Tysk kritik af dansk asyl-nødbremse

Slesvig-Holstens regering advarer mod en nødbremse, som skal kunne lukke den danske side af grænsen for asylansøgere. Nødbremsen er én af de mange planlagte udlændingestramninger.

Der er utilfredshed med Inger Støjbergs flygningenødbremse i Tyskland. Arkiv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tyske politikere får rynkede pander over, at regeringen vil indføre en såkaldt nødbremse mod flygtninge.

Hvor Danmark hidtil – og på grund af EU-regler – har været et åbent land, vil regeringen gøre det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis presset på grænserne igen vokser.

»Vi bryder os ikke om, at Danmark eller andre EU-lande forsøger at tackle flygtninge­spørgsmålet ved at finde løsninger hver for sig. Vi opfordrer også til, at den foreløbige grænsekontrol ophæves igen,« siger Anke Spoorendonk (SSV), som er justits- og europaminister i delstaten Slesvig-Holsten:

»Set i lyset af de aktuelle flygtningetal mener jeg heller ikke, der er brug for en opbremsningspolitik. I sidste uge havde Danmark – ved jeg – 36 asylansøgere, og det kan man altså ikke kalde foruroligende.«

Nej, men det handler om rettidig omhu, mener regeringen. Den præsenterede tirsdag i forbindelse med den økonomiske 2025-plan et katalog med i alt 44 stramninger af Danmarks udlændingepolitik – også selv om regeringen samtidig nedjusterede det forventede antal asylansøgere i 2016 fra 25.000 til højst 10.000.

Og den tyske kritik blæser udlændingeminister Inger Støjberg (V) på.

»Det er helt afgørende for mig, at vi sikrer, vi har de fornødne redskaber, hvis vi igen ser et meget stort pres på de danske grænser,« siger ministeren.

Regeringen vil for alt i verden undgå sidste efterårs tilstande, hvor der gik hul på Europas ydre grænser, og tusindvis af flygtninge og migranter krydsede Danmarks grænser og vandrede langs vores motorveje.

Og hvor Venstre i 2015 afviste Dansk Folke­partis krav om permanent kontrol ved Danmarks grænser, fordi bevogtningen brød med EUs Schengen-regler, har det i mellemtiden vist sig, at EU-samarbejdet kan bryde sammen i og med, at så mange flygtninge og migranter har kunnet bevæge sig frit op gennem Europa.

»Hvis vi får nødbremsen igennem i Folketinget, vil det give den til enhver tid siddende regering bemyndigelse til at vurdere, hvornår Dublin-samarbejdet reelt ikke fungerer længere,« siger Inger Støjberg.

Dublin-samarbejdet sikrer, at flygtninge kun kan få deres asylsag behandlet i ét EU-land, og at de kan sendes tilbage til det land, de først har søgt asyl i.

Definitivt farvel til samarbejde

Vælger regeringen at trække i nødbremsen, betyder det et definitivt farvel til det sam­arbejde, vurderer ekspert i EU-ret og lektor ved Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen.

»Vi kan ikke bare suspendere Dublin-reglerne i en periode. Vælger vi at sige, at de reelt er brudt sammen, melder vi os helt ud af klubben,« siger han og forklarer, at det kan få store konsekvenser på lang sigt:

»Det er at åbne en Pandoras æske, der gør, at Danmark vil blive en magnet for asyl­ansøgere. For så ville man skabe en situation, hvor en asylansøger kan søge asyl i et vilkårligt EU-land for så bagefter også at søge asyl i Danmark.«

Regeringens katalog af udlændinge­stramninger indeholder andre vidtgående skridt som blandt andet at stramme reglerne for permanent ophold markant. Fremover skal udlændinge først have krav på permanent opholdstilladelse efter otte år i Danmark mod seks i dag. Det vil betyde, at nogle indvandrere skal vente 11 år på ægtefælle­sammenføring mod ni år i dag.

Derudover lægger regeringen op til at lade antallet af de kvoteflygtninge, Danmark tager imod, afhænge af asyltallet, ligesom bl.a. pengegaver og aftaler med tredjelande skal sikre, at langt flere udlændinge vender hjem.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, er parat til at forhandle med regeringen om stramningerne, og hun forsikrer, at hun er klar til at se på muligheden for en straksafvisning ved grænsen.

»Vi vil i hvert fald gerne diskutere med regeringen, om man kan gøre det,« siger Mette Frederiksen.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, sammenfatter regeringens udlændinge­stramninger som »uambitiøse, utilstrækkelige og uden den rigtige timing«.

»Regeringen forslår en nødbremse, men mangler erkendelse af, at den skal bruges allerede nu. Der kommer eksempelvis mange asylansøgere til Italien lige nu, og derfor skal vi have permanent grænsekontrol med straks-tilbagesendelse af asylansøgere til et sikkert land som Tyskland,« siger Peter Skaarup.