Tyrkiets invasion sår tvivl om dansk bidrag i kampen mod Islamisk Stat: »Det anser jeg for afsluttet«

I kampen mod Islamisk Stat har Danmark forpligtet sig til at sende et hold af læger og sygeplejersker til Syrien til foråret. Dansk Folkeparti anser det allerede nu for udelukket, mens de Radikale har taget forbehold for beslutningen. Regeringen holder fast.

»Det anser jeg for afsluttet,« siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen om Danmarks beslutning om at sende et lægehold til Syrien. Udsendelsen af læger og sygeplejersker til foråret er blevet set som et væsentligt dansk bidrag i kampen mod Islamisk Stat. Arkivfoto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tyrkiets invasion i det nordlige Syrien har ført til uro og usikkerhed om udviklingen i området.

Samtidig skaber den tyrkiske præsident Erdogans beslutning om at indlede en egentlig offensiv nu debat om Danmarks beslutning om at sende et lægehold til Syrien som et bidrag i kampen mod Islamisk Stat.

»Det anser jeg for afsluttet. Jeg kan ikke forestille mig, at man kan etablere et militærhospital uden at være 100 procent sikker på, hvem der beskytter én, og det anser jeg ikke som realistisk med den nuværende udvikling. Det var meningen, at det hospital skulle ligge i den amerikanske lejr, og tanken om, at man bare kan etablere det et sted ude på marken, går simpelthen ikke. Der kan ikke længere skabes sikkerhed for de danske udsendinge,« siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

Søren Espersen henviser til aktuelle udvikling, hvor USAs præsident Donald Trumps beslutning om at trække nogle af de amerikanske soldater ud af det nordlige Syrien blev opfattet som et grønt lys for Tyrkiet til at indlede en invasion, hvilket har givet stor usikkerhed i området.

Fire danske bidrag til internationale missioner

I september præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) – flankeret af udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen (S) – fire danske bidrag til internationale missioner.

Det ene bidrag, der blev anset som det væsentligste, er et kirurghold på 14 læger, sygeplejersker og andet personale, som skal arbejde på en amerikansk base i Syrien.

Det danske bidrag i Syrien skal efter planen udsendes til foråret.

»Udspillet vil give et godt billede på den aktivistiske profil, der vil kendetegne den nye regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik,« sagde Mette Frederiksen ved den lejlighed.

Nok så væsentligt indeholdt beslutningen ingen jægersoldater, bemærkede ekspert Peter Viggo Jakobsen, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet.

»Amerikanerne har ikke fået det, de gerne ville have: Det er et krigsskib til Hormuz og jægersoldater til Syrien. Amerikanerne forventer noget ud over det sædvanlige fra et land, der i deres optik ikke kan finde ud af at bruge penge på Forsvaret,« sagde han til Berlingske.

Radikalt forbehold

Nu synes der imidlertid også at være skabt usikkerhed om det danske lægeholds udsendelse til Syrien.

Også de Radikale har allerede på baggrund af tyrkernes invasion og den deraf følgende usikkerhed meddelt regeringen, at man tager forbehold for beslutningen.

»Vi har sagt, at vi tager det forbehold på grund af Tyrkiets invasion, at verden kan se helt anderledes ud. Det er først til foråret, så vi har endnu ikke truffet beslutning om ikke at ville sende dem afsted,« siger partiets udenrigsordfører Martin Lidegaard.

Også hos et af regeringens øvrige støttepartier, Enhedslisten, har den eskalerende situation i Syrien skabt usikkerhed.

»Der er et behov for at støtte kurderne, så er der en mulighed for at sende dem afsted, er vi fortsat positive, men med den nuværende udvikling er det tvivlsomt, om vi overhovedet har nogle allierede at sende dem afsted til,« siger udenrigsordfører Eva Flyvholm.

Hos Venstre mener udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, at det er afgørende vigtigt i den nuværende situation at sende de danske læger, sygeplejersker og andet personel afsted.

Også V-ordføreren understreger dog, at udsendelsen hviler på den forudsætning, at det skal være til et ophold på en allieret base.

»Det er det absolut værste signal, man kan sende at skabe usikkerhed. Vi har brug for at sende et signal til kurderne om, at vi står på deres side 100 procent i kampen mod Islamisk Stat. Islamisk Stat er ikke besejret og er stadig en trussel mod Danmark og danske interesser. Vi mener, man skal holde fast i det danske bidrag –virkelig fast,« siger Michael Aastrup Jensen.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) rejste fredag hjem fra et møde i Arctic Circle i Island.

Socialdemokratiet følger situationen nøje

Socialdemokratiets udenrigsordfører, Annette Lind, understreger, at man følger situationen nøje.

»Situationen kan ændre sig rigtigt meget, men indtil videre står beslutningen ved magt,« siger hun.

Samtidig lagde et bredt politisk flertal fredag pres på regeringen for at indføre en våbenembargo mod Tyrkiet.

Det skete, efter at den svenske rigsdag tidligt fredag besluttede at pålægge den svenske regering at fremføre et forslag over for de øvrige EU-lande mandag om at forbyde salg af våben til Tyrkiet som en konsekvens af tyrkernes invasion af kurdiskkontrollerede områder i det nordlige Syrien.

Norge og Finland erklærede allerede torsdag et stop for udstedelse af nye eksportlicenser på våben til Tyrkiet.

Præsident Trump har desuden varslet, at han muligvis vil gøre »noget stort« i forhold til sanktioner over for Tyrkiet.