TV-duel: Her er de halve sandheder fra fakta-slaget

Læs alt om virkeligheden bag de halve sandheder fra torsdagens duel på TV 2.

Topmøde: Thorning og Løkke i debat hos TV 2 torsdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

»Løkke har det med at fare vild i tallene i denne valgkamp, og det gør han så også i denne her omgang.«

Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i tv-duellen på TV 2 torsdag aften og forsøgte dermed at spille på sin højere personlige troværdighed og hele Panorama-sagen, som gav Lars Løkke Rasmussen (V) en skæv start på valgkampen.

Men gennemgår man fakta-slaget under duellen tegner der sig et noget andet billede: Lars Løkke Rasmussen havde ikke større problemer i sin omgang med kendsgerninger end Helle Thorning-Schmidt.

Stort set talte begge sandt - omvendt kan man ikke beskylde nogen af dem for at være specielt nuancerede, når de vælger deres påstande.

Læs med her. For en nemheds skyld forkorter vi Helle Thorning-Schmidt HTS og Løkke LLR

TV-duellen begyndte med...

Klima

LLR: HTS har kun nået en tredjedel af sine planer på miljøområdet.

HTS: Vi har levet godt op til de løfter, vi har givet ift. miljø og grøn energi.

Her tager Lars Løkke Rasmussen fejl - men Helle Thorning-Schmidt har heller ikke ret.

Regeringen er nået langt i forhold til deres mål på klima- og miljøområdet. To tredjedele af regeringsgrundlaget har de gennemført. I alt blev 19 konkrete punkter skrevet ind i grundlaget. Syv har de ifølge Altinget delvist eller slet ikke levet op til.

Disse punkter er markeret med et udråbstegn på listen her.

Landbrug

LLR: Vi kunne have skabt 25.000 arbejdspladser ved ændringen af harmonikrav. Det har vi ført kampagne for sammen med NNF og Landbrug & Fødevarer.

Tallet kommer fra den siddende regering. Det var noget et tidligere vækstteam under regeringen spillede ind med i 2013.

V, K og DF fremlagde i november 2014 16 forslag til at skabe mere vækst i landbruget.

»Vi har muligheden for at øge eksporten med op mod 50 milliarder kroner og skabe op mod 25.000 arbejdspladser i løbet af de næste fem år,« lød det ifølge Ritzau fra Erling Bonnesen, Venstres fødevareordfører.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

I en kronik i Politiken af Arne Grevsen, formand, 3F’s Grønne Gruppe, Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer og Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF, blev tallet nævnt igen. De henviste til regeringens vækstteam, der ligeledes mener, at der er 25.000 arbejdspladser, hvis eksporten øges med mellem 30 og 50 mia.

Uddannelse

HTS: Du har ikke nogensinde haft en regering, der bruger så mange penge på uddannelse.

Ifølge Danmarks Statistik bruger Danmark flere penge og flere penge på forskning og uddannelse.

Omvendt ser det ud til, at forbruget stagnerer.

På Finansloven 2015 var der afsat 16,5 mia. kroner til forskning og udvikling. Det er et fald på 1 procent i forhold til 2014, og det er andet år i træk, at budgettet falder.

Udkanten

HTS: København er der, hvor der er mistet flest statslige arbejdspladser.

Flere blev nok forvirrede over debatten om centralisering vs. udflytning af arbejdspladsen, hvor der blev talt om både statslige og offentlige arbejdspladser.

Fakta er, at der er kommet færre statslige arbejdspladser i København, siger Kommunernes Landsforening baseret på tal fra Danmarks Statistik. Men nedgangen er faktisk størst i Vest- og Sydsjælland.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik, som har ændret til en mere retvisende opgørelsesmetode, viser dog ifølge DR's Detektor et andet billede: Antallet af ansatte i staten i København er steget fra 49.350 i 2009 til 50.803 i 2013.

Udlændinge

LLR: Vi giver asyl i ni ud af ti tilfælde. Resten af Europa kun i cirka halvdelen, tror jeg.

For at vurdere, om Lars Løkkes udsagn er korrekt, kan man kigge på anerkendelsesprocenten i asylsager.

74 procent af alle nationaliter samlet fik anerkendt asyl i 2014, viser tal fra Ny i Danmark. Men for de første fire måneder af 2015 gælder det rigtigt nok, at 90 procent har fået asyl. I samme periode i 2014 var det kun 66 pct.

Stigningen skyldes, at en stor del af de asylansøgere, der kommer hertil, er syrere og flygtninge fra Eritrea. De er pga. situationen i deres hjemlande tæt på sikre på at få asyl.

Opdateret 13. juni med oplysninger fra DR's Detektor om nyere tal og mere retvisende opgørelsesmetode fra Danmarks Statistik