Tyndfed eller sund? Her er topøkonomernes dom over dansk økonomi

På dagen, hvor regeringen efter længere tids venten fremlægger sin vigtige 2025-plan, har Berlingske givet tre af landets mest fremtrædende økonomer den samme opgave: Peg på de tre største udfordringer for dansk økonomi og giv en samlet karakter til vores allesammens finanser. De peger bl.a. på den lave vækst og dårlig uddannelser som en hovedudfordring – men her og nu ser det meget fint ud.

Torben M. Andersen (tv), Nina Smith (midtfor) og Bo Sandemann Rasmussen (th). Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, tidl. overvismand og formand for Velfærdskommissionen.

1. Uddannelse: Vi har en kæmpe udfordring generelt omkring kvaliteten af vores uddannelser. Men det er veldokumenteret, at det er en forudsætning for produktivitet og velstand og for at klare sig i konkurrencen med andre lande, at man har gode, relevante uddannelser. Den humane kapital er utroligt vigtig.

2. Restgruppen: Den anden store udfordring hænger sammen med den første. Og den er, at vi har en relativt stor gruppe, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som derfor får svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet og få mere end en løs tilknytning til det. Det er et problem for de pågældende, men det er også et problem for samfundet, og det betyder tillige større ulighed.

3. Pensionssystemet: Som det er i dag, er der alt for mange, for hvem det dårligt kan betale sig at spare op til deres egen pension. De har nogle meget høje sammensatte marginalskatter, og dermed har vi en konflikt imellem, at vi på den ene side har en strategi som samfund om, at vi skal have folk til at spare op, men at der omvendt for store grupper ikke er nogen fidus i det. Det er ikke hensigtsmæssigt og et klart problem. Samlet bedømmelse af dansk økonomi: Vi har nogle udfordringer, som vi skal håndtere, men vi ligger klart i den pænere ende, især hvis vi skal vurdere det i forhold til andre lande. Vi er et af de lande, der er længst i forhold til at håndtere den skiftende demografi, og vi står ikke med ryggen mod muren i forhold til de makroøkonomiske nøgletal. Vi har ganske vist haft lidt svært ved at komme ud af krisen, men det er ikke meget dystert.

Nina Smith, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, tidl. vismand og formand for bl.a. Dagpengekommissionen:

1. Offentlige sektor: Vi har en kæmpe udfordring med at få vores offentlige sektor til at fungere med meget større effektivitet, men også med bedre kvalitet. Stjerneeksemplet på det er problemerne i Skat – det er jo helt katastrofalt, at vi ikke kan lave skatteinddrivelse. Problemet løses ikke ved bare at sende dekreter ud om, at nu skal der spares X-antal procent over nogle år, for så skærer man bare ind til benet. Der skal være meget større frihedsgrader og ledelsesmæssigt rum.

2. Vidensniveau: Hvis vi skal være blandt de rigeste lande i verden, så skal vi også være blandt de dygtigste i verden – vi skal have et højt videns- og kompetenceniveau. Jeg hører ikke nødvendigvis til de, der siger ’send flere penge’, men jeg mener, at vi har for mange fejlinvesteringer i uddannelsessektoren. Vi bruger så mange offentlige midler på at uddanne de unge mennesker, men der er et kæmpe mismatch i forhold til, hvad vi har brug for af kompetencer.

3. Iværksætterlyst: Det er et lidt mere fluffy punkt, men jeg mener simpelthen, at det er afgørende vigtigt, at vi får noget iværksætterlyst og risikovillighed tilbage i befolkningen, og at vi i langt højere grad understøtter det. Vi er blevet en nation med lønmodtagerkultur, men det er en ret afgørende ting at iværksætterlystten styrkes, for ellers får vi ikke nok levedygtige start up-virksomheder.

Samlet bedømmelse af dansk økonomi: På den ene side har vi orden i penalhuset, når det gælder den offentlige sektor og økonomiens holdbarhed. Men jeg synes, at problemet er, at vi har en tyndfed økonomi. Det er helt uacceptabelt, at vi har så lav vækst, og vi kan ikke leve med, at sådan er det bare. Får vi ikke det i gang igen, kan vi ikke finansiere det velfærdssamfund, vi gerne vil have. For det er jo det, vækst og velstand handler om – det er ikke biler i garagen, det er tryghed, velfærd og omsorg for de ældre.

Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, tidl. medlem af bl.a. Skattekommissionen:

1. Produktivitet: Over de seneste mere end 20 år har den danske produktivitet udviklet sig alt for dårligt. Det er noget af det sværeste at gøre noget ved politisk, men hvis man bekymrer sig om velstandsudvikling i det lange løb, så er det også det vigtigste. Det er et vigtigt parameter i forhold til at sikre levestandarden, men det er en kompliceret størrelse, og problemet er, at vi dårligt nok forstår, hvad vi kan gøre ved det.

2. Vækst: Den overordnede vækst i økonomien er for lav. Det er beslægtet med produktiviteten, men hænger også sammen med, hvad vi har af arbejdskraft, og hvad vi har af investeringer i virksomhederne. Den er nemmere at gøre noget ved for politikerne end den lave produktivitet. Eksempelvis kan man hæve arbejdsudbuddet med reformer, og man kan justere skattepolitikken på eksempelvis selskabsområdet.

3. Demografi: Vi står foran en lang periode, hvor der kommer flere ældre og en skrumpende erhvervsdeltagelse, og hvor der derfor er store underskud – den såkaldte hængekøjeudfordring. Selv om vi har gjort noget, er der stadig en demografisk udvikling, der lægger pres på politikerne, og det er næsten en bunden opgave at gøre noget ved – eksempelvis ved at hæve pensionsalderen. Ellers vil der være meget få penge til offentlig service og skattelettelser at gøre godt med.

Samlet bedømmelse af dansk økonomi: Det er et lidt blandet billede. Der er dele af økonomien, som ser fint nok ud, mens der er andre dele, hvor det ser usundt ud. Mange vil nok misunde vores økonomi her og nu, men det står også klart, at vores vækst og produktivitet udvikler sig alt for dårligt, og det er vi nødt til at håndtere samtidig med, at der skal være balance i økonomien. Problemet er, at de usunde ting er dem, der peger fremad, og som kan ramme de fremtidige generationer, hvis der ikke sker noget.