Udlændingestyrelsen ændrer kurs i Eritrea-sag

Fremover skal tvivlen komme illegalt udrejste og desertører fra Eritrea til gode, lover Udlændingestyrelsen.

Foto: Linda Kastrup. Flygtninge fra Eritrea fotograferet i det midlertidige modtagecenter i Helsingør Hospital.
Læs mere
Fold sammen

Med en kontroversiel og kritiseret rapport i hånden har Udlændingestyrelsen blankt afvist, at en stor del af eritreiske asylansøgere skal have ophold i Danmark. Men efter en stribe afsløringer i Berlingske om rapporten ændrer styrelsen nu signaler.

Da rapporten blev præsenteret i forrige uge, var styrelsens konklusion, at desertører fra landets frygtede nationaltjeneste og eritreere, der havde forladt landet illegalt, ikke længere opfattedes som forfulgte med krav på beskyttelse i Danmark.

Men i en pressemeddelelse forventer styrelsen nu at give asyl i »mange sager«, og at der efter »konkret og individuel vurdering kan være grundlag for at meddele asyl til personer med dette asylmotiv«.

Berlingske har blandt andet afdækket, at både en hovedkilde i rapporten følte sig misbrugt og forlangte sit navn og bidrag fjernet fra de 79 sider og at to delegationsmedlemmer, der var med på besøget i Eritrea, tog afstand fra rapportens konklusioner.

Selv om bølgerne er gået højt om rapporten helt tilbage fra lanceringen 25. november, stod både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Justitsminister Mette Frederiksen (S) fuldt inde for styrelsens rappport, som blev præsenteret 25. november.

Ved præsentationen af rapporten om Eritrea 25. november skrev Justitsministeriet, at »Udlændingestyrelsen finder således på baggrund af de opdaterede oplysninger, at forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse«.

I pressemeddelelsen i dag skriver Udlændingestyrelsen:

»På det foreliggende grundlag er det Udlændingestyrelsens opfattelse, at de generelle oplysninger rejser tvivl om, hvorvidt der er en asylbegrundende risiko for personer, der indrejser i Eritrea efter illegal udrejse og unddragelse fra national tjeneste. Udlændingestyrelsen finder derfor, at der efter en konkret og individuel vurdering kan være grundlag for at meddele asyl til personer med dette asylmotiv. Udlændingestyrelsen vil således som i andre asylsager lade enhver rimelig tvivl komme ansøgeren til gode«.

»Udlændingestyrelsen fortsætter sagsbehandlingen, og hvis det kan lægges til grund, at ansøgerne er fra Eritrea, forventer Udlændingestyrelsen på dette grundlag at meddele asyl i mange sager«.

Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, kalder pressemeddelelsen for »uklar.«

Hun henviser især til formuleringen om, at de generelle oplysninger rejser til tvivl om, hvorvidt der er asylbegrundende risiko.

I meddelelsen henviser Udlændingestyrelsen også til, at man kan få asyl efter en konkret og individuel vurdering.

»Men asyl til personer fra Eritrea har jo altid beroet på et konkret og individuelt grundlag,« siger Eva Singer.

Men samtidig understreger styrelsen, at der fremover vil gives asyl i »mange sager.« Samlet læser Eva Singer pressemeddelelsen fra Udlændingestyrelsen, som om man rulle praksis tilbage til før august, da den daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) ville »sætte ind« over for asyltilstrømningen fra det nordøstafrikanske land. I august blev sagsbehandlingen også sat i bero. Den blev genoptaget i denne uge.

Det er naturligvis positivt, hvis - hvis - man forventer at give asyl til personer fra Eritrea, som er flygtet fra illegal udrejse eller unddragelse af nationaltjenesten. I så fald håber jeg, at sagerne bliver behandlet hurtigt, for disse asylansøgere har jo ventet i meget lang tid,« siger Eva Singer.

Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef i Institut for Menneskerettigheder, ser meldingen fra Udlændingestyrelsen som en klar ændring af den praksis, der ellers var varslet:

"På baggrund af den oprindelige rapport blev der rejst tvivl om, hvorvidt desertører og eritreere, der havde forlandet landet illegalt, fortsat var i asylbegrundende fare, hvis de vendte hjem. Flere risikerede derfor at blive afvist. Med den nye udmelding tyder det på, at man allerede i Udlændingestyrelsen, som er første instans, vil fortsætte med at give asyl i en række af disse sager," siger han.

Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet, forsøgte tirsdag eftermiddag i et længere interview med TV 2 News at præcisere, hvad betydningen af pressemeddelelsen egentlig er. Grunnet fastholdt, at styrelsens 79 sider lange rapport »stadig står«, men gav samtidig udtryk for, at den asylretlige vurdering er ændret. Grunnet brugte følgende eksempel:

»Hvis der er en risiko, som man ikke kan se bort fra, så skal man give asyl. Det betyder, at hvis vi har 100 asylansøgere, og vi skønner, at højst ti reelt er i fare ved tilbagevenden, men at vi ikke samtidig kan påvise, hvem de 90 er, som ikke står i den situation, så har vi ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag til at give afslag. Så må vi give alle 100 asyl.«

Tidslinje over Eritrea-sagen (klik på pilene eller træk i billedet):