Uffe Ellemann-Jensen er død

Den forhenværende Venstre-formand og mangeårige udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er død 80 år gammel.

 
Video: Siri Phillipa Hollmén Olsen. Redigering: Emma Märtens Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et af de største træer i den politiske skov er faldet.

Uffe Ellemann-Jensen, 80 år gammel, Danmarks forhenværende udenrigsminister og mangeårige Venstre-formand, er sovet ind efter længere tids sygdom.

Det oplyser Venstre søndag morgen.

Få politikere har sat et mere varigt og uudsletteligt præg på dansk politik end Uffe Ellemann-Jensen, der i offentligheden blev kendt som den bedste statsminister, Danmark aldrig fik.

Han var landets længst siddende udenrigsminister på denne side af Anden Verdenskrig – fra 1982 og mere end et årti frem var han rigets øverste diplomat.

Han var formand for Venstre i knap 14 år og sad i Folketinget for Danmarks Liberale Parti i næsten et kvart århundrede.

Han har skrevet 16 bøger, ligesom han var en ivrig samfundsdebattør om særligt udenrigspolitik, som han interesserede sig for mere end noget andet.

Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig hustruen Alice Vestergaard og sine fire børn:

Claus Ellemann-Jensen, Helene Ellemann-Jensen, Venstre-folketingsmedlem Karen Ellemann og Venstres nuværende formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Dertil kommer ti børnebørn.

Selvom Uffe Ellemann-Jensen formelt trak sig fra politik i 2001, bidrog han til det sidste til den offentlige samtale med sine analyser, sin erfaring og indsigt.

Senest var han sammen med sin søn en aktiv del af Venstres kampagne forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, selvom han – da to af hans børn blev politisk aktive – sjældent afveg fra sit eget princip om, at »gamle formænd og farmænd skal ses og ikke høres«.

Timingen for Uffe Ellemann-Jensens død rummer sit eget bitre paradoks.

Han, som blev født i 1941 under Anden Verdenskrig, er således gået bort, mens der atter er krig i Europa.

»Jeg blev født, mens der var krig, og nu er der nok også krig, når jeg dør. Det er mærkeligt at tænke på,« som han sagde i sit sidste store interview med Berlingske i marts:

»Det fortæller, at verden er et farligt sted at leve. Og at den måske ikke er så god, som vi havde håbet og troet.«

»Jeg har intet til gode«

Uffe Ellemann-Jensen var uddannet i økonomi fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år som journalist.

Da han i 1977 blev folketingsmedlem for Venstre, gjorde han sin far, Jens Peter Jensen, kunsten efter: Han var også medlem af Folketinget for partiet efter en længere karriere som politisk journalist.

Uffe Ellemann-Jensen trak sig som formand for Venstre i kølvandet på nederlaget til daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ved folketingsvalget i 1998.

Han har tidligere berettet om, at han ellers var overbevist om, at han skulle være Danmarks næste statsminister.

Sådan gik det ikke, og siden har han beskrevet det som sit »store personlige held«, at valgnederlaget førte til bruddet med politik.

»Det tog måske nogle år at erkende det,« skrev han i en klumme for tre år siden:

»Men i dag er jeg ikke i tvivl.«

Selvom han aldrig blev statsminister, betragtes Uffe Ellemann-Jensen som én af Venstres allerstørste.

Med sin kompromisløse, liberale kurs og sit globale udsyn har han været med til at forme en generation af fremtrædende Venstre-politikere, som bekender sig til samme værdier.

Uffe Ellemann-Jensen var syg af kræft gennem flere år, og han var selv beredt på, at tiden var ved at rinde ud.

»Jeg ved, at mine dage er ved at være talte,« sagde han i førnævnte interview i marts:

»Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode.«