Ukraines bøn til Danmark: Drop Putins kontroversielle projekt

Danmark bør ikke tillade en udvidelse af gasrørledningen Nord Stream, der fragter russisk gas gennem dansk farvand til Tyskland. Projektet skader både Ukraine og sammenholdet i EU, lyder advarslen fra Ukraines udenrigsminister.

Foto: ALEXEY NIKOLSKY. Vladimir Putin og administrerende direktør i Gazprom, Alexei Miller, overvåger gasudledningerne i Nord Stream-projektet. (Arkivbillede)
Læs mere
Fold sammen

BRUXELLES: Ukraine ser Danmark som en nær ven. Det hårdt pressede land håber derfor, at Danmark ikke vil tillade det kontroversielle russiske projekt at udvide gasrørledningen Nord Stream, som løber gennem dansk farvand lige syd for Bornholm.

Udvidelsen af Nord Stream er ifølge Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klimkin, et rent politisk projekt, som skal skabe splittelse mellem EU-landene og føre den russiske gas uden om Ukraine, som dermed vil miste transitindtægter for milliarder. I dag løber omkring halvdelen af den russiske gas til EU nemlig igennem Ukraine.

»Projektet strider imod hele ideen om europæisk solidaritet. Det strider imod ideen om diversificering af energikilder og transportruterne for energi. Det strider også imod den tredje energipakke i EU-lovgivningen. Det er heller ikke økonomisk levedygtigt – og derfor et politisk defineret projekt. Projektet er ikke bare rettet mod Ukraine, men også mod en række EU-medlemslande som Slovakiet og Polen. Derfor bør dette projekt ikke støttes af EU,« siger Pavlo Klimkin.

»Den danske regering bør arbejde inden for ideen om europæisk solidaritet. Det er mit budskab,« tilføjer Klimkin og lægger dermed ikke skjul på, at Ukraine gerne ser Danmark sige nej til en udvidelse af Nord Stream.

Danmark afventer ansøgning

Bag udvidelsesplanerne, der skal fordoble Nord Streams kapacitet, står først og fremmest den statskontrollerede russiske gasgigant Gazprom, der ejer 50 procent af selskabet bag udvidelsen. Blandt Gazproms partnere er store vesteuropæiske energiselskaber som tyske E.ON og britisk-hollandske Shell.

Nord Stream oplyste til Berlingske i december, at det planlægger at søge om dansk tilladelse til udvidelsen i begyndelsen af 2017. Fordi Nord Stream løber gennem dansk farvand, kræver det nemlig en dansk miljøgodkendelse.

Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen (V) kan godt forstå de ukrainske bekymringer og medgiver, at en udvidelse af Nord Stream ikke vil bidrage til en diversificering af EUs energikilder og transportruterne for energien.

Men han understreger også, at det er op til EU-Kommissionen at lave den vurdering, samt at Danmark ikke har modtaget en ansøgning endnu. Danmark har også underskrevet internationale aftaler, der udstikker klare procedurer for, hvordan den slags ansøgninger om miljøgodkendelser skal behandles. Derfor vil der ikke komme nogen dansk forhåndsvurdering af projektet.

»Men det er ikke bare teknik. Det er helt klart også politik. Det er et spørgsmål om, hvordan Nord Stream hænger sammen med EUs energipolitik, og hvad det vil betyde både for Europa og for Ukraine. Det var også derfor, at Kommissionen gik ind omkring South Stream (droppet russisk projekt om en gasrørledning syd om Ukraine, red.) og sagde, at det spiller slet ikke sammen med den måde, vi ønsker at have en differentiering af vores energipolitik på,« siger Kristian Jensen.

Og Ukraine er langt fra alene med sin advarsel mod udvidelsen af Nord Stream-rørledningen. På EU-topmødet i slutningen af december tog seks lande ordet for at ytre deres klare modstand over for Tysklands kansler, Angela Merkel, som var skydeskive, fordi det er Tyskland, som Nord Stream fører den russiske gas til. Modstanderne tæller blandt andre de baltiske lande, Slovakiet og Polen, hvis præsident, Andrzej Duda, også benyttede et besøg i Bruxelles mandag til at sende et klart budskab.

Duda mødtes i den belgiske hovedstad med den ligeledes polske formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, for at gyde olie på vandene i den ophedede debat om, hvorvidt den nye nationalkonservative polske regering lever op til europæiske normer for en retsstat. Men både Duda og Tusk benyttede lejligheden til at kritisere projektet om at udvide Nord Stream.

»Vi er modstandere af Nord Stream, som ikke kan ses som en ren økonomisk investering, fordi der allerede findes andre måder at sende gas til Europa på, som ikke udnyttes fuldt ud. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor nogen vil investere i projektet. Vi mener, at det er, fordi det er et politisk projekt. I vores øjne strider det imod europæisk lov, fordi det underminerer energisolidariteten i Europa. Det underminerer også Polens energi­sikkerhed. Det samme gælder for lande som Slovakiet og Ukraine, og det vil vi tage op på europæisk niveau,« sagde Duda.

Vigtige signaler til Ukraine

Ligesom Ukraine nøje vil følge den danske beslutning om at godkende en udvidelse af Nord Stream eller ej, skæver regeringen i Kiev med nervøsitet mod den vejledende folkeafstemning, som hollænderne skal have 6. april om EUs associeringsaftale med Ukraine.

Associeringsaftalen omfatter blandt andet et tættere samarbejde mellem EU og Ukraine på energiområdet samt en frihandelsaftale mellem parterne, der har stor betydning for Ukraine.

»Ukrainere vil opfatte resultatet af denne folkeafstemning som en afstemning om at integrere Ukraine i Europa. Men i Holland handler det mere om noget andet. Det handler om den europæiske agenda og hollændernes syn på EU. Der er derfor brug for at forklare essensen af associeringsaftalen, som handler om reformer, herunder at tackle korruptionen, og de forretningsmuligheder, som aftalen åbner,« siger Klimkin.