Trøjborgs efterfølger i Horsens er udpeget

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Peter Sørensen (S) er ny borgmester i Horsens. Han afløser Jan Trøjborg, som mandag døde efter at være faldet om under et motionscykelløb i Juelsminde. Det skriver jp.dk.

Socialdemokraterne i Horsens Kommune valgte mandag Peter Sørensen, der indtil nu har været 2. viceborgmester i Horsens, som Jan Trøjborgs efterfølger. Han har siddet i byrådet siden 2005, og han har indtil nu været formand for børne- og skoleudvalget.

- Vi er ikke i tvivl om, at Peter Sørensen er både dygtig og kompetent til opgaven, siger Tove Asmussen, der er formand for Socialdemokraterne i Horsens, til jp.dk.

Peter Sørensen, der formelt skal godkendes af byrådet i Horsens i næste uge, er til daglig serviceleder på Regionshospital Horsens, og han har i flere perioder tidligere fungeret som faglig tillidsrepræsentant og siddet i bestyrelsen for FOA i Horsens.

BNB