Uffe Ellemann har blandede følelser om sønnens nye post: »Han kunne have haft et meget mere bekvemt liv«

Han var selv formand for Venstre i 14 år. Nu er Uffe Ellemann-Jensens søn partiets nye høvding. Ellemann senior erklærer sig stolt af Jakob Ellemann-Jensen, men midt i glæden gemmer han også på en bekymring.

Venstre
»Jeg er stolt, men selvfølgelig også lidt beklemt,« siger Uffe Ellemann-Jensen, som lørdag så sin søn Jakob Ellemann-Jensen blive valgt som ny formand for Venstre. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

For folk med hang til talemåder var der rig lejlighed til at hive et par af slagsen frem fra gemmerne på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning lørdag.

Da Jakob Ellemann-Jensen officielt blev valgt som partiets nye formand, kunne den ordsprogsbegejstrede således puffe til sidemanden og konstatere: »at æblet ikke falder langt fra stammen« og »som fader, så søn«. For nu var endnu en Ellemann-Jensen blevet formand for partiet efter en pause på 21 år med to gange Rasmussen i front.

Ved et af de forreste langborde i den store sal i Herning Kongrescenter sad Uffe Ellemann-Jensen selv og så sønnens kroning - og det var en tydeligt stolt Ellemann senior, der dog også havde et par faderlige bekymringer.

»Det er en dejlig fornemmelse, og jeg er stolt. Det kan jeg lige så godt indrømme. Jeg er stolt, men selvfølgelig også lidt beklemt. Fordi det er en voldsomt stor og hård opgave, han går ind til,« sagde han, da Berlingske fangede ham efter Jakob Ellemann-Jensens sejrstale:

»Hård for privatliv, familieliv og alt det. Der er det helt afgørende, at hjemmefronten er i orden, og det er den, så det er jeg tryg ved. Men det bliver hårdt. Det gør det.«

»Nope«

Uffe Ellemann-Jensen, der i dag er 77 år, bemærkede, at hans søn ved noget bedre end han selv gør, »hvilke byrder, det lægger på familien« at stå i spidsen for et parti og være det borgerlige Danmarks statsministerkandidat.

Uffe Ellemann-Jensen var selv formand for Venstre i 14 år, 1984-1998. 45-årige Jakob Ellemann-Jensen var således blot 11 år, da hans far blev partiets høvding, som man ynder at kalde formanden i Venstre.

Hvordan er det som far at se sin søn påtage sig den her post?

»Nu ved han jo, hvad han går ind til, og jeg ved, hvad han går ind til. Derfor er det jo med blandede følelser, for han kunne have haft et meget mere bekvemt liv ved at fortsætte sin karriere i det private erhvervsliv. Mere rolige forhold, langt bedre indtægtsforhold osv. Så det er en hård tilværelse, og jeg synes, at det er beundringsværdigt, at der er nogen, der vil påtage sig de ting,« sagde han.

Hvad vil dit bedste råd være til ham?

»Det vil jeg holde mellem ham og mig.«

Du vil ikke være den, der sidder og blander dig fra sidelinjen?

»Nope,« svarede Uffe Ellemann-Jensen og smilede.

Tidligere på dagen var han blevet spurgt om det samme. Her fortalte han, at han har en særlig aftale med sin søn om, at han kun giver ham råd, når han spørger efter dem.

»Det er sådan en forståelse, vi har. Hvis han spørger, svarer jeg, og så bliver jeg ikke sur, hvis han ikke følger det, jeg siger. Men ellers følger jeg det gode princip, at gamle formænd og farmænd skal ses og ikke høres.«

En kendt forside og en død kat

Uffe Ellemann-Jensen trak sig som formand efter Venstres valgnederlag i 1998. Her var partiet blot ét mandat fra at overtage regeringsmagten fra Socialdemokratiet, og han måtte derfor forlade posten uden at have oplevet at blive statsminister.

Da han ankom til Herning Kongrescenter, blev han spurgt, om han nu tror, at en Ellemann-Jensen vil sætte sig på statsministerposten.

»Det tror jeg helt bestemt. Blandt andet fordi han er dygtigere til både at få venner, men især undgå at få fjender, end jeg var. Og det er jo det helt afgørende. Så ja, det tror jeg, han vil,« sagde han.

Dagen inden folketingsvalget og Uffe Ellemann-Jensens nederlag i 1998 skrev Ekstra Bladet på forsiden, at den daværende Venstre-formand i en sen nattetime skulle have ytret, at »den er hjemme«.

Siden har fortællingen lydt, at journalisten havde spurgt til, hvor Ellemanns kat befandt sig for at få netop dét svar ud af ham. Den historie har den pågældende journalist dog afskrevet som en skrøne.

Udtrykket har siden martret Uffe Ellemann-Jensen, og som han sagde til Berlingske på lørdagens landsmøde, er han blevet »lidt allergisk over for den bemærkning«.

Alligevel var han klar med et kækt svar, da han inden valget af Jakob Ellemann-Jensen som formand blev spurgt, om man kan sige, at den er hjemme:

»Det udtryk kender jeg ikke og har jeg aldrig brugt. Undtagen dengang jeg havde en kat, men han er død for mange år siden.«

Hvad ville det betyde for dig at se din søn blive statsminister, så der til sidst var en Ellemann, der satte sig i stolen?

Uffe Ellemann-Jensen svarede med et gnækkende grin:

»Det ville der være en vis historisk retfærdighed i.«