Tusindvis af henvendelser til krisecentre endte ikke med en boplads i 2018. Nu er voldsramte kvinder kommet på finansloven

Over 3.000 henvendelser til krisecentre endte ikke med en boplads sidste år, og direktør for københavnsk kvindekrisecenter peger på, at samfundet »ikke får grebet voldsramte kvinder effektivt«. Nu skal aftalepartierne bag finansloven beslutte, hvordan nye penge skal fordeles på et område, der har haft problemer i årevis.

Modelfoto: Kvindekrisecentre er kommet på finansloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tusindvis af gange har kvinder henvendt sig til de danske kvindekrisecentre sidste år, og i mere end 3.000 af tilfældene udmundede henvendelsen ikke i en boplads på det pågældende krisecenter.

Det er nemlig langtfra hver gang, der er plads, når en kvinde søger en plads på et krisecenter. Ifølge Socialstyrelsens årsstatistikker er der kun plads i 31 procent af tilfældene.

Det sker på trods af, at kommunerne ifølge serviceloven skal tilbyde plads til voldsramte kvinder på et af de 50 kvindekrisecentre, der ligger spredt rundt i Danmark.

»De 3.000 henvendelser er enormt bekymrende, og det er et tal, der har været stabilt i mange år. Det siger noget om, at vi ikke får forebygget volden, og at når volden så sker, får vi heller ikke grebet kvinderne effektivt,« siger direktøren for det københavnske kvindekrisecenter Danner, Lisbeth Jessen.

Bekymringen deles af politikere på Christiansborg, og derfor er der godt nyt til kvinderne med næste års finanslov. Regeringen og dens støttepartier har nemlig afsat 55 millioner kroner i 2020, og 75 millioner kroner årligt derefter.

3.000 henvendelser ikke lig 3.000 kvinder

Hvor mange kvinder, der forsøger at komme på et krisecenter, er uvist. De 3.000 henvendelser kommer ikke nødvendigvis fra 3.000 forskellige kvinder, understreger Socialstyrelsen i sine opgørelser.

Lisbeth Jessen forklarer, at alle har mulighed for at henvende sig anonymt, og derfor bliver de registreret som enkelte henvendelser. Det er derfor ikke muligt at opgøre præcis, hvor mange kvinder centrene afviser. Hun mener dog stadig, at omfanget er stort:

»De 3.000 henvendelser er ikke unikke, fordi den samme kvinde kan henvende sig flere gange. Men der er ikke tale om, at den samme kvinde henvender sig fire eller fem gange. Det er ikke vores erfaring,« siger Lisbeth Jessen.

Hos Danner afviste centeret ifølge Lisbeth Jessen op mod 80 procent af henvendelserne i 2018.

Det sker til dels, fordi der ikke er plads, men det sker også, fordi der er fire grupper, der ikke kan få ophold hos de klassiske krisecentre, selv om de er udsat for vold. Har man en psykiatrisk lidelse, er misbruger, er LGBT-person eller er under 18 år, kan man ikke få en plads hos de fleste »klassiske« krisecentre.

Lisbeth Jessen, direktør på kvindekrisecenter Danner

»Det er et rigtig godt signal, at man vil gøre noget på dette område, for i rigtig mange år er man gået forgæves til et krisecenter, selv om vi i lovgivningen skal tilbyde plads.«


Hvis der ikke er en plads på det pågældende krisecenter, er det i nogle tilfælde muligt at blive henvist til et andet center i landet, skriver Socialstyrelsen i sine opgørelser.

Men det er ifølge Lisbeth Jessen ikke altid løsningen:

»Der kan det godt være, at der er en plads på et krisecenter i Jylland, men for den kvinde, der har et barn med et specialtilbud i en daginstitution i deres kommune her, eller som har bedsteforældre, netværk og fodboldkammerater herovre, så ser kvinden ikke, at det er en mulighed at flytte tre-seks måneder til den anden ende af landet,« forklarer hun.

Problem konstant siden 2005

Cirka 38.000 kvinder bliver årligt udsat for vold af deres partner – et tal der har været stort set konstant siden 2005, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Seniorforsker Bjarne Laursen, der var projektleder på undersøgelsen, forklarer, at selv om det »kun« er 1,6 procent af alle kvinder, der bliver udsat for partnervold, kan konsekvenserne være alvorlige:

»Sundheden for de kvinder, der er udsat for vold, er betydeligt værre end hos andre,« lyder vurderingen, og Bjarne Laursen peger på, at det særligt at den mentale trivsel, der for voldsramte kvinder er lavere.

Adspurgt om de 55 millioner kroner i 2020 og de efterfølgende 75 millioner kroner årligt, der med dette års finanslov skal gå til kvindekrisecentrene, kan komme udfordringerne til livs, lyder svaret fra Lisbeth Jessen, direktør for Danner:

»Nej, det tror jeg ikke, men det er et rigtig godt løft. Det giver anledning til at se, hvordan vi får pengene til at række langt men godt. Det er et rigtig godt signal, at man vil gøre noget på dette område, for i rigtig mange år er man gået forgæves til et krisecenter, selv om vi i lovgivningen skal tilbyde plads,« siger hun.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) afholdt torsdag første sættemøde, der er det indledende møde inden forhandlingerne, med aftalepartierne fra finansloven.