Trumps tilhængere jublede over de tre ord. Men det, de betyder, gør tidligere udenrigsminister bekymret

Kristian Jensen var udenrigsminister, da Donald Trump blev valgt som præsident i 2016. Nu er han toplobbyist i en branche, hvor den amerikanske indflydelse dårligt kan overdrives, og hvor særligt tre ord fra Donald Trump vækker bekymring. Men der er også grund til optimisme, fortæller Kristian Jensen.

Donald Trump havde lige sikret sig rollen som Republikanernes præsidentkandidat med en overvældende opbakning, da han talte til en forsamling af sine tilhængere i Des Moines, Iowa.

Kun tre minutter inde i talen sagde han tre ord, der fik salen til at bryde ud i jubel.