Turunen og Westerby kvitter også SF

SFs politiske ordfører Jesper Petersen får følgeskab af to andre SF'ere, når han skifter SF ud med Socialdemokratiet.

Foto: Dominique Faget og Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Europaparlamentariker Emilie Turunen og landsledelsesmedlem Nanna Westerby forlader SF til fordel for Socialdemokraterne. Det sker dagen efter politisk ordfører Jesper Petersen også valgte at forlade partiet for at skifte til S.

På Facebook skriver Emilie Turunen:

»Jeg har truffet det største valg i mit politiske liv: At forlade SF og søge om optagelse hos Socialdemokraterne.

Jeg melder mig ind i Socialdemokraterne, fordi det er der, jeg politisk hører hjemme. Det er en stor beslutning med mange konsekvenser, også personlige, og en beslutning, der har skullet modne sig, men jeg kan mærke, at det er det rigtige for mig at gøre.

Jeg kan ikke lave politik halvhjertet eller splittet. Jeg må lægge min indsats der, hvor jeg mener, jeg bedst kan kæmpe for de idealer om retfærdighed og fællesskab, jeg tror på.

Det handler om den langsigtede vision for Danmark, om evnen til at lede og om konkrete politikker som beskæftigelse, integration, uddannelse og socialpolitik, hvor jeg må konstatere, at jeg er mere enig med Socialdemokraterne end med SF.«

Nanna Westerby skriver:

»I dag har jeg meldt mig ind hos Socialdemokraterne. En af de største beslutninger i mit politiske liv indtil nu.«

Den seneste tid har jeg gjort mig grundlæggende politiske og ideologiske overvejelser. Jeg er nået frem til, at jeg ville stemme på Socialdemokratiet, hvis der var valg i morgen.

Jeg har igennem hele mit politiske liv været optaget af at sikre alle unge en mulighed for at tage en uddannelse. Jeg har arbejdet for et opgør med princippet om ”ansvar for egen læring”, der individualiserede og akademiserede skolen og lod unge fra uddannelsesfremmede hjem i stikken.

Jeg har efterlyst opgør med fri- og privatskoler, der fungerer som eliteskoler for ressourcestærke børn. Jeg er fra ende til anden tilhænger af regeringens skoleudspil. Her må jeg konstatere, at Socialdemokraterne stiller sig i spidsen for den bevægelse, som jeg selv føler mig hjemme i, skriver Nanna Westerby.

Opdateres