Med 12,6 procent af stemmerne og 94 mandater, stormede Alternative für Deutschland (AfD) søndag aften ind ind i den tyske forbundsdag.
Et symbol på utilfredsheden med Angela Merkels udlændingepolitik, mener flere danske politikere.
Men AfDs succesfulde valg får en blandet modtagelse fra Dansk Folkepartis EU-parlamentariker, Morten Messerschmidt.
»På den ene side er jeg glad for, at de har fået så flot et valg, fordi det forhåbentlig vil presse Merkel og gøre, at den indvandrerkritiske røst får en klar stemme i parlamentet. Omvendt havde jeg håbet, at AfD ville fastholde en mere moderat politisk linje i forhold til Islam,« siger han.
Morten Messerschmidt har fulgt AfD indgående og siddet i den politiske ECR-gruppe sammen med dem i Europa-Parlamentet. Ifølge ham startede partiet i 2013 ud med at være et liberalt orienteret, EU-kritisk parti med nogle stærke akademiske politikere som f.eks. den tidligere talsperson Bernd Lucke.
Siden er den hårde udlændingekurs dog begyndt at fylde mere og mere. Og da AfD i 2016 skrev ind i sit principprogram, at Islam ikke hører til i Tyskland, gik de for langt, mener Messerschmidt.
»Man kan sagtens være uhyre kritisk overfor Islam som religion, tankesæt og politisk ideologi, uden at bruge en retorik, der får det til at lyde, som om muslimer slet ikke må bo i Tyskland. Der findes jo masser af eksempler på folk, som lever et sekulært liv, men har Islam som religion,« siger han.
Blev smidt ud af DFs gruppe
I marts sidste år blev AfDs to EU-Parlamentarikere smidt ud af ECR-gruppen, efter at være smeltet mere og mere sammen med det franske Front National og østrigske FPÖ-parti. Partier, som står bag en ekstremt indvandrerkritisk retorik.
»Jeg føler mig ikke politisk hjemme i selskab med FPÖ. Det gør AfD. Men hvis jeg selv var tysker, havde jeg nok stemt på dem. Det ville være i mangel af bedre, fordi Angela Merkel har kapituleret på især værdipolitikken,« siger Morten Messerschmidt.
Netop FPÖ og Front National har også talt i rosende vendinger om AfDs flotte valg, mens Sverigedemokraterna har holdt dem lidt mere ud i strakt arm.
Udenrigsordfører Søren Espersen (DF) ser dog flere ligheder mellem DF og AfD, der begge er tilhængere af grænsekontrol, ønsker at begrænse flygtningestrømmen og er EU-kritiske.
»Der er bunker af ting, vi kan sympatisere med, og som vi er enige i. Men de har også en helt masse fra deres tyske historie, som de går og kæmper med - og der må de selv finde ud af, hvordan de løser deres usle forhistorie,« siger han med henvisning til, at spidskandidaten Alexander Gauland f.eks. har opfordret til at ære de tyske soldater, der kæmpede under anden verdenskrig.
Søren Espersen mener også, at de etablerede partier i Tyskland har anlagt en decideret hadsk linje over for AfD. En linje, som han genkender fra både Dansk Folkeparti i 90erne og Sverigedemokraterna i dag - og som han mener, at de andre partier vil komme til at fortryde.
»Fire-fem millioner tyskere har stemt på AfD, og alligevel forkaster de andre partier dem fra start. Den der vulgære metode, man åbenbart har tænkt sig at indføre - og som vi også har set i Sverige - den vil man tabe på. De tror, de bekæmper dem, men i stedet vokser de som en fulg i Fønixasken. Jeg tror, AfD vil blive fordoblet ved næste valg,« siger han.
Omvendt vil valgresultatet presse Angela Merkel til at søge et samarbejde med AfD, mener Morten Messerschmidt, som kalder det »uhyre interessant«, om AfD så vil samarbejde og opnå politiske resultater.
Alexander Gauland proklamerede efter valgsejren søndag, at AfD vil »jagte fru Merkel« og stå i skarp opposition til regeringen. Men mandag valgte partiformand Frauke Petry så at trække sig, da hun mener, at AfD bør stå for en mere samarbejdende linje med de borgerlige partier.
Et tegn på, at AfD er internt splittet, siger Morten Messerschmidt:
»Hvis de vælger at være den tyske udgave af FPÖ og Front National, så giver de Angela Merkel en rigtig god grund til at sige: Jer kan jeg ikke samarbejde med. Og så kaster de hende i armene på at lave brede forlig med socialdemokraterne i stedet.«