BERLIN: »Hvis vi nu skal til at undskylde, at vi i nødsituationer viser et venligt ansigt, så er det ikke længere mit land«.
Sådan lød det, da Angela Merkel i september sidste år forsvarede sin beslutning om at åbne de tyske grænser for den store gruppe af syriske flygtninge, der sad fast på banegården i Budapest.
Mere end et halvt år inde i den store europæiske flygtningekrise er det tyske ansigt i stigende grad blevet lagt i bistre ansigtsfolder, der skal tilskynde de mange nyankomne til at tage integrationsindsatsen yderst alvorligt. Det er den tyske indenrigsminister, der står klar med pisken.
Thomas de Maizière har som det seneste varslet en skærpet kurs over for asylansøgere og indvandrere, der modsætter sig lovpligtige krav om integration. Med den nye lov vil Thomas de Maizière og den tyske regering skabe klarhed omkring kravene til de omtrent 1,1 mio. flygtninge og migranter, der ankom til Tyskland i 2015.
Asylansøgere, der ikke deltager i obligatoriske tyskkurser eller undslår sig jobtilbud, skal fremover ikke regne med at få permanent opholdstilladelse i Tyskland, hvis det står til den konservative indenrigsminister, der har den socialdemokratiske arbejds- og socialminister Andrea Nahles på sin side. Derudover vil den tyske indenrigsminister skære i ydelser til asylansøgere, der afviser integrationstilbud.
»Der har været store forventninger blandt de nyankomne. Blandt andet på grund af løfter fra menneskesmuglerne regnede de med, at Tyskland ville være begejstret over deres ankomst. De forventninger bliver nu korrigeret af den tyske indenrigsminister. Der er også visse pligter, der skal opfyldes, det er en modsvarende forventning hos den tyske regering og befolkning« siger Albrecht von Lucke, der er redaktør på tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale Politik.
Urealistiske udvisninger
Planerne er blevet mødt med heftig kritik fra den tyske opposition, der anklager de Maizière for at skubbe statens ansvar for succesfuld integration over på de nyankomnes skuldre. Før indenrigsministeren efterlyser endnu hårdere sanktioner, burde han først forbedre de eksisterende integrationstilbud, siger de Grønnes gruppeformand Anton Hofreiter til avisen Passauer Neue Presse.
Alligevel mener skeptiske stemmer, at de nye stramninger ikke er andet end ren symbolpolitik, fordi manglende opfyldelse af de skærpede krav ikke nødvendigvis vil føre til udvisning af Tyskland. »For flygtninge og subsidiært beskyttede er det i udstrakt grad irrelevant,« siger juristen Kay Hailbronner fra universitetet i Konstanz til Die Welt. »Seriøse skærpelser, når det gælder muligheden for at bringe ophold til ophør, er på grund af eksisterende lovning omkring hindring af udvisning næppe realistisk.«
Gigantiske udfordringer
Udfordringerne med at huse og integrere de mange nyankomne flygtninge er fortsat gigantiske i Tyskland. I den tyske befolkning er bekymringen over opgavens omfang ikke mindsket efter nytårsnatten i Köln, hvor unge mænd med indvandrerbaggrund i stor stil forulempede kvinder på banegårdspladsen foran byens domkirkeplads. Hændelsen har ført til forstærkede krav om udvisninger af kriminelle udlændinge og øgede krav til integrationen.
Indenrigsministerens forslag, som først skal vedtages til maj, er det seneste led i en gradvis, men omfattende justering af tysk asyl- og integrationspolitik efter flygtningekrisen. Siden september har den tyske regering vedtaget to asylpakker, der blandt andet begrænser retten til familiesammenføring for subsidiært beskyttede asylansøgere. Samtidigt er det blevet sværere at få opholdstilladelse i Tyskland.
Aktuelt skelner Tyskland mellem migranter og flygtninge. Først efter fem år kan migranter med opholdstilladelse i Tyskland få permanent ophold, mens flygtninge skal vente tre år på permanent opholdstilladelse. I modsætning til almindeligt lovligt ophold i Tyskland giver den permanente opholdstilladelse, som kun kan opnås ved at påvise stabil indkomst og tyskkundskaber, mulighed for at bosætte sig hvor som helst i Tyskland. I Danmark skal man til sammenligning i udgangspunktet have seks års lovligt ophold bag sig, før en permanent opholdstilladelse kan komme på tale.
Afskrækkelse og lukkethed
Med forslaget om yderligere stramninger vil den tyske regering genvinde befolkningens tabte tillid, som blandt andet har givet sig udslag i betydelig fremgang til det indvandringskritiske højreparti Alternative für Deutschland. »Og det er langt hen ad vejen også lykkedes for hende at genetablere tilliden,« mener Albrecht von Lucke.
»Efter min vurdering har aftalen med Tyrkiet ført til en stor lettelse i den tyske befolkning, fordi der for første gang er tale om en begrænsning af flygtningestrømmen.«
»Hvor Merkel i begyndelsen sagde, at Tyskland må udvise et venligt ansigt, er vi i hvert fald, når det gælder det udenrigspolitiske på vej mod en politik, der bygger på afskrækkelse og lukkethed,« siger Albrecht von Lucke.
