Trods jubel erkender Enhedslisten: Sjælsmark-aftale løser ikke børnenes største problem

Enhedslisten jubler over ny aftale for afviste asylfamilier, selvom aftalen ikke umiddelbart løser de største problemer. Og hvis aftalen ikke fjerner børnenes psykiske liderser, skal de afviste asylfamilier flyttes igen, mener Enhedslisten.

»Den her aftale ændrer ikke på den store usikkerhed om fremtiden eller det faktum, at de fortsat bor på et udrejsecenter. Vi kunne ikke komme længere. Men hvis det om et år viser sig, at børnene ikke har fået det bedre, så er det da et kæmpe vink med en vognstang til regeringen om, at de skal bo i mindre enheder,« siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, om den nye aftale, der skal flytte asylfamilierne ud af det stærkt kritisererede Udrejsecenter Sjælsmark. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Den primære årsag til mistrivslen blandt børnene på Udrejsecenter Sjælsmark bliver ikke afhjulpet af, at familierne næste år skal bo på et nyt center.

Det erkender Enhedslisten.