Udkantsdanmark i 2024: Færre borgere og mindre velfærd

Folkemøde-øen Bornholm er et af udkantens epicentre. I år 2024 er hver tiende bornholmer flyttet fra øen, og hver sjette af dem, der bliver tilbage, vil være over 75 år. Kan vi bremse udviklingen og sikre velfærden for dem, der bliver?

I Odsherred Kommune på Sjælland er hver tredje på overførselsindkomst. De unge forlader byerne, og f.eks. københavnere på overførselsindkomst flytter ud, hvor de har råd til at bo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark er en del af en global megatrend af urbanisering, hvor borgerne lægger livet i yderområderne bag sig og i stigende grad søger mod de store bysamfund. De flytter efter arbejdspladser, uddannelses­muligheder og vækst. Udviklingen er accelereret i det seneste årti, og urbaniseringsbølgen forandrer nu det kommunale danmarkskort som aldrig før.

Bornholm er et godt eksempel: Befolkningstallet på Bornholm toppede midt i 60erne med 48.600 indbyggere. Siden er det dalet, og i år forventes indbyggertallet at komme under 40.000. De seneste ti år er næsten otte procent af øens beboere flyttet væk, og ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger vil befolkningstallet på Bornholm falde med yderligere ti procent de næste ti år. Det er især de unge, der flytter væk. De flytter til de større byer for at tage en videregående uddannelse eller et job, og de vender sjældent hjem til fødeegnen bagefter. Fortsætter udviklingen, vil hver sjette beboer på Bornholm om ti år være over 75 år.

I nær fremtid vil der altså være langt flere bornholmere end i dag, der har behov for offentlige velfærdsydelser – og langt færre i den erhvervsaktive alder til at betale skat, som kan finansiere velfærden. Det er en udvikling, som Bornholm har til fælles med en række andre yderkommuner som f.eks. Lolland, Lemvig, Frederikshavn, Tønder, Assens og Kalundborg.

Lavere serviceniveau i udkanten

Selv om de ældre både vil være sundere end i dag og have større indkomster og pensions­opsparinger, vil udviklingen sætte udkantskommunernes i forvejen anstrengte økonomi under pres. Beregninger viser, at skatteindtægterne fra danskernes pensionsudbetalinger om 30-40 år på landsplan vil kunne dække de ekstra offentlige udgifter til pleje og sundhed, som kommer, når befolkningen­ bliver ældre.

Men det gælder ikke i udkants­kommunerne. For det er ikke pensionisterne i udkantskommunerne, der har de største pensionsopsparinger. Og selv om en del af forskellene mellem borgernes indkomster og behov udlignes via kommunernes udligningsordning, vil det være meget vanskeligt for udkantskommunerne at levere en service, der kan matche den service, som de store bykommuner kan tilbyde borgerne.­

Det betyder, at udkantsborgeren vil få større afstand til lægen, sygehuset, skolen og daginstitutionen. Der vil være endnu færre uddannelsesinstitutioner at vælge imellem, end der er i dag – og mange steder må man kigge langt efter offentlig transport.

Udkantskommunerne kan have et begrundet håb om, at fornyet økonomisk vækst kan smitte af på dem og være med til skære toppen af urbaniseringsbølgen. Men alt tyder på, at bølgen vil fortsætte, og at det vil kræve en ekstraordinær lokal indsats at bryde den.

Kommuner skal lave strategier

Den lokale økonomi og befolknings­udvikling er styret af mange ting, som kommunen ikke er herre over.

Virksomheder placerer sig typisk dér, hvor der er veluddannet arbejdskraft og god infrastruktur. Og de skeler også til markeders, leverandørers og konkurrenters lokalisering. For borgernes flyttemønstre har det også betydning, hvor uddannelses­institutionerne ligger, og hvilke uddannelser der tilbydes. Alt sammen faktorer, som er styret af andre end kommunen selv.

Men kommunen har også selv en vigtig rolle at spille i den lokale udvikling. Hvis en udkantskommune skal have succes med at dæmpe urbaniseringen, kræver det en sammenhængende strategi, som omfatter erhvervs-, bosætnings- og uddannelsespolitik, og som er forankret i en målrettet brug af lokal viden og lokale kræfter.

Hvor det geografisk er muligt, kan en sådan sammenhængende strategi styrkes ved, at den enkelte kommune tænker ud over kommunegrænsen og indgår samarbejde med nabokommunerne i regionen. Den enkelte kommunes indsats er vigtig – men det er lige så vigtigt at have en bredere og mere regionalt baseret indsats, hvis man skal lykkes med at tiltrække virksomheder, borgere og uddannelsespladser.

KORA inviterer til debatten »Hvordan overlever Udkantsdanmark?« på Folkemødet i dag kl. 14.45 i Danchells Anlægs Mødetelt. Læs mere på kora.dk/temaer-paa-tvaers/folkemoede-2014