Trods russisk aggression: Ikke et ord om forsvaret

Kun et enkelt parti har svaret på en fælles henvendelse fra forsvarets faglige organisationer om forsvarets store udfordringer. Åbenbart føler vælgerne sig sikre nok, mener officererne.

Et dansk F16-fly på vej i luften under en NATO-øvelse på flyvebasen Ämari Air Base uden for Tallin, Estland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods Ruslands aggression i Ukraine og annekteringen af Krim og trods terrororganisationen IS’ succes i Syrien og Irak, hvor danske F16-fly deltager i bombetogter, fylder forsvaret mindre end lidt i valgkampen.

Et brev fra forsvarets tre personelorganisationer, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening og Centralforeningen for Stampersonel, til folketingets medlemmer med opfordring til dialog om forsvarets problemer, har foreløbig ikke ført til mere end en enkelt reaktion fra politikerne.

Forsvaret rangerer heller ikke højt på vælgernes dagsorden. Ifølge en ny Gallup-måling er vælgernes interesse for forsvar og sikkerhedspolitik lille i denne valgkamp. Blandt 13 forskellige politikområder havner forsvar og sikkerhedspolitik som en ubestridt bundskraber.

»Folk føler sig jo sikre nok,« vurderer officerernes formand, Niels Tønning.

»Forsvaret ville nok interessere vælgerne mere, hvis der pludselig faldt en russisk bombemaskine ned i en baghave, eller hvis vi blev ramt af en ny orkan. Du kan godt få folk til at mene, at forsvaret skal være stærkt, men ellers er det nok svært at forholde sig til emnet. Spørgsmål om dagpengenes størrelse og sygehusbehandlingen er mere nærværende. Når der skal prioriteres mellem forsvaret og en ældrecheck, taber forsvaret,« siger han.

Svært ved at fastholde personel

Ifølge Niels Tønning har soldaternes foreninger ikke store forhåbninger om at inddrage forsvaret i valgkampen. Ambitionen er snarere, at forsvaret og beredskabet får opmærksomhed i det regeringsgrundlag, som uanset valgresultatet skal skrives af den næste regering.

Det fælles brev til politikerne opremser forsvarets tre store problemer, som de faglige foreninger ser dem. Først og fremmest påpeger de, at et stigende antal ansatte forlader forsvaret i utide. Antallet af officerer, der med orlov uden løn afprøver en civil tilværelse, er nu ifølge Niels Tønning på højde med afgangen i 2007, hvor forsvaret iværksatte en stribe dyre tiltag for at holde på officererne. I 2007 søgte 182 ud af forsvaret i utide. Prognosen fra officerernes fagforening for i år lyder på cirka 170, hvis den nuværende afgang fortsætter året ud.

»Hvordan vil du fastholde dygtigt og erfarent personel i forsvaret, uden at medarbejderne flygter på grund af et enormt arbejdspres?« spørger fagforeningerne.

De påpeger også, at forsvarets robusthed er væk. Evnen til at deltage i en militær aktion på højt niveau er der stadig – men ikke ret længe ad gangen.

»Det svarer til at have en god og stærk elektrisk boremaskine – men uden et reservebatteri,« tilføjer fagforeningerne.

De beder også politikerne om at prioritere mellem deltagelsen i alle typer internationale missioner, opretholdelse af et hjemligt beredskab og tilstedeværelse i Arktis såvel som i Østersøen.

»Hvordan vil du prioritere, for med forsvarets nuværende kapacitet er alt dette ikke muligt,« lyder det i brevet til politikerne.

Søger prioritering af opgaver

Konstablernes formand, Flemming D. Vinther, har ligesom officerernes formand ikke modtaget nogen reaktion fra politikere på sit brev.

»Der gælder et forsvarsforlig indtil udgangen af 2017, og kun de Konservative og Dansk Folkeparti udtrykker ønske om at bruge flere penge til forsvaret. Da man indgik forliget i 2012, troede man, at forsvaret skulle have en mere tilbagetrukken rolle. Men det er gået lige modsat, og det presser forsvaret,« siger Flemming Vinther.

Han tilføjer, at der alene i Hæren er cirka 350 ubesatte stillinger i konstabelgruppen.

Formanden for Centralforeningen for Stampersonel, Jesper K. Hansen, er foreløbig alene om at have modtaget en reaktion fra politikerne.

Det konservative Folkeparti har meddelt, at de vil komme med svar på de tre spørgsmål.

Blandt stampersonellet trækker den igangværende deltagelse i bombemissionen i Irak store veksler på de udsendte flymekanikere, og en arbejdsgruppe i Forsvars­ministeriets Personelstyrelse er netop blevet nedsat for at se på sagen.

»Vi vil blot minde om, at der er en tidsbegrænsning på, hvor længe vores medlemmer kan være udsendt. Derfor må politikerne prioritere de opgaver, man ønsker løst,« siger Jesper K. Hansen.