Tyske toppolitikere fusker sig til akademiske titler

Tørst efter prestige og respekt driver ikke så få tyske politikere til akademisk snyd. Den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, er den seneste i en lang række af tyske toppolitikere, der beskyldes for at have fusket sig til en ph.d.-titel.

Tysklands 56-årige forsvarsminister, Ursula von der Leyen, der ofte er blevet nævnt som Angela Merkels arvtager, afviser helt og holdent at have fusket med sin afhandling. Fold sammen
Læs mere

BERLIN: »Plagiatjagt«. Sådan kalder tyskerne det fænomen, der i de seneste år næsten er blevet en fast disciplin i tysk politisk kultur.

Plagiatjægerne er ihærdige aktivister, der møjsommeligt og systematisk gennemgår ledende politikeres ph.d.-afhandlinger med henblik på at finde belastende eksempler på plagiat og andre videnskabelige uredeligheder­.

Nu har plagiatjægerne indstillet sigtekornet på den nuværende forsvarsminister. I sidste uge kunne den crowdsourcede internetside Vroniplag afsløre, at forsvarsminister Ursula von der Leyens lægevidenskabelige afhandling fra 1990 i store træk består af plagierede passager fra videnskabelige artikler.

Samtidig er flere kildehenvisninger i von der Leyens afhandling, der omhandler muligheden for at forebygge punkterede blærer hos gravide kvinder under fødselsforberedelse, højst tvivlsomme. Flere end 23 henvisninger i afhandlingen refererer eksempelvis til indhold, som angiveligt slet ikke eksisterer i de nævnte kilder.

Ifølge Gerhard Dannemann, der er professor i jura ved Humboldt-universitetet i Berlin og har medvirket til at undersøge von der Leyens afhandling, er der tale om tungtvejende indicier på plagiat.

»Hyppigheden og den lethed, hvormed man kunne have undgået disse fejl, lader antyde, at der er tale om grov slendrian,« siger Dannemann til den tyske avis Die Welt.

Troværdighed i frit fald

Den 56-årige forsvarsminister, der ofte er blevet nævnt som Angela Merkels arvtager, afviser helt og holdent at have fusket med sin afhandling. Hun har derfor bedt sin tidligere uddannelsesinstitution Medizinische Hochschule Hannover om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal efterprøve anklagerne. Uanset eksperternes dom er Ursula von der Leyens tidligere så pletfri image blevet alvorligt skæmmet.

»Plagiatbeskyldningerne er naturligvis pikante, fordi de handler om den grad af sandhed, som politikere anvender i omgangen med deres egen biografi og deres intellektuelle præstationer,« siger Albrecht von Lucke, der er forfatter til flere bøger om tysk politik, samt redaktør for tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale politik.

Lucke fremhæver særligt den tidligere ­forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenberg som et eksempel på en politiker, der byggede sin politiske karriere på billedet af sig selv som en troværdig person.

»Netop i tilfældet Guttenberg, der fremstillede sig selv som en uortodoks anti-politiker og førte sig frem på sin personlige troværdighed, var det selvfølgelig et enormt fald.«

I 2011 kom den daværende forsvarsminister Guttenberg i stærk modvind, da internetaktivister på bloggen Guttenplag kunne afsløre, at Guttenbergs afhandling, der sammenligner europæiske grundlove med den amerikanske forfatning, hovedsageligt bestod af afskrevne passager fra andre videnskabelige værker.

Til at begynde med klagede Guttenberg over mediernes heksejagt og afviste anklagerne som absurde. Fra hans egen øverste chef var der dog ikke støtte at hente.

»Min afhandling blev også dengang vurderet, belyst og behandlet af eksperter. Det må man leve med,« sagde Angela Merkel, da skandalen om Guttenberg var på sit højeste. Selv har Merkel en ph.d.-grad i fysik, som hun erhvervede sig i DDR.

I sidste ende måtte Karl-Theodor zu Guttenberg, der på daværende tidspunkt blev betragtet som en fremtidig kanslerkandidat, indrømme at have begået »graverende fejl« i sin afhandling. Forsvarsministeren med den lovende fremtid måtte træde tilbage og har siden spillet en marginal rolle i tysk politik. Dermed fik plagiatjægerne deres hidtil mest prominente skalp.

Tidligere forsvarsminister Karl Theodor zu Guttenberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maurizio Gambarini.

De to forsvarsministre Guttenberg og von der Leyen er dog langtfra de eneste, der i de senere år er blevet mistænkt for plagiat og fusk. I 2013 måtte CDU-politikeren Anette Schavan forlade det tyske uddannelses­ministerium efter en officiel undersøgelseskommission ved universitetet i Düsseldorf. Inden da havde anonyme internetaktivister påvist plagierede passager i Schavans pædagogiske doktorafhandling fra 1980.

Samme år mistede den fremtrædende liberale EU-parlamentariker Silvana Koch-Mehrin sin doktortitel, da undersøgelser viste, at hun i sin 80 sider lange ph.d.-afhandling havde foretaget mindst 125 ordrette afskrifter af andre forfatteres værker.

Tidligere MEP Silvana Koch-Mehrin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pawel Kopczynski..

Under forbundsdagsvalget i 2009 benyttede det konservative forbundsdagsmedlem Dieter Jasper, som mange andre tyske politikere sin doktortitel til at føre valgkamp. Desværre for Jasper viste hans ph.d.-grad i økonomi sig at stamme fra et schweizisk universitet, hvor akademiske titler kan købes for penge. Titelfusk i en grad, der udløste både offentligt troværdighedstab og en bødestraf på 5.000 euro.

Stor politisk værdi

Antallet af plagiatskandaler i tysk politik i de seneste år vidner om en politisk kultur, der lægger enorm vægt på akademiske titler og på forestillingen om et velfungerende meritokrati. Men hvad er forklaringen på det store antal af politikere, der gribes i eller mistænkes for at fuske med deres akademiske meritter, når videnskabelige evner sjældent spiller en rolle i den politiske dagligdag? Når så mange tyske politikere gribes i at fuske, skyldes det på den ene side en gradvis højnelse af akademiske standarder, men også en politisk kultur i efterkrigstidens Tyskland, hvor respekten for akademiske titler spiller en afgørende rolle.

»Doktortitlen har altid spillet en stor rolle i Tyskland. Den akademiske titel skal på en måde betragtes som en borgerlig udmærkelse, en form for adling. Både professor- og doktortitlen har altid været betragtet som en særlig kategori i Tyskland, mens den i andre europæiske lande ikke gælder som noget, man fremhæver i det politiske liv,« siger Albrecht von Lucke og fremhæver den store tyske kansler, der for 25 år siden genforenede Tyskland.

»Man kan bare tænke på Helmut Kohl, der altid insisterede på at blive tiltalt som »doktor Helmut Kohl.« Hvilket var ironisk, fordi Kohls afhandling, der var kendt som en banal analyse af det konservative CDU-partilandskab i delstaten Rheinland-Pfalz, i en kort overgang forsvandt fra arkiverne.«

Da outsideren Helmut Kohl fra den tyske provins Rheinland-Pfalz i løbet af 1960erne begyndte sin opstigning i tysk politik, begyndte rygterne at cirkulere om, hvorvidt den ellers i andre sammenhænge ikke synderligt engelskkyndige Dr. Helmut Kohl reelt havde gennempløjet den omfattende liste af engelsksproget faglitteratur, som han havde anført på litteraturlisten i sin afhandling.

Rygterne har også svirret i mange år om »den store kansler« (doktor) Helmut Kohls afhandling fra 1958. Fold sammen
Læs mere

I 1983 fik universitetsbiblioteket i Heidelberg en opringning fra Kanzleramt i Bonn, der bad bibliotekarerne om at fjerne Helmut Kohls ph.d.-afhandling fra 1958 med titlen »Den politiske udvikling i Pfalz og partiernes genopstandelse efter 1945« fra biblioteks­hylderne.

Angiveligt frygtede Kohl, at venstreorienterede studentergrupper ville misbruge afhandlingen til en smædekampagne mod kansleren. Universitetsbiblioteket efterkom anmodningen, men afhandlingen blev sat tilbage på hylderne få dage efter. Ikke desto mindre bestod rygterne i årevis om, at Kohl havde fået fjernet sin afhandling permanent fra de offentlige annaler.

I dag ønsker Ursula von der Leyen måske nok, at nogen havde fjernet hendes afhandling fra universitetsbiblioteketet i Hannover og ikke mindst fra internettet. Selv er Tysklands første kvindelige forsvarsminister ikke i tvivl om, at anklagerne fra Vroniplag Wiki er politisk motiverede.

»Der er ikke noget nyt i, at internetaktivister forsøger at så tvivl om navngivne politikeres afhandlinger,« lød hendes kommentar til anklagerne.

Ursula von der Leyens forsøg på at reducere plagiatbeskyldningerne til et eksempel på politisk heksejagt vil sandsynligvis ikke være nok til at få anklagerne til at forstumme. Når politikere slår sig op på deres personlige autoritet, er det også rimeligt, at de bliver bedømt på deres videnskabelighed, selv om den ikke spiller en direkte rolle for deres politiske virke.

Af samme grund bør de tyske medier forsat bore i akademiske uregelmæssigheder, vurderer Albrecht von Lucke.  »Man kan man ikke bare sige, som visse stemmer i den tyske debat aktuelt fremfører, at man skal ignorere afsløringen af uregelmæssigheder som irrelevante. Det er naturligvis sådan, at når personlig troværdighed bliver tiltagende vigtigt i politik, så bliver det også vigtigt, om politikerne er kommet ærligt og redelig til deres akademiske titler.«