Ærmerne skal smøges op, og det kræver hårdt arbejde, men forude kan ligge millioner af kroner og vente for hver enkelt af landets kommuner.

En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser således, at kommunernes samlede gevinst ved at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde i samme omfang som vestlige indvandrere beløber sig til over 5,5 milliarder kroner. Det fremgår af et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

»Det her er et af de absolut vigtigste temaer på mit område. Den her beskæftigelsesfrekvens skal simpelthen løftes, og det skal vi prioritere enormt mange ressourcer i. Gør vi det ikke, bliver det et problem for sammenhængskraften i det her land men vil også blive en økonomisk hovedpine for kommende genrationer,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Opgørelsen afslører desuden store forskelle på, hvad hver enkelt kommune kan spare på de offentlige udgifter ved øvelsen.

En kommune som Gladsaxe kan få en gevinst på hele 84 mio. kr. ved at få kommunens ledige ikke-vestlige indvandrere i job med samme frekvens som andre indvandrere.

For Slagelse Kommune beløber den potentielle gevinst sig til 100 mio. kr. ifølge opgørelsen. For Høje-Taastrup er det 143 mio. kr., for Helsingør 93 mio. kr. og for Silkeborg 89 mio. kr.

»Der ligger både en arbejdskraftreserve men også en økonomisk reserve, så hvis man vil styrke kernevelfærden ude i kommunen, handler det bare om at smøge ærmerne op. Det er den bedste velkomstgave, man kan give de nye borgmestre og de nye byråd, at hvis man laver en plan for en mere effektiv integration, er der friske penge at samle op. Man skal sørge for, at de mennesker, der er kommet til Danmark, får en beskæftigelsesgrad, som minder om den, vi kender fra vestlige indvandrere,« siger Troels Lund Poulsen.

Det lyder meget nemmere sagt end gjort?

»Jeg er enig i, at det er noget, der kræver hårdt politisk arbejde og benarbejde, men man kan sige, at hvis man sætter sig ned og laver en plan for, hvordan man får en mere effektiv indsats på området, når man tiltræder, er der friske penge, der kan frigøres allerede i 2018. Det kan vi se i de kommuner, der har gjort en særlig indsats over for kontanthjælpsmodtagere. Der er nogle kommuner, der allerede ligger godt, men langt de fleste har et enormt forbedringspotentiale.«

»Vi risikerer at tabe en generation«

Oplever du en bevidsthed i kommunerne omkring potentialet?

»Den bevidsthed savner jeg helt enormt. Sandheden er, at de kommuner, der har prioriteret at investere målrettet i at flytte folk fra passiv overførsel, hvad enten det er kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse eller udenlandsk oprindelse, får frigjort så mange økonomiske ressourcer, at man kan konvertere de ressourcer både til bedre velfærd lokalt, men for den sags skyld også bruge nogle af pengene til at sætte endnu stærkere ind over for den gruppe, der mangler at komme ind på arbejdsmarkedet.«

Kan man virkelig så enkelt sige, at hvad der er sparet, kan bruges til velfærd?

»I de store tals lov er dette sådan, det er. Hvis alle landets kommuner forbedrede sig fra dag ét, er det ikke helt så mange penge, der kommer i frisk omløb, men det her er en måde at konvertere passiv forsørgelse til aktive penge for kommunekassen. Det kan vi se i de kommuner, der allerede har investeret. Dér er det både en god menneskelig forretning, og dernæst er det noget, der virkelig kommer til at flytte noget på bundlinjen. Derfor er det afgørende at få sat sig ned i de nye kommunalbestyrelser og få lavet en plan for en effektiv beskæftigelsesindsat. For på den måde får man også flere penge, man kan investere i kernevelfærd.«

Antallet af ikke-vestlige indvandrere er steget med 24.000 på syv år. Går det ikke den gale vej?

»Det har gået den gale vej, men nu går det den rigtige vej igen, men får vi ikke brugt fremgangen og de økonomisk gode tider, så risikerer vi at tabe en generation.«

Kritikere vil sige, at dét at hæve frekvensen på den måde er ren utopi?

»Overhovedet ikke. Dem, der siger det, er folk med en holdning om, at man skal opgive halvdelen af dem, som er i Danmark. Jeg er med på, at alle ikke kan komme i arbejde, men selvfølgelig kan man da hæve beskæftigelsesfrekvensen. Vi skal have flere indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Årsagen til, at man ligger på en beskæftigelsesfrekvens omkring 50 procent er, at mændene har en højere frekvens, men at kvinderne ligger utroligt lavt. Men selvfølgelig kan man hæve beskæftigelsesgraden; ikke fra dag ét men over nogle år.«