Udgifterne til SU eksploderer: »Systemet er kommet ud af kontrol«

På ti år er udgifterne til SU steget fra ti til 20 milliarder kroner, viser nye tal. Uddannelsesministeren kalder det »tankevækkende« og finder det »naturligt, at SU-systemet er til debat«. LA og K vil beskære den »generøse« støtte til de studerende, mens S afviser at spare på SUen.

ARKIVFOTO 2015 Studerende på Aarhus Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gennem de seneste ti år er udgifterne til at understøtte danske studerende økonomisk vokset markant.

Antallet af modtagere af Statens Uddannelsesstøtte (SU) er i perioden 2006-2016 steget fra 315.000 til 486.000, viser nye tal fra Uddannelses- og Forsknings­ministeriet. Samtidig er udgiften til SU forøget fra ti til 20 mia. kr. om året. Til sammenligning er det offentlige forskningsbudget i perioden steget fra 15 til 21 mia. kr.

»Det er meget iøjnefaldende, at udgifterne til SU er steget så meget, at niveauet er tæt på de samlede udgifter til dansk forskning. Det giver stof til eftertanke,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Venstres uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, til Ber­lingske.

»Udviklingen afspejler både, at vi er lykkedes med at få flere til at tage en videre­gående uddannelse, men også at vi har et af verdens mest generøse SU-systemer, hvor de studerende får en høj SU og mulighed for lån oveni. Derfor er det naturligt, at SU-systemet er til debat,« fortsætter ministeren.

Stigningen i SU-udgiften svarer til 58 pct. i reale termer, når man medtager pris- og lønudviklingen.

Ud over at flere åbenbart uddanner sig, skyldes stigningen ifølge ministeriet, at flere uddannelser er blevet SU-berettigede. Og at dagpenge- og kontanthjælpsreglerne er blevet ændret, så flere modtager SU i stedet for andre ydelser.

Studerende frygter sparekniven

Liberal Alliances uddannelsesordfører, Henrik Dahl, kalder stigningen i udgiften til SU »virkelig, virkelig voldsom«, især set i lyset af at antallet af SU-modtagere ikke er steget tilsvarende i perioden.

»Det er et tegn på, at SU-systemet er en ordning, der er kommet ud af kontrol, og det er vanvittigt svært at genvinde kontrollen med sådanne ordninger. Det giver anledning til at kigge systemet igennem, for vores model er meget dyr,« siger han.

Regeringen præsenterer snart sin 2025-plan for dansk økonomi, og heri ventes en ændring af SU-systemet at indgå. SUen har siden 1970 sikret økonomisk støtte til danske unge under uddannelse. Rationalet er blandt andet, at »ingen dygtige elever« skal fravælge uddannelse »på grund af manglende økonomiske muligheder«.

Spørger man formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, er problemet ikke, at udgifterne til SUen er vokset så markant, men at udgifterne til uddannelserne ikke er steget tilsvarende. Og hun gruer for, at sparekniven snart rammer støtten til de studerende.

»Lars Løkke sagde i valgkampen, at han ikke ville skære i SUen, men han har siden været påfaldende tavs om emnet. Det er også påfaldende, at Ulla Tørnæs ikke vil lægge rygterne om beskæring af SU i graven. Det gør mig bekymret for, at regeringen løber fra sine løfter,« siger Yasmin Davali.

Gratis, statsbetalt uddannelse er unikt for de nordiske lande, men det danske SU-system beskrives ofte som noget helt særligt.

I Norge udbetales uddannelsesstøtten eksempelvis som et lån, som de studerende kan få refunderet en andel af, hvis de består alle deres kurser til tiden, mens de danske studerende kvit og frit får udbetalt SU hver måned – også i sommerferien.

»Det danske SU-system er generøst og unikt, og det er mere stramt i de andre nordiske lande,« som Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA, udtrykker det.

Hun sad med i den ekspertgruppe, der tidligere på året kom med en række anbefalinger til, hvordan vi kan sikre et bedre SU-system. Anbefalingerne var blandt andet, at man skulle lave SUen på kandidatuddannelserne om til et rentefrit lån eller fjerne det sjette SU-år helt.

DEA lavede desuden for et halvt år siden en opgørelse, der viste, at vi bruger flere penge på SU på de videregående uddannelser, end vi bruger på selve universiteterne. En skævhed, der ifølge Stina Vrang Elias også ses i de nye tal fra Uddannelsesministeriet, der viser, at vi bruger stort set lige mange penge på SU og forskning.

»Balancen har forrykket sig, og nu bruger vi lige så meget på at understøtte de studerende økonomisk, som vi bruger på at sikre kvalitet i uddannelserne. Det er værd at diskutere, om den balance er hensigtsmæssig, for vi har behov for at investere langt mere i uddannelseskvalitet,« siger hun.

Behov for et opgør med ordningen

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, betoner dilemmaet i, at samfundet har brugt de seneste mange år på at tilskynde de unge til at uddanne sig, men at udgifterne til SU samtidig har vokset sig så store, at det er nødvendigt at kigge efter muligheder for besparelser.

»Vi skal stoppe den dér higen efter flere og flere studerende. En måde at spare på SUen er ved at motivere de unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for en lang videregående uddannelse. Og vi ved, at vi kommer til at mangle dygtige håndværkere i fremtiden,« siger han.

De Konservative har før foreslået at omdanne hele SUen til et statsgaranteret lån, og de nye tal tydeliggør behovet for et opgør med SU-systemet, mener politisk ordfører Mette Abildgaard:

»SU udgør en alt for stor del af statsbudgettet. Vi må gøre op med os selv som samfund, om vi mener, at studerende er socialt udsatte, som skal støttes af staten i så høj grad.«

Til gengæld ønsker Socialdemokraterne på ingen måde at skære i SUen:

»Det er positivt, at der er så mange unge, som vil uddanne sig. Jeg synes, det er fantastisk, at vi er et så privilegeret velfærdssamfund, at vi har mulighed for at understøtte unge under deres uddannelse på den måde, som vi gør,« siger uddannelsesordfører Mette Reissmann.