Udenrigsministeren afkræves svar om urolighederne i Catalonien

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kaldes i samråd om urolighederne i Catalonien. Enhedslistens Pelle Dragsted, som oplevede dem på nærmeste hold, forklarer hvorfor.

Urolighederne i Catalonien trækker også spor op til dansk politik, hvor udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kaldes i samråd om situationen. På fotoet ses spansk politi bryde gennem døren til et valgsted. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUAN MEDINA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De spanske myndigheder valgte at bruge knipler og endda gummikugler for at stoppe afstemningen. Og mandag morgen meldes over 800 mennesker kvæstet efter søndagens afstemning i Catalonien.

Den voldsomme situation i Catalonien trækker også spor til dansk politik, hvor Enhedslisten nu kalder udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i samråd.

Sagen er nemlig, at et flertal i Folketinget i 2015 og på Enhedslistens foranledning formulerede en vedtagelse om, at parterne bliver nødt til at søge dialog i spørgsmålet om catalansk uafhængighed.

»Det er nu udenrigsministerens ansvar at følge op på flertallet i Folketinget. Han må gøre, hvad han kan gennem EU og bilateralt for at opfordre eller presse den spanske regering til at løse det her ad dialogens vej og uden fysisk magt mod de catalanske vælgere,« siger Enhedslistens Pelle Dragsted.

Han så gårsdagens uroligheder på nærmeste hold, idet han deltog som international observatør ved folkeafstemningen. Nogle steder foregik det som en fredelig folkefest, forklarer han. Andre steder stormede politiet skoler og konfiskerede valgurner med stemmer. Ved et valgsted – hvor Pelle Dragsted var til stede – skød politiet gummikugler ind i en menneskemængde og ramte bl.a. flere mennesker.

SFs formand, Pia Olsen Dyhr, skriver på Twitter, at situationen er »rystende«, og at det er »helt uhørt i et europæisk demokrati, at valghandlinger ikke respekteres.«

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra udenrigsminister Anders Samuelsen.

Sagen er, at der er meget forskellige syn på søndagens afstemning.

Mange borgere i Catalonien så den som mulighed for forløsning efter fejlslagne forsøg på dialog med centralregeringen i Madrid om selvstændighed. Og i f.eks. Berlingskes reportage fra søndagens valg forklarer en 74-årig kvinde, hvordan myndighedernes hårde fremfærd minder om Franco-regimets uropoliti, der anholdt hende som 21-årig.

Omvendt har centralregeringen konsekvent modsat sig afstemningen, og i september blev den erklæret grundlovsstridig. Siden har de spanske myndigheder forsøgt at forhindre den ved hjælp af bl.a. anholdelser, beslaglæggelser og andre aktioner.

Selvstyreregeringen erkendte i sidste uge, at afstemningen ikke kunne gennemføres normalt, men nægtede at aflyse den.

Mandag morgen viser de foreløbige optællinger ifølge regionalregeringen i Catalonien, at 90 pct. af de afgivne stemmer ved søndagens valg støtter løsrivelse fra Spanien. Nærmere bestemt stemte ca. to mio. cataloniere »ja« til, at vedkommende ønsker, at Catalonien bliver en selvstændig stat i form af en republik. Valgdeltagelsen svarer ifølge Reuters til 42,3 pct.

Cataloniens selvstyrepræsident, Carles Puigdemont, udlagde søndag aften forløbet således:

»Catalonierne har i dag vundet retten til anerkendelse og retten til en selvstændig stat,« sagde Carles Puigdemont og tilføjede:

»Catalonien er ikke længere et indre spansk anliggende men en europæisk sag, og EU kan ikke fortsætte med at se den anden vej.«