Trods eftergivelse af skattegæld: Danskernes gæld sætter rekord

Danskernes gæld til det offentlige sætter rekord med godt 118 milliarder kr., ifølge Rigsrevisionen, der endnu en gang må tage forbehold for dele af statsregnskabet.

»I forhold til regnskabet er det korte svar, at det ikke er tilfredsstillende, hvis der skal tages forbehold. Det skal naturligvis være sådan, at man er i stand til at fremlægge et korrekt og retvisende regnskab for statens indtægter,« siger Morten Bødskov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson

Trods eftergivelsen af skattegæld for millioner af kroner, når omfanget af danskernes gæld til det offentlige nye højder.

Ved udgangen af 2018 beløb de samlede restancer sig til 118,2 milliarder kr., fremgår det af Rigsrevisionens seneste beretning.

På bare ét enkelt år er gælden vokset med næsten ti milliarder kr. Og går man bare fire år tilbage, er stigningen i danskernes gæld på 47,8 milliarder kr.

Den lidet attraktive gældsrekord bliver sat, selv om Gældsstyrelsen tilbage i december som led i en politisk beslutning eftergav gæld for samlet 5,8 mio. kr. til i alt 485.000 danskere.

»Det dækker over en situation, hvor tilgangen af restancer på 25,4 mia. kr. har været betydeligt større end inddrivelsesprovenuet på 7,2 mia. kr. og årets afskrivninger på 8,6 mia. kr.«, hedder det i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om forvaltning 2018, som Berlingske er i besiddelse af, og som offentliggøres fredag.

Rigsrevisionen kritiserer samtidig Skatteministeriets forvaltning af inddrivelsen af gæld.

»Inddrivelsesindsatsen har i 2018 været præget af omfattende dataproblemer og begrænset systemunderstøttelse for langt hovedparten af fordringsmassen,« skriver Rigsrevisionen.

På den baggrund fastslår man, at genopretningen af inddrivelsen trods den store arbejdsindsats er blevet »yderligere forsinket«, og at problemerne med at genoprette den fejlslagne inddrivelse kan føre til tab af danskernes penge.

Historisk forbehold for statsregnskab

Det er ikke første gang, at Rigsrevisionen retter kritik mod indsatsen på det stormomsuste skatteområde. For et år siden ramte problemerne et foreløbigt lavpunkt, da man lagde op til for første gang nogensinde at tage forbehold for Skats regnskab i det samlede statsregnskab.

Det skete i kølvandet på, at afløseren for det lukkede Skat, Skattestyrelsen, offentliggjorde regnskabet for 2017.

Regnskabet indeholdt ifølge Rigsrevisionen »massive afstemningsproblemer« og så mange usikkerheder om milliardbeløb samt regnskabsførelsen, at man ikke kunne sige god for rigtigheden af regnskabet. Samtidig fik det Statsrevisorerne til for første gang nogensinde at gå på Folketingets talerstol for at advare Folketinget om, at situationen kræver handling.

Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, peger på, at den stigende gæld er en understregning af problemernes omfang.

»På den positive side arbejder man systematisk i ministeriet med at løse problemerne, og noget tyder på, at det kører bedre med de aktuelle fordringer. Problemet er bare, at det er den lette del, mens den tunge og svære del med eksisterende gæld udestår. Derfor føler jeg mig overbevist om, at vi kommer til at se flere afskrivninger af fordringer,« siger han.

Den store stigning i gælden har især rod i massive problemer med dataen bag en stor del af gældskravene – dokumentationen for, at at gælden lovligt kan indkræves. Det skyldes ikke mindst, at det har vist sig »vanskeligere at håndtere end hidtil antaget«, og at det kan medføre nye milliardafskrivninger, som det skete senest i december, hvilket Berlingske tidligere har kunnet fortælle gennem aktindsigt i Rigsrevisionen. Over 50 mia. kr. kan lige nu ikke inddrives, har Rigsrevisionen vurderet.

Skatteminister: Ikke tilfredsstillende

Erik Frøkjær, digitaliseringsekspert og mangeårig lektor i datalogi ved Københavns Universitet, siger, at problemerne med at få styr på inddrivelsen har stået på i mere end ti år.

»Og trods tre-fire års genopretningsforsøg står man stadig i problemer til op over ørerne. Der skal ske noget radikalt nyt. Opgaven skal forenkles ved at udlicitere til private og lade f.eks. kommuner stå for mere inddrivelse. Og så skal der de rette mennesker til at løse opgaven IT-mæssigt. Var det et privat firma, var det gået konkurs for længst,« siger han.

Om Rigsrevisionens kritik af statsregnskabet siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en skriftlig kommentar:

»I forhold til regnskabet er det korte svar, at det ikke er tilfredsstillende, hvis der skal tages forbehold. Det skal naturligvis være sådan, at man er i stand til at fremlægge et korrekt og retvisende regnskab for statens indtægter.«

Bødskov understreger dog samtidig, at de påpegede problemer ikke handler om svindel eller penge, der mangler.

»Og så er det trods alt positivt, at man er kommet så langt, at vi kan tro på, at 2019-regnskabet bliver uden forbehold,« udtaler han.