Troels Lund Poulsen har en udtalt fornemmelse for magt. I Venstre spekuleres der nu i, hvad der ligger bag hans ministerrokade

Som en af sine første gerninger som ny formand har Troels Lund Poulsen flyttet rundt på Venstres ministerhold. Især én fyring kommer bag på de fleste.

Troels Lund Poulsen har nu officielt siddet for bordenden i Venstre i mindre end en uge. Torsdag kom hans længe ventede rokade, og den indeholdt særligt én stor overraskelse. Her ses han med sine tre nyudnævnte ministre, Morten Dahlin, Mia Wagner og Stephanie Lose. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Troels Lund Poulsen var rolig og afmålt som altid, da han kom ud fra Venstres gruppeværelse på Christiansborg torsdag morgen.

Den nyslåede formand havde ellers netop truffet sin foreløbigt vigtigste beslutning som leder af det næststørste regeringsparti.