Trumps Grønlands-bombe er dårligt nyt for Mette Frederiksen: »En ekstremt ubehagelig situation for Danmark«

Donald Trump lagde lillejuleaftensdag endnu en gang spørgsmålet om et amerikansk køb af Grønland på bordet. Ifølge eksperter må det skabe chokbølger bag kulisserne i regeringen, som kæmper for en god relation til den kommende amerikanske præsident, men nu må sige nej til Trump. 

Netop som julefreden skulle til at sænke sig, lander en potentiel udenrigspolitisk bombe i Statsministeriet og i Udenrigsministeriet.

For i forbindelse med udnævnelsen af USAs næste ambassadør i Danmark gør landets kommende præsident, Donald Trump, det klart, at han ikke har glemt sine tidligere ambitioner om at købe Grønland.