Udskældt Eritrea-rapport dumpede i Danmark - nu bruges den af briterne

Storbritannien tager udgangspunkt i omstridt dansk rapport om Eritrea i forbindelse med en stramning af eritreiske flygtninges adgang til asyl. En lavine er sat i gang, advarer internationale eksperter. Træk rapporten tilbage, siger danske politikere.

I løbet af sommeren 2014 eksploderede antallet af flygtninge fra Eritrea til Danmark. Her ses Kflom, 29, hans kusine Senait, 29, og Kifbe, 33, der ankom til Danmark i september. Fold sammen
Læs mere

Danmark medvirker til at tegne et misvisende billede af Eritrea. Et billede, der i yderste konsekvens kan grundlægge en udvikling, hvor Europa sender tusinder af eritreiske asylansøgere tilbage til det diktatur, de er flygtet fra.

Sådan lyder kritikken fra internationale eksperter og danske politikere, efter at de britiske myndigheder netop har udgivet to nye vejledninger stærkt inspireret af den omstridte danske Eritrea-rapport fra Udlændingestyrelsen, som vakte voldsom debat i Danmark i slutningen af 2014.

De britiske vejledninger har den danske rapport og dens konklusioner som grundstruktur, og rapporten nævnes mindst 48 gange i de to rapporter i talrige citater.

»De danske konklusioner cirkulerer i den internationale offentlighed, og de bruges som kildegrundlag til at verificere påstande, der i virkeligheden slet ikke er dokumentation for. Den danske rapport er nu med til at forme europæisk asylpraksis over for tusinder af eritreere,« siger Kjetil Tronvoll, norsk professor og internationalt anerkendt for sit omfattende kendskab til Eritrea.

De to britiske rapporter er vejledninger i, hvordan asylsager fra Eritrea skal behandles. De handler dels om Eritreas nationaltjeneste, som ifølge FN er tidsubestemt slavearbejde og forbundet med overgreb. Dels om muligheden for at vende tilbage til Eritrea for eritreere, der har forladt landet uden at få lov. De to kategorier af flygtninge vurderes at udgøre 80-90 procent af de eritreiske flygtninge, som sidste år strømmede til Europa i rekordhøjt antal. Og som ligeledes i år ventes at strømme i tusindvis over Middelhavet til Europa.

Ved at nedtone alvor og konsekvenser af illegal udrejse og unddragelse af værnepligt kan de britiske myndigheder med et snuptag afskære størstedelen af den massive flygtningestrøm.

»Når de britiske myndigheder nu bruger den danske rapport, demonstrerer de en uvederhæftig tilgang – at man vil bruge alle midler i forsøget på at stoppe de eritreiske flygtninge fra at kræve asyl. Den danske rapport har sat gang i en lavine,« siger Mirjam Van Reisen, professor ved Tilburg Universitetet i Holland, hvor hun forsker i eritreiske anliggender og eritreiske flygtninges vilkår.

For at forstå, hvordan de britiske myndigheder bruger den danske rapport, må man dykke nærmere ned i de to rapporter: Eksempelvis har det hidtil været lagt til grund, at eritreere, der har forladt landet illegalt, risikerede forfølgelse, hvis de vendte tilbage til landet, lyder det i den ene britiske rapport:

»Men »up-to-date«-oplysninger indikerer, at det ikke længere er tilfældet,« fremgår det af en opsummering af de såkaldte policy-anbefalinger:

»De mest opdaterede oplysninger fra Eritrea – navnlig rapporten fra den danske fact finding mission – indikerer, at de, der nægter at påtage sig eller udebliver fra militærtjeneste, ikke betragtes som forrædere eller politiske modstandere. Eritreere, som er udrejst uden tilladelse, anses ikke længere i sig selv som i fare for forfølgelse eller mishandling ved tilbagevenden (til Eritrea, red.

Oplysninger er overdrevet

Samtidig henvises til de danske konklusioner om, at hvis blot eritreere betaler en skat til regimet, kan de vende tilbage til Eritrea uden frygt for forfølgelse. Om krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med nationaltjenesten bruger den britiske rapport et citat fra Udlændingestyrelsens rapport:

»Oplysningerne om mishandling under nationaltjenesten er oftere end det modsatte overdrevet. Folk i nationaltjenesten er ikke overbebyrdede eller arbejder under slavelignende vilkår. De bliver ikke slået, underkastet tortur eller lider af fejlernæring,« lyder det i et britisk citat af den danske rapport.

Det var netop de danske konklusioner om nationaltjenesten, der fik professor Gaim Kibreab fra South Bank University i London til at trække sig som hovedkilde fra den danske rapport. Hans offentlige undsigelse af rapporten i Berlingske i december var startskuddet til en voldsom kritik af Eritrea-rapporten. Hans bidrag blev siden redigeret ud af rapporten med brug af sorte streger.

Den danske rapport var oprindeligt grundlaget for en ny strammere praksis over for flygtninge fra Eritrea, men efter voldsom international kritik af rapporten, og efter at to centale embedsmænd undsagde rapporten, blev stramningen taget af bordet.

I dag tillægges rapporten ingen vægt i Udlændingestyrelsens behandling af eritreiske asylansøgninger, og så godt som samtlige eritreere får nu igen asyl i Danmark. Men selv om den danske praksisændring blev droppet, fastholder Udlændingestyrelsen rapporten. Den holdning bør ændres nu, lyder det på Christiansborg:

»Det er stærkt problematisk. Regeringen må forklare briterne, at rapporten ganske vist endnu ikke er trukket tilbage, men at de stramninger, der var lagt op til, blev taget af bordet, fordi der var for stor tvivl om rapporten. Det står klart nu, at rapporten må trækkes tilbage. Mon ikke det efterhånden også står klart for Udlændingestyrelsen,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt, integrationsordfører for SF:

Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten, kalder det dybt alvorligt:

»En dansk rapport er ifølge kilder og styrelsens egne medarbejdere fuld af fejlagtige oplysninger, men rapporten er blevet stående. Nu spreder rapportens konklusioner sig ind i andre landes grundlag for asylbehandling. Regeringen må sikre, at rapporten trækkes tilbage, og samtidig må regeringen oplyse til EU-landene, at vi ikke engang selv bruger rapporten, fordi der er tvivl om dens konklusioner.«

Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, peger på, at den britiske brug af den danske rapport giver anledning til at spørge regeringen, hvilken status rapporten egentlig har:

»Nu hvor andre lande lader den danske rapport indgå som grundlag for ændringen af deres asylpraksis, må Danmark forklare resten af Europa, om rapporten holder. Vi kan jo ende i en situation, hvor alle andre EU-lande strammer deres praksis på baggrund af danske konklusioner, som vi ikke vil bruge til at stramme vores egen praksis«.

»Rapport er stærkt tendentiøs«

Den britiske gengivelse af de danske konklusioner og de nye stramme britiske retningslinjer ligger milevidt fra endnu en helt ny rapport om Eritrea. Norske Landinfo, der laver landerapporter til brug for de norske asylmyndigheder, har netop udgivet en rapport, som er langt mere forsigtig i konklusionerne. Den norske rapport understreger, at det er meget vanskeligt at konkludere noget som helst entydigt om Eritrea.

Landerådgiver Grethe Neufeld fra Landinfo betegner den danske rapport som metodisk svag men tendentiøs.

»Den giver indtryk af, at den er skrevet med en bestemt dagsorden,« siger Grethe Neufeld.

Oplysningerne om den britiske brug af den danske rapport får nu 22 af verdens førende kendere af eritreiske forhold til at rette en hård kritik af Danmarks og Storbritanniens rapporter om Eritrea. De 22 eksperter sendte tirsdag aften deres advarsler i breve til formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker samt til formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz. Dermed er den danske Eritrea-sag på ved til at blive højpolitisk, da EU-systemet nu tvinges til at tage stilling til den omstridte danske Eritrea-rapport.

En talsmand for Home Office, det britiske indenrigsministerium, oplyser til Berlingske, at de to nye britiske rapporter er »baseret på en grundig og objektiv vurdering af situationen i Eritrea«:

»Vi er opmærksomme på og har taget højde for kritikken af den danske rapport, som kun bliver brugt sammen med en række andre kilder til at fastlægge vejledningen.«

I Danmark har Udlændingestyrelsen læst både den norske og de britiske rapporter:

»Udlændingestyrelsen oplyser, at man med interesse har læst de to rapporter, og at de indgår i grundlaget for asylsagsbehandlingen, hvor det klare udgangspunkt er, at styrelsen giver asyl til alle, som vurderes at være fra Eritrea.«

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har ikke ønsket at kommentere sagen.

Læs mere