens udenrigsministermøde i Bruxelles.

»Det er jo ikke alle lejre, der nødvendigvis skal flyttes. Hovedparten, de store, store lejre – dem, hvor der formentlig er flest med dansk pas til stede – ligger jo forholdsvis langt væk fra kamphandlingerne og er derfor ikke i fare for at blive overrumplet af tyrkiske styrker. Men dem, der ligger i nærheden, mener jeg, man kunne have håndteret at flytte, hvis man havde taget fat i det i søndags,« siger han.

Michael Aastrup Jensen fastslår, at det er de kurdiske SDF-styrker, som sammen med de europæiske lande har soldater til stede på landjorden i Syrien, der må stå for opgaven.

Du tror ikke, at de kurdiske styrker har nok at tage sig til med at svare på den tyrkiske offensiv?

»Der er jo stadigvæk fangevogtere, der står der. Det er jo ikke sådan, at de løber, så jeg mener, man kunne have håndteret sådan en opgave. Og igen: Det er ikke alle lejrene, der skal flytte. Det er dem, der ligger i den sikkerhedszone, som tyrkerne gerne vil oprette.«

Kan vi sende et bidrag til at flytte de her lejre?

»Nej, det skal være de kurdiske styrker – sammen med de europæiske lande, der i dag har styrker på landjorden i Syrien.«

Så vi skal bede kurderne, som måske i forvejen føler sig svigtet af EU og Vesten, om at hjælpe os med dette? Men vi sender ikke vores egen hjælp derned ...

»Sammen med de europæiske lande, der er der, tror jeg faktisk gerne, at de vil håndtere opgaven. Og vi er jo også til stede i Syrien økonomisk. Vi har store civile programmer, og jeg mener, at de skal have en eller anden form for økonomisk kompensation, og det mener jeg, at Europa skal være klar til at betale,« siger Michael Aastrup Jensen.

Afviser Donald Trumps ønske

​Venstre har længe fastholdt, at partiet ikke mener, at Danmark bør hente danske statsborgere og IS-støtter, der opholder sig i lejrene, hjem til retsforfølgelse. De skal snarere retsforfølges i Mellemøsten, hvor de har begået deres eventuelle forbrydelser, mener Venstre.

»Når man vender Danmark ryggen og tilslutter sig en terrororganisation, skal man ikke have en flybillet hjem, så snart kalifatet ligger i ruiner. Men står der pludselig en i Kastrup med et dansk pas, kan vi ikke nægte ham adgang,« sagde Michael Aastrup Jensen i februar til Jyllands-Posten.

Og de seneste hændelser i området har ikke fået V-politikeren til at ændre holdning.

Danske politikere har talt meget om tryghed i de seneste par uger. Tror du ikke, det ville sikre mere tryghed for danskerne, hvis vi vidste, at jihadisterne var tilbageholdt herhjemme, frem for at vi nu ikke aner, hvor de er, og hvorvidt de stadig er i fangenskab?

»Jeg kan kun tale for mig selv og sige, at i forhold til den tryghed, vi som danskere har, tror jeg, man skal være glad for, at disse mennesker er så langt fra Danmarks grænser som muligt,« siger Michael Aastrup Jensen.

Så du synes ikke, at de udgør en større sikkerhedsrisiko, sådan som situationen er i Syrien lige nu, sammenlignet med, hvis de havde været bag lås og slå hjemme i Danmark?

»Dermed antager du, at de kommer bag lås og slå i Danmark, og det er jo der, problemstillingen er: Det er meget svært at føre en retssag flere tusinde kilometer væk fra, hvor forbrydelserne er foregået. Derfor er det vigtigt, at vi, såfremt vi ønsker at retsforfølge dem, selvfølgelig gør dette i nærheden af, hvor forbrydelserne har fundet sted, og hvor vidnerne er.«

USAs præsident, Donald Trump, meddelte allerede i februar, at USAs europæiske allierede burde hente deres IS-jihadister hjem og få dem retsforfulgt. Alternativet, skrev han på Twitter, »er ikke godt, idet vi vil være tvunget til at frigive dem«. Vi har i månedsvis vidst, at Erdogan har gået med tankerne om at oprette en såkaldt sikkerhedszone i det nordlige Syrien. Burde vi ikke have været væsentligt hurtigere ude og have vidst, at dette var en risiko, vi skulle komme i forkøbet?

»Problemet med Donald Trump er jo, at vi ikke kan tage hans tweets for gode varer. På nogen måde. Han revurderer sin egen holdning undervejs, og det har han også gjort siden søndag aften. Så ja, jeg ved godt, at Donald Trump helst vil have, at vi tager de mange, mange mennesker tilbage til Europa, men det ønsker vi bare ikke at gøre. Lige såvel som at amerikanerne også har de farligste fanger uden for USAs grænse, kan jeg ikke se, at der skulle være en appetit i Europa for at tage nogle af de mennesker tilbage, som decideret har været i kamp mod os.«

En »unik« mulighed giver håb

Er det ikke letkøbt at sige, at Donald Trump skifter holdninger, som vi andre skifter underbukser, så derfor skulle vi andre ikke have taget det mere alvorligt?

»Vi gør det jo, primært fordi vi mener, at de her mennesker er så farlige og samtidig har vendt Danmark ryggen. Og derfor mener vi også, at når de har begået forbrydelser lokalt, skal de også retsforfølges lokalt.«

Er det ikke naivt at tro, at vi kan bygge et Haag-lignende tribunal i Syrien?

»Jeg havde en meget unik mulighed for at spørge FNs generalsekretær (António Guterres, red.), da han besøgte København og mødte os i Det Udenrigspolitiske Nævn, om han var klar til som FN-organisation at spille en rolle i en international domstol for retsforfølgelse af IS-folk. Og han svarede ja. Han kunne sagtens se FN spille en rolle på dette område,« siger Michael Aastrup Jensen:

»Så jeg synes, at muligheden er der for en international domstol, og hvis der bare kommer én positiv ting ud af alt det meget negative, der sker i øjeblikket, er det, at jeg tror, at Europas regeringer finder ud af, at den internationale domstol skal op at stå meget snart.«

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, afviser informationerne om de undslupne fanger som »disinformation«.