Ultimatum til DF om EU-forbehold

Regeringspartiernes EU-ordførere slår fast, at et opgør med EU-forbeholdene skal skrives ind i arbejdsgrundlaget for en kommende, borgerlig regering. Dansk Folkeparti afviser kategorisk.

EU-ordfører Helle Sjelle (K) kan ikke forestille sig en borgerlig regering, som ikke har et opgør med EU-forbeholdene som en del af regeringsgrundlaget. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Folkeparti kan glemme alt om regeringstaburetter, medmindre de ændrer holdning i EU-politikken og accepterer, at et opgør med EU-forbeholdene skal skrives ind i et kommende regeringsgrundlag.

Sådan lyder meldingen fra de nuværende regeringspartiers EU-ordførere.

»Jeg kan ikke forestille mig en borgerlig regering, som ikke har et opgør med EU-forbeholdene som en del af regeringsgrundlaget, som regeringen også har i dag,« siger EU-ordfører Helle Sjelle (K).

Partiformand Pia Kjærs­gaard (DF) har i den senere tid gentagne gange luftet muligheden for, at støttepartiet vil kræve at komme i regering efter næste valg. Men Dansk Folkeparti har i årevis optrådt som udtalt forsvarer af de danske EU-forbehold.

I det nuværende regeringsgrundlag hedder det, at Danmarks interesser er bedst tjent med, at »vi er fuldt og helt med i EU-samarbejdet«. Videre står der, at »regeringen derfor ønsker, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene«.

EU-ordfører Flemming Møller (V) tilslutter sig fuldt ud det konservative ønske om, at et opgør med forbeholdene skal skrives ind i et eventuelt kommende regeringsgrundlag for en borgerlig regering.

»Jeg er helt enig. Det er i den grad vores politik, så jeg kan ikke forestille mig andet,« siger Flemming Møller.

Men det risikerer jo at støde Pia Kjærsgaard på manchetterne?

»Det er der ikke noget at gøre ved. Men hvis hendes interesse i at komme i regering er udtryk for, at de er ved at ændre EU-politik, så synes jeg da, at det er fint,« siger Flemming Møller.

Pia Kjærsgaard har ikke ønsket at kommentere VK-udmeldingerne. Hun langede i forrige uge ud efter politisk ordfører Peter Christensen (V), fordi han netop har brugt DFs EU-politik som argument imod en DF-indtræden i regering.

EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) ser imidlertid ikke for sig, at Dansk Folkeparti kan skrive under på et regeringsgrundlag, der indeholder et afsnit om, at en kommende regering ønsker at komme af med forbeholdene.

»Det kan jeg under ingen omstændigheder forestille mig,« siger Pia Adelsteen.

Hun peger derfor på, at EU-politikken vil være et oplagt område, hvor partierne vil skulle finde et kompromis.

»Hvis der skal laves kompromiser, vil det afgjort være det sted. Vi ønsker helt klart at bevare forbeholdene, sådan er det,« siger hun.

Siden 2001 har det været VK-regeringens officielle politik, at forbeholdene er skadelige for Danmarks interesser. Men modsat SR-regeringen har den borgerlige regering aldrig kastet sig ud i en EU-afstemning.

I 2008 var tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) langt fremme med planer om en folkeafstemning, som imidlertid blev bremset som følge af det irske nej til Lissabon-traktaten i juni samme år.

Det anses for udelukket, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i denne valgperiode gør alvor af regeringsgrundlagets ønske om at tage et opgør med EU-forbeholdene.