Hvis Lars Løkke Rasmussen drømmer sig tilbage til den parlamentariske situation under VK-regeringen i 00’erne, er der efterhånden ikke noget at sige til det.
Dengang kunne først Anders Fogh Rasmussen og siden ham selv som statsminister lukke de vigtige forhandlinger med Dansk Folkeparti, mens oppositionen blot kunne se til fra sidelinjen, når store aftaler om boligskat, udlændingepolitik og strukturreformer blev præsenteret.
Sådan har det langt fra været, siden Lars Løkke Rasmussen kunne danne sin første regering efter regeringsskiftet i juni 2015.
Det ene store politiske slagnummer for regeringen er enten droppet, udskudt eller ændret til nærmest uigenkendelighed.
Senest stillede statsministeren op i TV-Avisen søndag aften og annoncerede, at regeringen måtte droppe sin plan om at hæve pensionsalderen yderligere.
Herunder kan du se 12 sager, hvor Lars Løkke Rasmussens V-regering og den nuværende trekløverregering har lidt nederlag ved enten at være på retræte, udskyde eller aflyse politiske aftaler de seneste 23 måneder.
Pension
Det var Venstre-regeringens ambition at hæve pensionsalderen med et halvt år fra 67 til 67 ½ år. Det spillede Løkke ud med i den stort anlagte 2025-plan, som blev offentliggjort i slutningen af sommeren sidste år.
Og da V-regeringen blev til VLAK-regeringen videreførtes ambitionen om en senere tilbagetrækningsalder.
»Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Personer, som er nedslidte, vil fortsat have gode muligheder for at trække sig tilbage,« står der i regeringsgrundlaget.
En senere tilbagetrækning har længe været en af hjørnestenene i Løkkes politiske program og en væsentlig indtægtskilde i jagten på at sikre fremtidens velfærd.
Men Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl sagde nej.
I et stort anlagt og meget omtalt dobbeltinterview med Fagbladet 3F fra tidligere i år gik Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis formænd sammen og skød regeringens pensionsplaner ned. Pensionsalderen skal ikke hæves yderligere, lød budskabet.
Mandag aften skulle de to så med en fælles optræden til et 3F-arrangement i Cirkusbygningen have »kickstartet« det forestående opgør om pensionsalderen, skrev Berlingske i går på forsiden.
Det opgør sluttede allerede søndag aften, da Løkke bekendtgjorde, at regeringen nu har droppet tanken om at bede danskerne blive længere på arbejdsmarkedet.
SU
Regeringen ønsker sig sådan set fortsat en reform af SUen, der sænker stipendierne.
Men det bliver ikke i år, meddelte statsministeren i slutningen af januar i kølvandet på VLAK-regeringens første fælles regeringsseminar.
Dermed er det ikke et endegyldigt nederlag, men SU-reformen var et af finansieringselementerne i Venstre-regeringens 2025-plan, der blev fremlagt i august 2016.
Slagsmålet omkring SU-reformen indeholdt flere af de samme elementer, der søndag førte til, at Løkke sløjfede tanken om at bede danskerne om at blive længere på arbejdsmarkedet.
Reformen skulle sikre penge til fremtidens velfærd og de berørte vælgergrupper var massivt imod. Samtidig afviste S/DF-alliancen også dengang kategorisk regeringens forslag – i partiernes øjne ramte regeringens udspil socialt skævt:
»Vi kan ikke acceptere, at disse grupper, som i forvejen har det svært, rammes. Vi risikerer, at de grupper ikke får den uddannelse, som de bør,« sagde DF-uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, til Ritzau.
Ligesom i søndags begrundede Løkke i øvrigt i januar sin beslutning med, at der ikke var udsigt til bred opbakning i Folketinget til den. Men han understregede, at også VLAK-regeringen har som ambition at »justere i SUen«.
»Vi opererer ikke umiddelbart med, at vi skal diskutere SU i 2017. Det hænger sammen med flere ting. Blandt andet med det forhold, at med de meldinger, der har været i debatten, så er det næppe den store brede SU-kreds, som vi kender den i dag, som sætter sig sammen om at ændre SUen,« sagde Løkke i januar til TV 2.
Undersøgelse om Skat
I løbet af maj måned blev presset fra eksperter og partierne Enhedslisten, Alternativet og SF stadigt større for at få nedsat en kommission til at kulegrave skandalerne i Skat.
Men regeringen og Venstre stod fast på, at der ikke var behov for en undersøgelse.
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, kunne godt forstå, at man kunne være fristet af tanken om en større undersøgelse, men da der allerede var lavet flere rapporter fra advokater og fra Rigsrevisionen, var det helt unødvendigt at lave en langvarig og dyr undersøgelse, sagde han til Berlingske, da også Venstres Carl Holst krævede en undersøgelse.
Lige indtil Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl satte sig sammen i en sofa på Christiansborg mandag aften i sidste uge og nu krævede en undersøgelse.
Dagen efter måtte Løkke acceptere kravet i folketingssalen, der er nu indkaldt til forhandlinger om at få nedsat en kommission.
2025-planen - Helhedsplanen
Det var én samlet plan. Det var ikke et udsalgskatalog, hvorfra man kunne udpege enkelte dele, man godt ville være en del af, og så kassere de mange andre elementer.
Det slog Lars Løkke Rasmussen flere gange fast, da han i slutningen af august sidste år lancerede den daværende V-regerings helt store plan for Danmark i årene fremover, den såkaldte 2025-plan, der fik navnet Helhedsplanen.
»Selvfølgelig er jeg klar til at tage et valg på den her plan,« slog Løkke samtidig fast.
Planen indeholdt en række af de nu skrinlagte projekter som senere pension og lavere SU, ligesom lavere topskat var en del af udspillet.
Som de fleste nok erindrer, førte det til en nedstirringskonkurrence med Anders Samuelsens stålsatte øjne, der truede med valg, på den ene side, og på den anden side en regering, der ikke kunne samle flertal for de store lunser i pakken og dermed var langt fra at få sit ønske om en samlet plan ført ud i livet.
Til sidst udskød Løkke i oktober planen, efter at der intet var sket i to måneder.
Og til allersidst tog Løkke så Liberal Alliance og de Konservative med i en ny regering og skrottede Helhedsplanen.
I næste uge vil Venstres formand så fremlægge en ny 2025-plan, der vil indeholde langt færre elementer.
Mindretal i udlændingepolitikken
Sidste sommer kom den daværende V-regering i mindretal på noget så sjældent som udlændingeområdet. Og endda hele tre gange.
Det skete, da et flertal med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF i spidsen vedtog at ophæve green card-ordningen og at hæve beløbsgrænsen for udlændinge uden for EU, der vil opholde sig i Danmark, fra 375.000 kroner til 400.000 kroner. Som det tredje vedtog et flertal med også Liberal Alliance og de Konservative – men uden Venstre - at skærpe forholdene for folk på tålt ophold.
DFs udlændingeordfører, Martin Henriksen, forklarede efterfølgende til Politiken, hvorfor hans parti gik uden om Venstre-regeringen på udlændingeområdet.
»I og med at der har været ting, der var svære at komme igennem med over for regeringen, har vi besluttet os for, at vi så må afsøge andre muligheder. Og så er det naturligt, at vi benytter os af de kompetencer, der er i parlamentet«, sagde han.
Taxi-aftale
Regeringen landede sådan set en aftale. Og Liberal Alliances transportminister, Ole Birk Olesen, glædede sig faktisk over »en markant modernisering og liberalisering af taxilovgivningen«.
Men han erkendte også, at regeringen gerne var gået endnu længere end den taxilov, som han på vegne af regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, de Radikale og SF i februar i år.
I fokus var især kørselstjenesten Uber.
Ikke mindst de Konservative og Liberal Alliance var varme fortalere for Uber, og Ole Birk Olesen lagde efter aftalen ikke skjul på, at han ærgrede sig over, at »at der ikke var flertal for den del af regeringens forslag til en markant liberalisering af taxiloven, som ville have gjort det nemmere for Uber og lignende køretjenester at operere lovligt i Danmark.«
Uber selv pegede på netop den nye taxilov som grund til, at kørselstjenesten i april lukkede i Danmark. Den gjorde det simpelthen »umuligt« at operere i Danmark, slog Ubers talsmand i Danmark, Kristian Agerbo, fast ifølge Politiken, da man meddelte lukningen.
Ole Birk Olesen selv afviste i et indlæg hos Altinget, at den nye taxilov var skyld i Ubers lukning:
»Uber er formentlig ulovlig i sin nuværende form i forhold til den gældende taxilov. Det ændrer den kommende taxilov ikke ved. Dog bliver det lettere for Uber-chauffører at få tilladelse til at køre taxi, end det er i dag,« skrev han, efter at Uber havde meddelt, at man lukkede.
Både Ole Birk Olesens partifælle Joachim B. Olsen og de Konservatives Rasmus Jarlov kritiserede efterfølgende taxilovgivningen, og over for stod S- og DF-transportordførerne og jublede over, at man med aftalen havde gjort livet sværere for Uber.
»Det er prisen ved at sidde i regering, at man skal tilslutte sig dårlige aftaler. Sådan er dét. Vi er blevet enige i regeringspartierne om, at vi hellere vil have et lille bitte skridt fremad end at lade være,« skrev Rasmus Jarlov efter aftalen ifølge TV 2 i en pressemeddelelse.
Boligskat
En reformering af boligskatten og et farvel til boligskattestoppet fra 2001 var en af hjørnestenene i Venstre-regeringens oprindelige 2025-plan.
Men ligesom med topskat og andre dele af den samlede plan viste de forhandlinger sig fastfrosne i løbet af efteråret.
Selvom regeringen blev enig med LA, K, S, DF og R om et nyt ejendomsvurderingssystem, kunne der ikke opnås enighed om en ny aftale om boligskat.
Med VLAK-regeringens fødsel blev Venstres oprindelige udspil justeret, så det nu også indeholdt et forslag om en flad ejendomsværdiskat og en fastfrysning af grundskylden.
Men da trekløverregeringen 2. maj i år blev enige med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de Radikale om en ny boligskat, var de to elementer strøget, ligesom V-regeringens udspil om at sænke rentefradraget ikke blev til noget.
Eva Kjer Hansen
Det var ikke med Lars Løkke Rasmussens gode vilje, at Eva Kjer Hansen (V) måtte stoppe som miljø- og fødevareminister en lørdag formiddag i februar sidste år efter forløbet omkring landbrugspakken.
Så langt fra.
Et folketingsvalg var mere sandsynligt end Eva Kjer Hansens afgang, nåede Lars Løkke Rasmussen således at sige i løbet af regeringskrisen, inden Eva Kjer selv tog konsekvensen og meddelte sin afgang.
Dengang var det ikke S/DF-alliancen, der tilførte Løkke og regeringen et nederlag, men derimod en sjælden set enighed mellem oppositionen og de Konservative, der havde mistet tilliden til Eva Kjer Hansen, fordi hun i deres optik havde fremlagt misvisende tal om landbrugspakkens kvælstofudledning.
Da oppositionen fremsatte et mistillidsvotum, gjorde Søren Pape Poulsen det klart, at de Konservative var klar til at stemme for. Og med udsigten til dét valgte Eva Kjer Hansen til sidst at trække sig.
I øvrigt efter at Løkke Rasmussen ellers havde afholdt kriseforhandlinger på Marienborg og forsøgt at finde en løsning på uenighederne.
Det endte uden resultat, og dermed var det slut for Eva Kjer Hansen - til stor ærgrelse for statsministeren.
Politiskole til Herning
Det står stadig sort på hvidt i regeringsgrundlaget:
»Regeringen vil placere den nye politiskole i Herning. En nybygget politiskole imødekommer politiets fremtidige behov, og placeringen i Herning bidrager til en bedre balance mellem landsdelene.«
Men sådan skulle det ikke gå.
Efter flere måneders nervekrig om placeringen af en ny politiskole, gennemtrumfede det nye stærke makkerpar i dansk politik, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at den nye politiskole skulle placeres et andet sted end i Herning.
Partierne ville have den nye skole for politiaspiranter placeret i en eksisterende bygning frem for en nybygget af slagsen, som Herning kunne tilbyde.
Desuden havde det føget gennem luften med beskyldninger om, at Herning var blevet valgt af Løkke som en tak for hjælpen, efter at Hernings V-borgmester, Lars Krarup, havde hjulpet Løkke under formandskampen i Venstre i 2014.
Til sidst måtte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til stor fortrydelse erkende, at han ikke kunne samle flertal for Herning, og derfor endte politiskolen i stedet i Vejle.
»Vi synes, at skolen skal ligge i Herning, men hvis det er en sten på vejen for, at vi kan få en nybygget skole, som vi mener er det bedste for politiet, så må vi jo opgive det krav,« sagde Søren Pape Poulsen til DR i januar i år.
Fiskeriaftale
Esben Lunde Larsens job som miljø- og fødevareminister hang i april gennem mere end en uge i en tynd tråd.
Dansk Folkeparti og hele oppositionen var mildest talt rasende på ministeren, fordi han havde tilbageholdt vigtige informationer for Folketinget om, hvilke tiltag der kunne tages i brug for at bekæmpe de såkaldte kvotekonger inden for fiskeriet, fiskere der støvsuger de fleste kvoter på markedet.
Baggrunden for historien var, at et flertal uden om regeringen i december var blevet enig om en ny fiskeripakke, som de ville tvinge regeringen til at gennemføre.
Esben Lunde Larsen forsøgte dog at forhandle videre og få åbnet fiskeripakken, selvom aftalepartierne - DF, S, R og SF – afviste.
Men da Esben Lunde Larsen på et dramatisk samråd for alvor var kommet i modvind, og Dansk Folkeparti holdt hans fremtid som minister i sine hænder, skiftede han så holdning og tilsluttede sig den færdige fiskeripakke - som regeringen ellers havde afvist.
Retsforbeholdet
I december 2015 stemte et flertal af danskerne nej til at afskaffe det danske EU-retsforbehold med en tilvalgsordning. Det var et nederlag for Løkke og Venstre, der havde ført kampagne for et ja.
Et ja anbefalede også Socialdemokratiet og flere af de øvrige folketingspartier, herunder de Konservative.
Til gengæld opfordrede både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti til et nej. Især sidstnævnte stod derfor som folkeafstemningens store vinder.
Løkke derimod blev udråbt til forløbets taber.
Topskat
Nederlaget om topskat er måske endnu ikke definitivt, men som Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, skriver, efter at regeringen nu har sløjfet den senere pensionsalder, kan et næste nederlag til Løkke meget let blive slaget om at ændre topskatten:
»Ligesom Løkke har kastet den højere pensionsalder over bord, så bliver det næste vel, at han kaster alt, hvad der hedder topskat over bord,« siger Engell til Ritzau.
Årsagen er den samme som ved så mange af de andre store aftaler: Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti ønsker en lavere topskat. Det har de flere gange slået fast.
Størrelsen på ambitionerne i forhold til topskat har da også sænket sig en hel del, siden Løkke fik regeringsmagten i sommeren 2015.
Venstre-regeringen havde i sit regeringsgrundlag »en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point.«
Men da LA og K blev indlemmet i regeringen i november sidste år, hed det nu i det nye trekløverregeringsgrundlag, at regeringen ville fremlægge et forslag, »der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.«
Altså et sigte på at ændre på topskattegrænsen frem for decideret at sænke topskatten.
Det på trods af, at LA ellers havde truet med at vælte V-regeringen, hvis ikke topskatten blev sænket med mindst procentpoint gennem mere end et år.
S og DF har kategorisk afvist at sænke topskatten, men det kan endnu ikke afvises, at Løkke kan finde fælles fodslag om at hæve grænsen for, hvornår man skal betale 15 procent i topskat af den sidst tjente krone, som Socialdemokratiet selv gjorde det under Thorning-regeringen.
Regeringen vil til efteråret indkalde til forhandling om personskatterne, herunder topskat.