Udlændingestyrelsen roser egen Eritrea-rapport

Flere kilder i Eritrea-rapporten føler sig misbrugt. Ikke desto mindre er Udlændinge­styrelsen stolt af den omstridte Eritrea-rapport.

»Vi ved godt, at vi er oppe imod noget meget, meget større end os.« De seneste måneder har Udlændingestyrelsens ledelse kæmpet imod sine egne medarbejdere Jan Olsen (tv.) og Jens Weise Olesen. Torsdag aften kl. 21.30 træder de to embedsmænd frem i DR2 Undersøgers dokumentar »Eritrea-missionen der mislykkedes«. Billede udlånt af DR2 Undersøger. Fold sammen
Læs mere

Flere kilder i Eritrea-rapporten føler sig misbrugt.

To embedsmænd bag rapporten har også undsagt resultatet. Fremtrædende organisationer, eksperter og politikere har gennemhullet rapporten. Asylmyndigheden Udlændingestyrelsen har været nødsaget til at overstrege lange passager. Og Udlændingestyrelsen har trukket de oprindelige konklusioner baseret på rapporten tilbage.

Ikke desto mindre er Udlændinge­styrelsen den dag i dag stolt af den omstridte Eritrea-rapport.

Det fremgår af DR2 Undersøgers dokumentar »Eritrea-missionen der mislykkedes«, som bliver sendt på DR2 torsdag aften.

Chefen for Udlændingestyrelsens dokumentationskontor, Jakob Dam Glynstrup, har de seneste måneder været tavs om Eritrea-sagen, men siger i dokumentaren:

»Jeg synes, det er en god rapport. Det er en rapport, der giver nye, væsentlige oplysninger om Eritrea, og som giver et lidt mere nuanceret billede af Eritrea.«

Kontorchefen bliver i dokumentaren konfronteret med, at flere kilder har undsagt rapporten, hvortil Jakob Dam Glynstrup påpeger, at Udlændingestyrelsen kun er blevet kontaktet af én kilde, som har bedt om at blive taget ud af rapporten. Kort før jul i 2014 udsendte Udlændingestyrelsen en korrigeret version af Eritrea-rapporten, hvor adskillige udsagn fra en professor var streget over.

»Vi har jo også fremsendt en ny revideret rapport, kan man sige. Det ændrer dog bare ikke ved den overordnede sammenfatning af de andre kilder, som udtaler sig om det her emne,« siger Jakob Dam Glynstrup i DR2 Undersøgers dokumentar.

»Vi mener fortsat, den kommer med nye, væsentlige oplysninger, som nuancerer billedet af, hvordan forholdene er i Eritrea,« tilføjer han.

Blottet for troværdighed

Internationalt forstår man ikke, hvordan de danske udlændingemyndigheder kan fastholde dette standpunkt.

»Rapporten er blottet for troværdighed. Den skildrer danske myndigheder på udkig efter måder at returnere flygtninge, uanset hvad deres skæbne måtte blive,« siger ­Mirjam Van Reisen, professor ved Tilburg Universitet i Holland med speciale i eritreiske forhold.

Omtrent samme vurdering af Udlændingestyrelsens rapport kommer fra Norge.

»Rapporten bygger på ganske få informanter. Der er ingen reelle insidere, og de kilder, man har talt med i landet, er ansatte på ambassader eller internationale NGOer. Der er jo ingen almindelige eritreere, der optræder. Rapporten bringer netop ikke nye nuancer,« siger Kjetil Tronvoll, norsk professor og specialist i eritreiske forhold.

Kjetil Tronvoll fastslår, at enten bør Udlændingestyrelsen trække Eritrea-­rapporten tilbage eller skrive den helt om.

Eritrea-sagen handler om, hvorvidt de danske udlændingemyndigheder handlede usagligt og måske ulovligt i forsøget på at stoppe tilstrømningen af asylansøgere fra Eritrea i 2014. Og hvorvidt det i givet fald bundede i et politisk ønske.

To embedsmænd fra Udlændinge­styrelsen, chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen, befinder sig i sagens kerne. De tilbagelagde Udlændingestyrelsens fulde rejse til Eritrea i oktober 2014 – en såkaldt fact finding-mission – for at hente oplysninger til Eritrea-rapporten. De to embedsmænd bidrog selv til opmærksomhed om rapporten, da de offentligt lagde afstand til det færdige produkt. Begge fik skriftlige advarsler efter opgøret om rapporten og er i dag sygemeldte. Striden handler bl.a. om, at Udlændingstyrelsen anvendte et nyt format til Eritrea-rapporten og trak 20 sider frem i en såkaldt sammenfatning, som embedsmændene har kaldt misvisende. Berlingske har de seneste måneder afdækket en stribe problemer ved Eritrea-rapporten.

Og sagen har allerede haft konsekvenser.

Udlændingestyrelsen skiftede holdning

Med afsæt i Eritrea-rapportens positive beskrivelse af det nordøstafrikanske land lagde Udlændingestyrelsen oprindeligt op til at sende flere hundrede eritreere hjem. Efter afdækningen af problemerne ved Eritrea-rapporten ændrede Udlændingestyrelsen holdning og giver nu ophold til stort set alle asylansøgere fra Eritrea. Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, har også fattet interesse for sagen og har bedt om stort set alt materiale i sagen for at se, om der er behov for en kulegravning. Desuden har Justitsministeriet underkendt Udlændingestyrelsen og annulleret de skriftlige advarsler, som styrelsen gav Jens Weise Olesen og Jan Olsen.

De to embedsmænd er også hovedaktører i DR2 Undersøgers dokumentar, hvor Jens Weise Olesen bl.a. forklarer, at de har kæmpet mod tunge kræfter.

»Vi har forsøgt – og forsøger stadigvæk – at tage et slag, hvor vi godt ved, at vi er oppe imod noget meget, meget større end os,« siger Jens Weise Olesen i dokumentaren.

Over for Berlingske uddyber Jens Weise Olesen, at forløbet ikke har været omkostningsfrit.

»Vi er oppe imod et helt system, og vi ved godt, at der findes meget få fortilfælde, hvor den enkelte er kommet godt ud af det. Vi har gjort det i håbet om, at man vil vende tilbage til det, vi betragter som et godt stykke dokumentationsarbejde,« siger Jens Weise Olesen.

I har været sygemeldt, fået advarsler, Eritrea-rapporten gælder ifølge Udlændingestyrelsen stadig, jeres chefer sidder der stadig, og de har tænkt sig at anvende det nye format fremover – hvad har I egentlig opnået?

»Vi har bevaret vores integritet, og det er fundamentalt for os. Dokumentationskontoret er et kernekontor i Udlændingestyrelsen, fordi vi producerer baggrundsoplysninger, som kan få betydning for, hvem der får asyl i Danmark. Det professionelle og faglige miljø er da værd at kæmpe for,« svarer Jens Weise Olesen.

For tiden forhandler de to embedsmænds fagforening, Dansk Magisterforening, med Udlændingestyrelsen om Jens Weise Olesen og Jan Olsens fremtid. Parterne har afholdt ét møde og planlægger at mødes igen mandag.

Opsigtsvækkende, at advarsler trækkes

Om status på forhandlingerne siger Lotte Spanggaard, forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening:

»Det juridiske faktum er, at de stadig er ansat i Udlændingestyrelsen, selv om de er sygemeldt. Og det er et kæmpe plus for de to embedsmænd, at advarslerne er trukket tilbage. Nu hænger der ikke længere en trussel over dem eller deres ansættelsesforhold. Det sker sjældent, at advarsler trækkes tilbage, så det er naturligvis opsigtsvækkende i en så principiel sag,« siger Lotte Spanggaard.

Kommer de to så tilbage til deres arbejdsplads?»Det er for tidligt at sige noget om.«Ønsker Udlændingestyrelsen dem tilbage?

»Det vil jeg ikke udtale mig om lige nu. Men det er ikke et spørgsmål om ønsker eller ikke ønsker; de er ansat og har været det under sagen,« siger Lotte Spanggaard.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Udlændingestyrelsen til denne artikel.

Få overblik over hele Eritrea-sagen (klik på pilene eller træk i billedet):