Et udkast fra regeringen til en ny epidemilov, der kan tages i brug i forbindelse med coronapandemien og andre fremtidige epidemier, møder kritik fra både oppositionen, regeringens støttepartier og flere organisationer.

Udkastet, der både indeholder elementer af tvang og meget vidtrækkende beføjelser til den siddende sundhedsminister, får hverken støtte fra SF, de Radikale eller Venstre.