Udlændingestyrelsens rapport dumper – igen

Tilliden til Udlændingestyrelsens ledelse er svækket, lyder det fra flere partier på Christiansborg. Reaktionen kommer, efter at justitsminister Mette Frederiksen har sendt styrelsens Eritrea-redegørelse retur.

Foto: Nils Meilvang. ARKIVFOTO. Mette Frederiksen
Læs mere
Fold sammen

For anden gang på kort tid bliver en skriftlig fremstilling fra Udlændingestyrelsen savet i stykker.

Først blev en opsigtsvækkende rapport om Danmarks mulighed for at sende flygtninge tilbage til Eritrea skåret op med håndsav – bid for bid smuldrede troværdigheden.

Og i går kørte justitsminister Mette Frederiksen (S) klingen tværs igennem den redegørelse, som skulle udrede Eritrea-rapporten. Ministeren vurderede Udlændingestyrelsens beskrivelse af forløbet bag Eritrea-rapporten som så mangelfuld, at styrelsen blev bedt om at levere nye svar. Og vel at mærke nye svar på blot ét døgn.

Dermed kulminerede den efterhånden tilspidsede situation mellem den overordnede myndighed, Justitsministeriet, og den underordnede myndighed, Udlændingestyrelsen.

Ministeren kræver, at styrelsen besvarer centrale spørgsmål om, hvorfor Udlændingestyrelsen lige i Eritrea-rapporten valgte en ny opbygning og struktur på rapporten, og hvorvidt styrelsen har forsøgt at tegne et bestemt billede af Eritrea.

»Hvis redegørelsen blev skrevet for at afdramatisere forløbet, spænder den ben for sig selv. Det skaber jo dramatik i sig selv, at ministeren må bede om en ny,« konstaterer professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze.

Styrer uden om det kontroversielle

Sagen om eritreiske flygtninge begyndte, da tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) ville sætte ind over for den stærkt stigende flygtningestrøm fra Eritrea hen over sommeren i år. Den tidligere minister har senere korrigeret sig selv og understreget, at det ikke var hende, der fik Udlændingestyrelsen til at sende embedsmænd på såkaldte fact finding-missioner til Etiopien og Eritrea i august og oktober. De to rejser mundede ud i en rapport om Eritrea, som konkluderede, at Danmark som udgangspunkt kunne sende flygtninge tilbage til Eritrea.

Læs mere: »Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge«

Siden har organisationer, eksperter, citerede kilder i rapporten og selv de embedsmænd, som foretog den fulde rejse til Eritrea, undsagt rapportens konklusioner, og det opsigtsvækkende forløb fik justitsministeren til at afkræve Udlændingestyrelsen en redegørelse om forløbet.

Over syv sider forklarer styrelsen om fact finding-missioner generelt og rejsen til Eritrea specifikt. Styrelsen beklager ganske vist, at ankeinstansen, Flygtningenævnet, ikke blev taget med på råd op til Eritrea-rejsen. Men ellers styrer redegørelsen konsekvent i en bue uden om sagens mest kontroversielle hjørner.

»Rapporten indeholder, som det er normal praksis, ingen konklusioner og ingen anbefalinger i forhold til asylpraksis,« står der eksempelvis i redegørelsen. Ikke et ord om, at Eritrea-rapporten netop helt usædvanligt indeholder 20 siders sammenfatning i begyndelsen. Og ikke et ord om, at en chefkonsulent fra Eritrea-rejsen netop har kritiseret, at deres kontorchef nærmest konsekvent fokuserede på asylpraksis, da de skulle skaffe informationer til rapporten.

»Af personalemæssige grunde medvirkede to af de medarbejdere, som deltog i missionen i Eritrea, ikke i den endelige færdiggørelse af rapporten,« skriver styrelsen også i den nye redegørelse. Ikke et ord om, at de to medarbejdere netop endte i et større opgør med Udlændingestyrelsens ledelse under efterspillet om Eritrea-rapporten. Eller at de to erfarne embedsmænd har fået advarsler og er sygemeldte.

Læs mere: Fagforening ønsker Eritrea-afklaring før jul

I redegørelsen til justitsministeren beskriver Udlændingestyrelsen også forløbet, da Eritrea-eksperten, professor Gaim Kibreab fra London, trak sig fra rapporten i slutningen af november.

Udlændingestyrelsen gentager her, at professoren i første omgang roste rapporten ved offentliggørelsen 25. november:

»Samme dag svarede professor Kibreab uopfordret Udlændingestyrelsen og takkede for en velskreven og informativ rapport,« fremgår det af styrelsens redegørelse.

Men den udlægning af sagen protesterede Kibreab højlydt over i en mail til Udlændingestyrelsen 4. december, efter hans kritik var kommet frem i Berlingske. Dette undlader Udlændingestyrelsen også at nævne, ligesom det heller ikke fremgår, at Kibreab gjorde styrelsen opmærksom på, at han endnu ikke havde læst hele Eritrea-rapporten, da han kvitterede for den.

Tynd redegørelse

»Redegørelsen er tyndere end tynd,« siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

»Vi mangler at få bevaret de helt centrale spørgsmål.«

Forleden dementerede Udlændingestyrelsen sin oprindelige konklusion, så eritreere, der er flygtet fra såkaldt nationaltjeneste eller har forladt landet illegalt, alligevel som udgangspunkt vil få ophold i Danmark. Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet, fastholdt dog, at »rapporten står«.

»Styrelsen har draget sin konklusion. To centrale embedsmænd er sygemeldt. Og to kilder har trukket sig. Træk nu den rapport tilbage,« tilskynder Johanne Schmidt-Nielsen.

Retsordfører Karsten Lauritzen (V) vurderer ligeledes redegørelsen som en »tynd kop te«. Han kalder det tankevækkende, at embedsfolkene ikke er i stand til at besvare »helt simple spørgsmål«.

»Der er efterhånden total forvirring i denne sag. Det må være justitsministerens hovedpine, men der er mange ting i den redegørelse, der ikke bliver redegjort for, og det er i hvert fald ikke fremmende for tilliden til Udlændingestyrelsens ledelse,« fastslår Lauritzen.

Også SFs retsordfører, Karina Lorentzen, fremhæver, at de uddybende svar er helt afgørende for, om hun fremover kan have tillid til Udlændingestyrelsens ledelse.

»Min tillid er i hvert fald svækket, og hvis vi i fremtiden skal have tiltro til noget af det, der kommer fra Udlændingestyrelsen, er det afgørende med nogle troværdige svar i den uddybende redegørelse.«

En af de senere års mest omtalte sager, skattesagen, om Skatteministeriets involvering i S-leder Helle Thorning-Schmidts skatteforhold, begyndte med redegørelser fra centrale embedsfolk. I november 2011 blev daværende departementschef, Peter Loft, også bedt om et skrive en uddybende redegørelse om forløbet bag skattesagen.

Forholder sig ikke til sagen

»Det er altid voldsomt, når en minister skal spørge to gange,« siger professor Michael Gøtze.

»Men det er også karakteristisk for embedsmænd, at de skal spørges meget eksplicit, før man kommer ind under huden.«

En af de sygemeldte embedsmænd fra Udlændingestyrelsen har forklaret til Berlingske, hvordan de indsamlede oplysninger fra rejsen i Eritrea blev udlagt på en metodisk uforsvarlig måde, og hvordan deres kontorchef talte om lønforhøjelse, hvis de indhentede oplysninger i Eritrea kunne bruges til at opnå en asylpraksis, hvor talrige eritreere ville blive sendt hjem.

»Set med de juridiske briller er Udlændingestyrelsens hårdhændede behandling af de to ansatte sagens mest alvorlige del indtil nu. De to embedsmænd har – som jeg ser det – udnyttet deres ret til at sige fra, og derfor ser deres advarsler tvivlsomme ud,« vurderer professor Michael Gøtze.

Forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har også læst den nye redegørelse fra Udlændingestyrelsen. Han vurderer, at den slet ikke forholder sig til sagens kerne: Om konklusionerne i Udlændingestyrelsens første rapport om Eritrea er rigtige, og om de er resultatet af et pres fra højere instans.

»Styrelsen hverken forklarer eller forholder sig til det, der er kerneproblemerne. Kritikken fra de to helt centrale medarbejdere gøres til en personalesag frem for at forholde sig til, om de faktisk har ret i deres kritik,« siger Roger Buch.

Udlændingestyrelsen har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men henviser til Justitsministeriet.

Justitsminister Mette Frederiksen er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse, men sagde mandag til TV 2:

»Det er en alvorlig faglig kritik, der er rejst. Den synes jeg, at styrelsen skal svare på. Jeg har nu sendt redegørelsen retur med den klare besked, at der skal svares på de forskellige kritikpunkter. Og det har styrelsen fået at vide, at den skal gøre senest i morgen.«