Udsigt til milliardmangel i kommunerne

Kommunerne mangler over ni mia. kr. for at kunne opretholde velfærden frem mod 2020, viser ny analyse. Der er ikke plads til skattelettelser til rige danskere, mener S. V og LA er uenige.

Det økonomiske efterslæb kommer blandt andet som følge af yderligere udgifter for 7,4 mia. kroner til flere ældre og en øget flygtningetilstrømning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En dyr økonomisk cocktail af nedskæringer, flere ældre og flygtninge betyder, at landets kommuner mangler 9,1 mia. kroner frem mod 2020 for at kunne opretholde den nuværende velfærd.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kigget nærmere på kommunernes økonomiske udfordringer i kølvandet på kommuneaftalen med regeringen.

Det økonomiske efterslæb kommer ifølge AE-analysen som følge af udsigten til, at der skal gennemføres besparelser for 1,7 mia. kroner, samt at der kommer yderligere udgifter for 7,4 mia. kroner til flere ældre og en øget flygtningetilstrømning.

»Kommunerne har færre penge og et stigende behov. Det fører samlet til, at der mangler godt ni milliarder kroner for at sikre, hvad man kan betegne som et uændret serviceniveau. Der er kun et sted at spare, og det er på servicen. Om børnene, de unge eller de ældre skal holde for er i sidste ende en politisk beslutning,« siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af det demografiske udgiftspres på samlet 7,4 mia. kroner kommer de 3,4 mia. kroner ifølge analysen som følge af den øgede flygtningetilstrømning.

I sidste måned landede Kommunernes Landsforening og regeringen den såkaldte økonomiaftale, der fra 2018 gør en ende på det omstridte omprioriteringsbidrag. Aftalen slår fast, at regeringen allerede næste år sender 2,2 mia. kroner af omprioriteringsbidraget retur til prioriterede indsatsområder i kommunerne. Senere følger 0,2 mia. kroner på finansloven.

Fra 2018 indføres i stedet et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal gå til at prioritere den offentlige velfærd bredt.

Omsorg vigtigere end skattelettelser

AE-direktør Lars Andersen mener, at den politiske diskussion om, hvorvidt der kan findes økonomisk råderum til skattelettelser i efteråret, står i skærende kontrast til analysens konklusioner.

»Det er politisk legitimt at sige, at man vil have lavere skat, men det nytter til gengæld ikke at sige, at det ikke koster nogen noget. Skattelettelser koster penge, også selv om der måtte komme dynamiske effekter. At hævde andet er at stikke folk blår i øjnene,« siger han.

Netop spørgsmålet om skattelettelser bliver et af efterårets store politiske skuepladser. Ifølge regeringsgrundlaget agter Løkke-regeringen at sænke skatten for folk med de laveste arbejdsindkomster, ligesom det er regeringens ambition at sænke topskatten med fem procentpoint.

Senest har Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl imidlertid i løbet af foråret lagt pres på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved at erklære sig afvisende over for at »være med i en skatteaftale om at sænke skatterne, når ikke der er penge til det«.

Også hos Socialdemokraterne har man vanskeligt ved at se det nødvendige råderum.

»Socialdemokraternes holdning er meget klar – vi er ikke i en situation, hvor svaret er skattelettelser til de rigeste. Det er vigtigt, at vi insisterer på en værdig omsorg for vores borgere ude i kommunerne,« siger partiets fungerende politiske ordfører, Ane Halsboe-Jørgensen.

Vækst skal sikres med skattelettelser

Hos Liberal Alliance ændrer AE-analysen ikke på kravet om skattelettelser. Partiets skatteordfører, Joachim B. Olsen, peger på, at der er blevet angivet et økonomisk råderum på i alt 40 mia. kroner frem mod 2025.

»Ingen af de ting, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, adresserer, at vi har en lav økonomisk vækst i Danmark, har haft det i 20 år, og at vi også har udsigt til det fremadrettet. Derfor bør vi tage initiativer, som gør, at vi får en højere økonomisk vækst, og det kan lavere skatter og afgifter være med til. Vi kan ikke kun tænke fire år frem, hvis vi vil have et højere velstandsniveau,« siger han.

Også hos regeringspartiet Venstre afviser man, at økonomien i kommunerne skulle være til hinder for skattelettelser.

»Vi har sikret, at kommunerne har de samme penge, som de havde året før, og vi kompenserer kommunerne i forhold til flygtningeudgifter. Skattelettelser skal være med til at skabe vækst, så vi faktisk får en udvikling i Danmark, for der er færre midler til velfærd, når vi ikke har vækst,« siger fungerende politisk ordfører Louise Schack Elholm (V).