Tre dage efter, regeringen præsenterede en storstilet plan med »historisk store« skattelettelser, efterspørger politikere og økonomer fortsat svar på, hvor pengene skal komme fra.
Tirsdag fremlagde regeringen et stort anlagt udspil med skattelettelser til 15 mia. kr., og dagen efter fulgte en erhvervspakke til to mia. Torsdag kunne finansminister Kristian Jensen (V) så præsentere regeringens udspil til en finanslov for 2018, og her kom han nærmere ind på, hvordan planerne skal finansieres.
3,5 mia. kr. er allerede fundet med aftalen om tidligere tilbagetrækning samt Jobreform I, der indeholdt kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Derudover vil regeringen tage 7,75 mia. kr. fra det økonomiske råderum, ligesom 0,75 mia. kr. hentes fra en såkaldt reserve på finanslovforslaget.
Det bringer regningen ned på 5,25 mia kr.
Hvordan den sidste tredjedel af finansieringen af skattelettelserne skal findes, undlader finansministeren at svare direkte på.
Regeringen lægger op til, at det skal ske gennem justeringer af overførselsindkomster, og Kristian Jensen nævner tre »hovedveje« til at komme i mål: Et loft over børnechecken, ændrede optjeningsprincipper for velfærdsydelser til udlændinge og egenbetaling for udlændinge, der tager danskundervisning.
Men trods gentagne spørgsmål om, hvordan regeringen selv er kommet frem til, at det vil sikre penge nok til skattelettelser, vil Kristian Jensen ikke komme nærmere ind på, præcis hvordan besparelserne på de tre områder skal skrues sammen.
»Hvis man har et mål, man skal nå, kan man vælge forskellige veje til at nå det mål. Vi mener, at det er realistisk at nå et mål på 5,25 mia. kr. på de justeringer, og det vil vi drøfte i forhandlingslokalet,« siger han.
Skylder I ikke danskerne at forklare, hvordan I finansierer de skattelettelser, I har bebudet?
»Jo, men vi har da peget direkte på, at for eksempel overførselsindkomster, hvor man kan indføre optjening, er et godt område at finansiere det på. Spørgsmålet omkring deltagerbetaling på danskundervisning. Spørgsmålet omkring en gradueret børne- og ungeydelse er midler, der kan være med til at finansiere de områder,« siger finansministeren.
På spørgsmålene om, hvor mange penge der skal hentes på hvert af de tre områder, lød svaret, at »det forhandler vi om«.
Økonomer: Ikke penge man tryller frem
Blandt økonomer vækker det undren, hvordan Finansministeriet er kommet frem til 5,25 mia kr., og der sås kraftig tvivl om, hvordan pengene skal findes på de områder, Kristian Jensen peger på.
»5,25 mia. kr. er et meget stort beløb, og når vi snakker reformer, er det ikke bare noget, man lige tryller frem med nogle få forslag,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen og fortsætter:
»Det skal være meget, meget indgribende forslag, som rammer relativt mange mennesker, før man kan hente så stort et beløb. Man skal virkelig finde noget, hvor der i udgangspunktet er store udgifter og så være villig til at barbere dem hårdt.«
Regeringen lægger op til at indføre et loft over børne- og ungeydelsen, som vil ramme familier med mange børn. Med loftet vil der være fuld børnecheck for det yngste og det næstyngste barn, mens det tredjeyngste barn vil udløse 75 pct. af ydelsen. Har familien flere børn, vil der ikke udbetales ydelser for dem.
Forslaget er det samme som det, V-regeringen sidste år foreslog i sin 2025-plan, og dengang var forventningen, at loftet ville indbringe 400 mio. kr. Regeringen regner nu med at hente et tilsvarende beløb, siger Kristian Jensen.
Men de to andre forslag kommer ikke umiddelbart i nærheden af at udgøre de sidste 4,85 mia. kr., lyder vurderingen fra cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.
»Finansministeren nævner tre tiltag, som ikke i sig selv kan dække hele puljen på godt fem mia. kr. Mit bud er, at man også skal ud og lave reelle arbejdsmarkedsreformer for at finde frem til det beløb,« siger han.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) blev der sidste år brugt cirka 1,6 mia. kr. på al danskundervisning til udlændinge. 1,2 mia. kr. går til den gruppe af udlændinge, regeringen foreslår at skære på – arbejdstagere og studerende. Selv hvis man fjernede al statsstøtte til udlændinges danskundervisning, vil det altså heller ikke bringe regeringen hele vejen i mål.
Artiklen fortsætter under grafikken:
Kristian Jensen afviser at skære på arbejdsløse
Kristian Jensen peger på, at det kan komme på tale at se på optjeningsprincipper for udlændinges ret til eksempelvis dagpenge og ressourceforløb, og han kalder det »en vigtig brik« til at tilvejebringe finansieringen.
Finansministeren understreger dog også, at det kan være nødvendigt at »supplere med andet«.
Men Bo Sandemann Rasmussen sår tvivl om, hvorvidt der kan hentes et stort milliardbeløb ved at skrue på optjeningsprincipper.
»Det lyder umiddelbart, som om regeringen vil have svært ved at skaffe finansieringen gennem forskellige indtægtsreguleringer og optjeningsprincipper. Det kræver andre væsentlige bidrag,« siger han.
Kristian Jensen er dog optimistisk.
»Nu går vi i gang med forhandlingerne, og så ser vi, om Dansk Folkeparti ikke også skulle have ønsker til forskellige ting på optjeningsområdet. De har i hvert fald tidligere nævnt, at de har idéer og forslag omkring f.eks. SU. Jeg glæder mig til at se, hvad de konkret tænker på, og hvor langt vi kan komme der.«
Men vil de her tre forslag give 5,25 mia. kr.?
»Det kommer an på, hvor meget man lægger vægt på f.eks. deltagerbetaling, eller hvor meget man lægger vægt på at udvide optjeningsprincipperne. Det vil vi vende tilbage til i forhandlingslokalet, hvor vi aftaler det med Dansk Folkeparti.«
Kan du fuldstændigt afvise, at I sænker ydelserne til arbejdsløse?
»Vi kommer ikke til at sænke ydelserne for arbejdsløse. Vi har en aftale omkring dagpenge, også om hvad niveauet er, og det ligger vi fast på,« lyder garantien fra finansministeren.
DF og S: Læg planen frem
Dansk Folkeparti melder sig klar til at forhandle både skattepakke, erhvervspakke og finanslov med regeringen, men finansordfører René Christensen har ligesom økonomerne svært ved at forstå, hvor de 5,25 mia. kr. skal komme fra.
»Regeringen bør lægge hele sin prioritering åbent frem og vise, hvordan de konkret vil finde pengene, og hvad konsekvenserne er. Det er mest fair over for både befolkningen og oppositionen på Christiansborg,« siger han og understreger, at DF slet ikke har tænkt sig at bruge 15 mia. kr. på skattelettelser og derfor heller ikke har behov for at finde besparelser for 5,25 mia. kr.
Hos Socialdemokratiet vækker det forargelse, at regeringen ikke er kommet nærmere ind på, hvor pengene skal findes.
»At man ikke som regering kan fremlægge en præcis finansiering på så stor en del af ens skatteforslag, vidner om, at man slet ikke tager arbejdet i Folketinget seriøst,« siger finansordfører Benny Engelbrecht.