Udenrigsministeriet advarede om Kinas frygt for ydmygelse før statsbesøg

PET og Københavns Politi fik besked om den kinesiske delegations bekymring for at tabe ansigt under forberedelserne til statsbesøg i 2012.

De tibetanske flag blev luftet flittigt i protest mod Kinas behandling af Tibet, da den daværende kinesiske præsident Hu Jintao var på statsbesøg i Danmark i 2012. Flere blev tilbageholdt af politiet og fik konfiskeret Tibet-flag, og hvem der egentlig gav ordren til det, skal nu undersøges. Foto: Dennis Lehmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allerede den dag, Kinas ambassadør formelt takkede ja til dronning Margrethes invitation til statsbesøg, blev Kinas bekymringer om pro-tibetanske demonstranter luftet via de diplomatiske kanaler.

Og flere gange under forberedelserne af statsbesøget understregede Udenrigsministeriet over for andre danske myndigheder et hensyn til særlige kinesiske æresbegreber.

Gennem Støtteforeningen for Tibet har Berlingske fået uhindret adgang til en omfattende aktindsigt i Udenrigsministeriet, der beskriver ministeriets ageren før, under og efter statsbesøget af Kinas daværende præsident Hu Jintao i juni 2012.

Udenrigsministeriet er sammen med andre myndigheder under mistanke for at have instrueret Københavns Politi i at tage Tibet-flag fra demonstranter og dermed krænke danske borgeres ytringsfrihed i forsøget på at behage den kinesiske præsident.

Den omfattende aktindsigt afslører, at man i Udenrigsministeriet har haft stort fokus på kineserne bekymringer. Men selv om formuleringer om kinesernes frygt for »at tabe ansigt« går igen i politiets såkaldte operationsbefaling, er der ikke i aktindsigten spor af nogen direkte ordre til politiet fra Udenrigsministeriet.

»Lad os starte med at slå fast, at den rygende pistol er, at nogle fredelige Tibet-demonstranter fik frataget deres Tibet-flag af dansk politi. Vi ved ikke, hvor højt oppe i systemet det medansvar for den rygende pistol skal findes, og der er heller ikke noget direkte bevis for, at Udenrigsministeriet har beordret dansk politi til at fjerne de tibetanske flag. Men dokumenterne viser, at der har været et politisk ønske om, at mødet skulle være en succes, og at man skulle undgå, at kineserne tabte ansigt,« siger juraprofessor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

Efter statsbesøget i 2012 begyndte pressen at interesse sig for politiets håndtering af demonstranterne, og også Udenrigsministeriet måtte svare på, hvordan kontakten havde været til andre myndigheder.

I en intern mail skrev chefen for Asienkontoret, at ministeriet havde været i kontakt med blandt andet Københavns Politi og PET forud for statsbesøget.

Gæstens bekymringer

Over for den kinesiske delegation havde man gjort det klart »at dansk lov, regler og praksis for forsamlings- og ytringsfrihed ville blive accepteret fuldt ud under statsbesøget.

I relevant omfang har man videreformidlet den kendte kinesiske bekymring til de relevante myndigheder,« fremgår det videre.

Med det, vi ved, er Udenrigsministeriets ageren helt »inden for skiven« siger adjunkt Nis Høyrup Christensen, der er tilknyttet Asian Research Center på Copenhagen Business School:

»Alle nationer går op i, hvordan man bliver behandlet under et statsbesøg. Derfor ender man også tit i et diplomatisk spil, hvor underlige koder og signaler bliver tillagt stor værdi til en grad, som kan synes lettere virkelighedsfjernt. Men som vært navigerer man så vidt muligt efter gæsten bekymringer, så man ikke skaber en dårlig situation for gæsten. I denne sag tyder det ikke på, at Udenrigsministeriet har taget andre hensyn end ved ethvert andet statsbesøg.«

Kunne man forestille sig, at præsident Hu Jintao havde skrinlagt alle aftaler, hvis en Tibet-demonstrant havde fået lov til at vifte med sit flag?

»Nej. Vi har misforstået, hvordan sådan noget foregår. Selv store sager, som da systemkritikeren Liu Xiaobo fik Nobels fredspris, og Kina var utilfreds med Norges håndtering af situationen, der er det begrænset, hvad den kinesiske stat Kina har af sanktionsmuligheder, når landet er underlagt WTO-regelsæt. Den lille bombe i det her er, at det er helt i hegnet af forestille sig, at tibetanske flag skulle koste os noget som helst. Det er simpelthen ikke rigtig. Det er baseret på en fejllæsning af situationen,« siger Nis Høyrup Christensen.