Uændret afstand mellem SF og regeringen

Der blev ikke rokket ved positionerne, da SF mødte finansminister Lars Løkke Rasmussen om bedre kvalitet og forhold i den offentlige sektor.

Afstanden mellem regeringen og SF blev hverken kortere eller længere, da SF's topforhandlere, Villy Søvndal og Ole Sohn, torsdag eftermiddag var til en times møde med finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) og vicestatsminister Bendt Bendtsen (K).

- Der er et stykke vej endnu, sagde SF-formand Villy Søvndal efter mødet, hvor han præsenterede SF's ønsker.

Parterne skal mødes igen, men tidspunktet er ikke fastsat.

/ritzau/