Troels Lund Poulsen håber, at nye skibe kan leveres allerede om fem år – men det er optimistisk, siger eksperter
Erstatningen af Forsvarets næsten 34 år gamle arktiske inspektionsskibe har ladet vente på sig. Nu kommer de så, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) håber, at de kan være klar allerede inden for fem år. Men det er optimistisk, lyder det fra eksperter.




