Udviklingsminister Søren Pind (Venstre)

Søren Pind skal som udviklingsminister bevise, at han kan diplomatiets kunst og er blevet voksen til storpolitik.

Søren Pind med tidligere udviklingsminister Ulla Tørnæs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søren Pind sagde det selv, da han stod på talerstolen med de mange embedsmænd og pressefolk omkring sig i Udenrigsministeriet.

Nu må det være slut med at være Venstres enfant terrible, det store regeringspartis uvorne søn. Den evigt provokerende udenrigsordfører, som adskillige gange er blevet skældt hæder og ære fra af sin egen partitop, er landet på sit livs første ministerpost.

LÆS OGSÅ: Her er alle ministre i Lars Løkke Rasmussens regeringsrokade

»Jeg ved godt, hvad I har læst, og hvad I har hørt kommentatorer sige om mig. Men jeg er snart ved at være træt af det her enfant terrible. Jeg er over 40, så i det mindste kan de kalde mig adult terrible,« sagde Søren Pind.

Frem til næste folketingsvalg får den velbegavede og farverige nye udviklingsminister god tid til at bevise det. Allerede i morgen drager han på sin første udlandsrejse, til Zimbabwe, hvor han med stor glæde noterede, at han ikke skulle mødes med Robert Mugabe.

Det er utvivlsomt i kraft af sit meget nære forhold til netop statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Søren Pind i går fik sin første ministerpost. Med sine erfaringer fra Christiansborg og Københavns Rådhus er Søren Pind en særdeles dreven politiker. Og trods sin lidt krøllede fremtoning også en næsten folkekær af slagsen. Han har ofte tabt stort - tænk bare på det gigantiske nederlag i slaget om overborgmesterposten i 2005.

Men i modsætning til mange andre i regeringen har han været et særdeles kendt ansigt i offentligheden, længe før han blev minister.

LÆS OGSÅ: På høje tid med Søren Pind og rokade