Den omstridte baseaftale mellem Danmark og USA, der åbner for amerikanske soldater på dansk jord, vækker endnu en gang opsigt.

Aftalen, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) underskrev i Washington, D.C. under Biden-administrationen kort før juleaften 2023, har skabt uenighed blandt både danskerne og partierne på Christiansborg.

Særligt har det vakt store kvaler i SF, der i lidt over et års tid har vaklet i sine overvejelser om, hvorvidt aftalen mellem Danmark og USA skal støttes af partiet. 

Lige indtil onsdag i sidste uge, hvor partiet langt om længe valgte at stemme for

Men nu udbeder partiet sig betænkningstid, efter en sætning om atomvåben på dansk jord er blevet slettet i den endelige version af lovforslaget, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sendte ud i sidste uge.

Det beretter Politiken.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udsendte i sidste uge den endelige version af lovforslaget, der vil give USA uhindret adgang til at udstationere amerikanske tropper i Danmark.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udsendte i sidste uge den endelige version af lovforslaget, der vil give USA uhindret adgang til at udstationere amerikanske tropper i Danmark. Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Om dansk atomvåbenpolitik stod der nemlig i det oprindelige udkast, »at der ikke må stationeres atomvåben i Danmark under de nuværende omstændigheder, dvs. i fredstid«.

Men i det endelige lovforslag er uddybningen om dansk atomvåbenpolitik slettet, og det vækker opsigt hos Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, som til Politiken siger, at »det er vildt«:

»Det er for central en sætning til, at det sker tilfældigt. Hvorfor har man et behov for at slette den? Jeg kan kun gisne,« siger Pertou Mach.

Til Politiken svarer Forsvarsministeriet, at sætningen er blevet redigeret for at undgå fortolkningstvivl.

Enhedslistens skepsis

Tvivlen om, hvorvidt forsvarssamarbejdsaftalen er en god idé, har siden Lars Løkke Rasmussen (M) satte sin underskrift på papiret for over et år siden kun taget til, efter Donald Trump trådte ind i Det Hvide Hus og begyndte at tale om Grønland og straftold.

Særligt er det Enhedslisten, der har sat spørgsmålstegn ved aftalen. 

Møde i Folketingssalen med statsministerens spørgetime på Christiansborg. Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted (Ø).
Møde i Folketingssalen med statsministerens spørgetime på Christiansborg. Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted (Ø). Søren Bidstrup

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har blandt udtalt til Berlingske, at aftalen som minimum bør sættes på pause:

»Det bør være åbenlyst for enhver, at vi ikke kan give nøglerne til vores territorium til Donald Trump i en situation, hvor han samtidig truer os med militær handling. Det vil jo være uansvarligt.«